Den kloge Hans


Juan el listo


"Hvor skal du hen, Hans?" siger Hans mor. "Til Grete, mor," svarer Hans. "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete," siger Hans. "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Ikke en smule, giver du ikke noget?" Grete giver Hans en nål. "Farvel, Grete," siger Hans. "Farvel, Hans."
Hans stikker nålen i et hølæs og går hjem bagefter vognen. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad gav du hende?" - "Ingenting. Hun gav mig noget." - "Hvad gav hun dig?" - "En nål." - "Hvor har du den?" - "Den har jeg stukket i et hølæs." - "Det var dumt af dig, Hans, du skulle have stukket den i ærmet." - "Jeg skal gøre den bedre næste gang."
"Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Ikke en smule. Giver du noget?" Grete giver Hans en kniv. "Farve], Grete." - "Farvel, Hans."
Hans tager kniven, stikker den ind i ærmet og går hjem. "God aften, mor." - "God aften, Hans. Hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting, hun har givet mig noget." - "Hvad har hun da givet dig?" - "En kniv." - "Hvor har du den, Hans." - "Den har jeg stukket i ærmet." - "Det var dumt, Hans, du skulle have puttet den i lommen." - "Jeg skal gøre det bedre næste gang."
"Hvorhen Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Ikke en smule. Giver du noget?" Grete giver Hans et gedekid. "Farvel, Grete." - "Farvel, Hans."
Hans binder benene sammen på geden og putter den i lommen. Da han kommer hjem, er den kvalt. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været henne?" - "Jeg har været hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting. Hun har givet mig noget." - "Hvad har hun givet dig?" - "En ged." - "Hvor har du den, Hans?" - "Jeg har puttet den i lommen." - " Det var dumt af dig, Hans, du skulle have bundet den i et reb." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang."
"Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans, har du noget godt med?" - "Ikke en smule. Giver du ikke noget?" Grete giver Hans et stykke flæsk. "Farvel, Grete." - "Farvel, Hans."
Hans binder flæsket i et tov og trækker af med det. Hundene kommer til og æder det. Han kommer hjem med rebet i hånden og ikke andet. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting, hun har givet mig noget." - "Hvad har hun givet dig?" - "Et stykke flæsk." - "Hvor har du det?" - "Jeg bandt det i et tov og trak det hjem, men hundene åd det." - "Det var dumt, Hans, du skulle have taget det på hovedet." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang." - "Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor." - "Farvel, Hans."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans, har du noget godt med?" - "Ikke en smule, giver du ikke noget?" Grete giver Hans en kalv. "Farvel, Grete." - "Farvel, Hans."
Hans sætter kalven op på hovedet, og den skraber ham i ansigtet med fødderne. "God aften, mor." - "God aften, Hans, hvor har du været?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting, hun har givet mig noget." - "Hvad har hun givet dig?" - "En kalv." - "Hvor har du den?" - "Jeg har taget den på hovedet, og den har kradset mig i ansigtet." - "Det var dumt, Hans. Du skulle have trukket den hjem og bundet den ved hækken." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang."
"Hvor skal du hen, Hans?" - "Til Grete, mor." - "Bær dig nu fornuftig ad, Hans." - "Det skal jeg nok. Farvel, mor."
Hans går hen til Grete. "Goddag, Grete." - "Goddag, Hans. Har du noget godt med?" - "Nej ikke en smule. Giver du ikke noget?" Grete siger til Hans: "Du kan få mig selv med."
Hans binder Grete i et tov og trækker hende hen til hækken og binder hende fast der. Så går han hjem til sin mor. "Godaften, mor." - "God aften Hans. "Hvor har du været henne?" - "Hos Grete." - "Hvad har du givet hende?" - "Ingenting. Jeg har fået hende selv med hjem." - "Hvor har du hende?" - "Jeg har bundet hende til hækken og lagt græs til hende." - "Det var dumt, Hans. Du skulle have kastet øjne til hende." - "Jeg skal nok gøre det bedre næste gang."
Hans går ind i stalden og hakker øjnene ud på alle køerne og fårene og kaster dem i ansigtet på Grete. Grete bliver vred, river sig løs og løber sin vej, og bliver ikke Hans' brud denne gang.
Pregunta la madre a Juan:
- ¿Adónde vas, Juan?
Responde Juan:
- A casa de Margarita.
- Que te vaya bien, Juan.
- Bien me irá. Adiós, madre.
- Adiós, Juan.
Juan llega a casa de Margarita.
- Buenos días, Margarita.
- Buenos días, Juan. ¿Qué traes de bueno?
- Traer, nada; tú me darás.
Margarita regala a Juan una aguja. Juan dice:
- Adiós, Margarita.
- Adiós, Juan.
Juan coge la aguja, la pone en un carro de heno y se vuelve a casa tras el carro.
- Buenas noches, madre.
- Buenas noches, Juan. ¿Dónde estuviste?
- Con Margarita estuve.
- ¿Qué le llevaste?
- Llevar, nada; ella me dio.
- ¿Y qué te dio Margarita?
- Una aguja me dio.
- ¿Y dónde tienes la aguja, Juan?
- En el carro de heno la metí.
- Hiciste una tontería, Juan; debías clavártela en la manga.
- No importa, madre; otra vez lo haré mejor.
- ¿Adónde vas, Juan?
- A casa de Margarita, madre.
- Que te vaya bien, Juan.
- Bien me irá. Adiós, madre.
