En købmand havde gjort gode forretninger på torvet, solgt alle sine varer og fyldt sin pengepung med guld og sølv. Nu ville han rejse hjem for at nå sin bolig, før natten brød frem. Han bandt så sin vadsæk med pengene fast på hesten og red af sted. Ved middagstid holdt han hvil i en by, og da han ville ride videre, førte karlen hesten frem. “Der mangler et søm i skoen på det venstre bagben,” sagde han. “Ja, så må den mangle,” sagde købmanden, “ skoen holder vel nok de seks timer, jeg har tilbage. Jeg har travlt.”

Om eftermiddagen steg han igen af hesten, og den blev ført ind for at få noget at spise. Lidt efter kom karlen ind i stuen og sagde: “Der mangler en hestesko på det venstre bagben. Skal jeg bringe dyret hen til smeden?” - “Nej, det får være,” svarede købmanden, “de par timer, der endnu er tilbage, holder hesten nok ud. Jeg har travlt.” Han red af sted, men lidt efter begyndte hesten at hinke. Det varede nu ikke længe, før den snublede og faldt og brækkede benet. Købmanden måtte lade den ligge, spændte vadsækken af, tog den på skulderen og måtte gå videre på sine ben, og det var langt ud på natten, da han nåede hjem. “Det fordømte søm er skyld i hele ulykken,” tænkte han. Hastværk er lastværk.