从前有只狐狸向狼谈起人的力量，说没有动物能抵挡得了，所以他认为所有动物都必须施展计谋才能保护自己。 可狼回答说："假如我有机会碰到一个人，我就扑上去让他无法抵挡。"狐狸说："我可以帮你碰到人啊。明早你早点来我家，我把他指给你看。"第二天，狼很早就来了，狐狸带它来到猎人每天的必经之路。 他们碰到的第一个人是个退役老兵，狼问："那是个人吗？""不是，"狐狸回答，"他以前是。"接着他们遇到一个去上学的小男孩。 "那是个人吗？"狼又问。 "不是，"狐狸回答说，"他将来是。"最后一个猎人朝它们走来，他肩上扛着双筒猎枪，腰间还插着一把猎刀，狐狸对狼说："那个就是人，你该朝他扑过去，我可是要回我洞里去了。"
于是狼朝猎人冲了过去。 猎人一看说："真可惜我没装上子弹，而是散弹。"他瞄准狼的脸开了一枪。 狼疼得一阵痉挛，可还是没被吓倒，又朝猎人冲了过去。 猎人又开了一枪。 狼忍着巨痛扑向猎人，没想到猎人抽出猎刀左右开弓地在狼身上划了几道口子。 狼鲜血四溅，嚎叫着逃到狐狸那里去了。 "狼兄弟，"狐狸说，"和人相处怎么样？""哈！"狼回答说，"我从没想到人的力量会这么大！他先是从肩上取下一根棍子，朝里面吹了一口气，就有什么东西飞到我脸上，痒得我要命；接着他又吹了一次，就有东西飞到我鼻子周围，像下了一阵雹子。当我靠近他时，他从身上抽出一根白得发亮的肋骨狠狠地打我，几乎把我打死在那里。"狐狸说："你这个吹牛大王，谁让你把话说得太大了，自己连退路都没有了呢。"
于是狼朝猎人冲了过去。 猎人一看说："真可惜我没装上子弹，而是散弹。"他瞄准狼的脸开了一枪。 狼疼得一阵痉挛，可还是没被吓倒，又朝猎人冲了过去。 猎人又开了一枪。 狼忍着巨痛扑向猎人，没想到猎人抽出猎刀左右开弓地在狼身上划了几道口子。 狼鲜血四溅，嚎叫着逃到狐狸那里去了。 "狼兄弟，"狐狸说，"和人相处怎么样？""哈！"狼回答说，"我从没想到人的力量会这么大！他先是从肩上取下一根棍子，朝里面吹了一口气，就有什么东西飞到我脸上，痒得我要命；接着他又吹了一次，就有东西飞到我鼻子周围，像下了一阵雹子。当我靠近他时，他从身上抽出一根白得发亮的肋骨狠狠地打我，几乎把我打死在那里。"狐狸说："你这个吹牛大王，谁让你把话说得太大了，自己连退路都没有了呢。"
Der var engang en ræv, som fortalte en ulv, at mennesket var så stærkt, at intet dyr kunne stå sig imod ham, men måtte bruge list for at klare sig. "Hvis jeg engang traf på et menneske, ville jeg dog gå løs på ham," sagde ulven. Kom bare hen til mig i morgen tidlig," sagde ræven, "så skal jeg vise dig sådan en fyr." Ulven kom ganske tidligt og ræven førte den ud på en vej, jægeren hver dag gik ad. Først kom der en gammel, afskediget soldat forbi. "Er det et menneske?" spurgte ulven. "Nej," svarede ræven, "han har været det." Lidt efter kom der en lille dreng, som skulle i skole. "Er det et menneske?" spurgte ulven. "Han bliver det først," svarede ræven. Endelig kom jægeren med bøssen på ryggen og kniven ved siden. "Se, der kommer et menneske," sagde ræven, "gå løs på ham. Jeg løber ind i min hule." Ulven gik nu henimod jægeren. "Det er dog skade, at jeg ingen kugler har," tænkte han, sigtede og skød en ladning hagl i øjnene på ulven. Den skar nogle fæle ansigter, men lod sig dog ikke skræmme, og gik frem mod jægeren, der gav den endnu en salve. Ulven bed smerten i sig og gik helt ind på jægeren, men da drog han sin kniv og gav den et par hug til højre og venstre, så den blødte dygtigt og hylende løb tilbage til ræven. "Nå, lille ulv," spurgte den, "hvordan kom du så ud af det med mennesket." - "Så stærk har jeg rigtignok ikke troet, han var," svarede ulven, "først tog han en stok ned af skulderen og blæste deri, så der fløj mig noget i øjnene, som kildrede mig ganske modbydeligt, og da han pustede en gang til, var det som det lynede og haglede. Da jeg kom helt hen til ham, tog han et blankt ribben ud af kroppen og slog sådan løs på mig, at jeg var lige ved at blive på pletten." - "Der kan du se, hvad du er for en pralhals," sagde ræven, "du spænder buen så højt, at den brister."