Bay Korbes


Hr. Korbes


Vaktiyle bir tavukla bir horoz birlikte bir gezi yapmak istediler. Tavuk güzel bir araba yaptı, dört tane kırmızı tekerlek taktı; sonra dört fareyi bu arabaya koştu. Sonra horozla birlikte bu arabaya binip yola koyuldular.
Çok geçmeden karşılarına bir kedi çıktı. "Nereye gidiyorsunuz?" diye sordu.
Tavuk şöyle cevap verdi:
Gidiyoruz sevine sevine
Bay Korbes'in evine.
"Beni de alın" diye rica etti kedi.
"Hay hay!" diye cevap verdi horoz. "Arkaya otur da, düşmeyesin!"
Aman kendine dikkat edesin,
Sıçrayan çamur seni kirletmesin,
Tekerlekler dönedursun
Fareler derinden solusun.
Hadi bakalım, sevine sevine
Gidelim Bay Korbes'in evine.
Derken karşılarına önce bir değirmentaşı, sonra bir yumurta, derken bir toplu iğne ve son olarak da bir dikiş iğnesi çıktı. Hepsini arabaya alarak yollarına devam ettiler.
Ama Bay Korbes'in evine vardıklarında adam evde yoktu.
Fareler arabayı samanlığa çektiler; tavuk horozla birlikte bir değneğe tünedi; kedi şöminenin içine geçip oturdu; ördek de musluk başında yer aldı; yumurta bir el havlusuna sarındı; topluiğne sandalyenin minderine saklandı; dikiş iğnesi de sıçrayarak baş yastığının içine girdi; değirmentaşı da sokak kapısının üstünde yer aldı.
Derken Bay Korbes eve geldi; hemen şömineye giderek yakmak istedi, ama kedi onun yüzüne bir avuç kül fırlattı. Adam hemen mutfağa koştu, yüzünü yıkamak istedi, ama ördek su sıçrattı. Yüzünü havluyla kurulamak istedi, ama yumurta kırılarak yüzüne gözüne bulaştı. Şöyle bir dinleneyim diyerek sandalyeye oturduğunda, minderindeki toplu iğne kıçına battı. Bu kez kızgınlıktan ne yapacağını bilemedi ve kendini yatağa fırlattı. Ama başını yastığa koyunca dikiş iğnesi öyle bir battı ki, haykırmaktan kendini alamadı. Çığlıklar atarak dışarı fırlamak istedi. Tam sokak kapısına varmışken değirmentaşı bulunduğu yerden kayarak adamın kafasına düşerek onu öldürdü. Çünkü Bay Korbes kötü bir adamdı.
Der var engang en høne og en hane, som besluttede at gøre en lille rejse sammen. Hanen byggede en nydelig lille vogn med fire røde hjul og spændte fire mus for, og de satte sig så op i den og kørte af sted. Kort efter mødte de en kat, som spurgte: "Hvor skal I hen?"
"Vores små mus
kører os ud til hr. Korbes hus."
svarede hanen. "Må jeg køre med?" spurgte katten. "Værsgo'," svarede hanen, "sæt dig bag på, så du ikke falder ned.
Men pas på,
hjulet ej I smudse må.
Rask af sted,
tag benene med.
Vores små mus
kører os ud til hr. Korbes hus."
Derpå kom der en møllesten, så et æg, så en and, så en knappenål og endelig en synål, og alle fik de lov til at køre med. Men da de kom til hr. Korbes hus, var han ikke hjemme. Musene satte vognen ind i skuret, hanen og hønen fløj op på en stang, katten lagde sig i kakkelovnskrogen, anden i vandfadet, ægget viklede sig ind i håndklædet, knappenålen satte sig i stolesædet, synålen i hovedpuden i sengen og møllestenen oven over døren. Da hr. Korbes kom hjem, gik han hen til kakkelovnen og ville tænde ild, men katten kastede asken op i hovedet på ham. Hurtig løb han ud i køkkenet for at vaske sig, men anden sprøjtede ham vand i ansigtet. Da han greb håndklædet for at tørre sig, kom han til at knuse ægget, og det klistrede hans øjne til. Han satte sig så på stolen for at hvile sig, men knappenålen stak ham, og da han rasende kastede sig på sengen, fik han synålen op i hovedet, så at han skreg højt og sprang op for at løbe sin vej. Men da han kom hen til døren, faldt møllestenen ned og slog ham ihjel. Men hr. Korbes må rigtignok have været en meget slem mand.