Der var engang en lille dreng og en lille pige, som legede sammen nede ved havet, og de var så uforsigtige, at de begge to faldt i. Nede i havet kom en havfrue hen til dem og sagde: »Nu har jeg jer, nu skal I få lov til at bestille noget.« Derpå gik hun af sted med dem og gav pigen noget uredt hør at spinde, og lod hende slæbe vand i en tønde. Drengen skulle fælde et træ med en stump økse, og de fik ikke andet at spise end stenhårde boller. Til sidst blev børnene lede og kede af det, og en dag, da havfruen var i kirke, flygtede de bort. Da havfruen kom hjem så hun, at fuglene var fløjet, og for af sted efter dem med lange skridt. Børnene så hende i lang afstand og pigen kastede en børste bagved sig. Den blev til et helt børstebjerg med tusinde og atter tusinde pigge, og det var meget besværligt for havfruen at klatre derover, men endelig lykkedes det dog. Da børnene så det, kastede drengen en kam bagved sig, og den blev til et stort kammebjerg med tusinde og atter tusinde tænder, men havfruen holdt sig fast i dem og slap til sidst over. Da kastede pigen et spejl bagved sig, og det blev til et spejlbjerg, der var så glat, at hun umuligt kunne komme over det. »Jeg må løbe hjem i en fart og hente min økse og hugge det itu,« tænkte hun, men da hun kom tilbage og fik bjerget knust, var børnene for længe siden langt borte, og havfruen måtte igen dukke ned i vandet.