Der var engang en fattig bonde, som var meget from, og han blev syg og døde. Da han kom op til himmelens port kom der netop på samme tid en meget rig mand og ville også ind i himlen. Peter kom med sin nøgle og lukkede op og lod den rige mand komme ind, men så aldeles ikke bonden. Han stod udenfor og hørte, hvordan den anden blev modtaget med fryd og glæde, og lyden af den dejligste sang og musik trængte ud til ham. Lidt efter blev der stille og så kom Peter tilbage og lukkede bonden ind. Han tænkte, at der nu ville blive sunget ligeså dejligt, men der lød ikke en tone. Ganske vist gik englene ham venligt i møde og bød ham velkommen, men sunget blev der ikke. Han spurgte nu Peter, hvor det kunne være. “Det går nok lige så uretfærdigt til i himlen som på jorden,” sagde han.

“Nej,” svarede Peter, “vi holder ligeså meget af dig som af ham, men ser du, sådan fattige bønder som du kommer her hver dag, men der kan gå hundrede år, hvor der ikke kommer en eneste rig mand.”