Der var engang en lille hyrdedreng, som var vidt og bredt berømt på grund af de kloge svar, han gav på alle spørgsmål. Rygtet nåede også til kongen, men han troede det ikke og sendte bud efter drengen. “Hvis du kan svare mig på tre spørgsmål,” sagde han, “så vil jeg antage dig som min søn, og du skal bo hos mig i slottet.” - “Hvad vil I vide?” spurgte den lille fyr. “Kan du for det første sige mig, hvor mange dråber der er i havet?” spurgte kongen. “Lad alle floder på jorden tilstoppe, så der ikke flyder en eneste dråbe ud i havet uden at jeg har talt den, så skal jeg sige jer hvor mange der er,” svarede drengen. “Kan du da sige mig, hvor mange stjerner der er på himlen?” spurgte kongen. Drengen bad om et stort ark hvidt papir, og lavede så mange små prikker derpå, at man næsten ikke kunne se dem og endnu mindre tælle dem. Man fik helt ondt i øjnene af at stirre derpå. “Der er lige så mange stjerner på himlen, som der er prikker her på papiret,” sagde drengen, “værsgo', tæl dem.” Men det var der ingen, som kunne. “Nu kommer det tredie spørgsmål,” sagde kongen, “hvor lang er evigheden?” - “Ovre i Bagpommern ligger der et diamantbjerg,” svarede hyrdedrengen, “det er en mil højt, en mil bredt og en mil dybt. Hvert hundrede år kommer der en fugl og hvæsser sit næb på bjerget, og når den har slidt det helt op, er det første sekund af evigheden forbi.”

“Du har svaret som en vismand,” sagde kongen, “bliv hos mig i mit slot, jeg vil være en far for dig.”