- Adiós, Juan.
Juan llega a casa de Margarita.
- Buenos días, Margarita.
- Buenos días, Juan. ¿Qué traes de bueno?
- Traer, nada; tú me darás.
Margarita regala a Juan un cuchillo.
- Adiós, Margarita.
- Adiós, Juan.
Juan coge el cuchillo, se lo clava en la manga y regresa a su casa.
- Buenas noches, madre.
- Buenas noches, Juan. ¿Dónde estuviste?
- Con Margarita estuve.
- ¿Qué le llevaste?
- Llevar, nada; ella me dio.
- ¿Y qué te dio Margarita?
- Un cuchillo me dio.
- ¿Dónde tienes el cuchillo, Juan?
- Lo clavé en la manga.
- Hiciste una tontería, Juan. Debiste meterlo en el bolsillo.
- No importa, madre; otra vez lo haré mejor.
- ¿Adónde vas, Juan?
- A casa de Margarita, madre.
- Que te vaya bien, Juan.
- Bien me irá. Adiós, madre.
- Adiós, Juan.
Juan llega a casa de Margarita.
- Buenos días, Margarita.
- Buenos días, Juan. ¿Qué traes de bueno?
- Traer, nada; tú me darás.
Margarita regala a Juan una cabrita.
- Adiós, Margarita.
- Adiós, Juan.
Juan coge la cabrita, le ata las patas y se la mete en el bolsillo. Al llegar a casa, está ahogada.
- Buenas noches, madre.
- Buenas noches, Juan. ¿Dónde estuviste?
- Con Margarita estuve.
- ¿Qué le llevaste?
- Llevar, nada; ella me dio.
- ¿Qué te dio Margarita?
- Una cabra me dio.
- ¿Y dónde tienes la cabra, Juan?
- En el bolsillo la metí.
- Hiciste una tontería, Juan. Debiste atar la cabra de una cuerda.
- No importa, madre; otra vez lo haré mejor.
- ¿Adónde vas, Juan?
- A casa de Margarita, madre.
- Que te vaya bien, Juan.
- Bien me irá. Adiós, madre.
- Adiós, Juan.
Juan llega a casa de Margarita.
- Buenos días, Margarita.
- Buenos días, Juan. ¿Qué traes de bueno?
- Traer, nada; tú me darás.
Margarita, regala a Juan un trozo de tocino.
- Adiós, Margarita.
- Adiós, Juan.
Juan coge el tocino, lo ata de una cuerda y lo arrastra detrás de sí. Vienen los perros y se comen el tocino. Al llegar a casa tira aún de la cuerda, pero nada cuelga de ella.
- Buenas noches, madre.
- Buenas noches, Juan. ¿Dónde estuviste?
- Con Margarita estuve.
- ¿Qué le llevaste?
- Llevar, nada; ella me dio.
- ¿Qué te dio Margarita?
- Un trozo de tocino me dio,
- ¿Dónde tienes el tocino, Juan?
- Lo até de una cuerda, lo traje a rastras, los perros se lo comieron.
- Hiciste una tontería, Juan. Debiste llevar el tocino sobre la cabeza.
- No importa, madre; otra vez lo haré mejor.
- ¿Adónde vas, Juan?
- A casa de Margarita, madre.
- Que te vaya bien, Juan.
- Bien me irá. Adiós, madre.
- Adiós, Juan.
Juan llega a casa de Margarita.
- Buenos días, Margarita.
- Buenos días, Juan. ¿Qué traes de bueno?
- Traer, nada; tú me darás.
Margarita regala a Juan una ternera.
- Adiós, Margarita.
- Adiós, Juan.
Juan coge la ternera, se la pone sobre la cabeza, y el animal le pisotea y lastima la cara.
- Buenas noches, madre.
- Buenas noches, Juan. ¿Dónde estuviste?
- Con Margarita estuve.
- ¿Qué le llevaste?
- Llevar, nada, ella me dio.
- ¿Qué te dio Margarita?
- Una ternera me dio.
- ¿Dónde tienes la ternera, Juan?
- Sobre la cabeza la puse; me lastimó la cara.
- Hiciste una tontería, Juan. Debías traerla atada y ponerla en el pesebre.
- No importa, madre; otra vez lo haré mejor.
- ¿Adónde vas, Juan?
- A casa de Margarita, madre.
- Que te vaya bien, Juan.
- Bien me irá. Adiós, madre.
- Adiós, Juan.
Juan llega a casa de Margarita.
- Buenos días, Margarita.
- Buenos días, Juan. ¿Qué traes de bueno?
- Traer nada; tú me darás.
Margarita dice a Juan:
- Me voy contigo.
Juan coge a Margarita, la ata a una cuerda, la conduce hasta el pesebre y la amarra en él. Luego va a su madre.
- Buenas noches, madre.
- Buenas noches, Juan. ¿Dónde estuviste?
- Con Margarita estuve.
- ¿Qué le llevaste?
- Llevar, nada.
- ¿Qué te ha dado Margarita?
- Nada me dio; se vino conmigo.
- ¿Y dónde has dejado a Margarita?
- La he llevado atada de una cuerda; la amarré al pesebre y le eché hierba
- Hiciste una tontería, Juan; debías ponerle ojos tiernos.
- No importa, madre; otra vez lo haré mejor.
Juan va al establo, saca los ojos a todas las terneras y ovejas y los pone en la cara de Margarita. Margarita se enfada, se suelta y escapa, y Juan se queda sin novia.