Der var engang tre koner som var blevet forvandlet til markblomster, men den ene af dem havde lov til at være hjemme om natten. En morgen, da hun igen måtte gå ud på marken til sine kammerater og blive en blomst, sagde hun til sin mand: “Hvis du kommer ud på marken i formiddag og plukker mig, bliver jeg frelst og kan altid blive hos dig.” Men hvordan kunne han nu kende hende, for blomsterne så ganske ens ud?

Jo, ser I, hun havde jo været hjemme om natten, og der var ikke faldet dug på hende som på de to andre, så derpå kendte manden hende.