古时候，上帝在那时还习惯于亲自与地球上的凡人打交道。 有一次天已经黑了，他还没有找到一家酒店，蒙蒙夜色使他身心憔悴。 这时他发现前面有两栋房子面对面地竖立在路的两边：一栋大而漂亮，另一栋小而破旧，大的属于一个财主，小的属于一个穷人。 上帝暗想："如果我住在财主家，是不会给他增加负担的。"当财主听到有人敲门时，他打开窗户问陌生人想要什么，上帝回答："我就想住一晚上。"
财主上上下下将来人打量了一番，见上帝衣着平凡，不像兜里有什么钱的人，他摇摇脑袋说道："不行，我不能让你住，我的屋子里堆满了草药和种子，如果凡是敲门的人我全接待的话，用不了多久，我就得出门要饭了。到别处找地方住吧。"说完，他关上窗户把上帝搁在了外边。
于是上帝转身离开了财主，走到对面的小房子前敲门。 刚刚敲了门，那穷人就打开了那扇小门并把来人请了进去。 "留下同我一起过夜吧，天已经黑了，"他说："今晚你不能再赶路了。"上帝被感动了，他走进屋来。 穷人的老婆握着他的手表示欢迎，并让他别客气，就像到家一样，有什么就用什么，说虽然他们拿不出很多，可是他们会真心实意地用所有的东西招待他。 女主人把土豆放在火上煮，同时又去挤羊奶，这样他们就有些奶喝了。 铺上桌布后，上帝和主人两口子坐了下来，虽然饭菜不精美，可上帝很欣赏，因为大家都喜气洋洋地坐在餐桌旁用餐。 晚饭后该上床睡觉了，女主人把她的丈夫叫到一旁说："听着，亲爱的夫君，今天晚上咱们自己铺张稻草床吧，让那可怜的客人在咱们的床上好好睡一觉，他走了一整天，一定累了。""我完全同意。"他答道，"我这就去告诉他。"他过去邀请这陌生的客人说，如果不嫌弃的话，就请睡在他们的床上好好地休息。 可是上帝定然不肯睡在两位老人的床上。 无论上帝如何拒绝，他们就是不同意，直到最后，上帝接受了，睡在了床上，他们自己在地上铺了些草躺在了上面。
第二天，天刚亮，他们就起床为客人作了一顿他们所能作的最好的早餐。 当阳光穿过了小小的窗户时，上帝起了床，又和他们一起吃了饭 ，然后准备起程赶路。
他站在门前，回过身去说道："你们是善良的人，请为自己许三个愿吧，我会恩准的。"于是穷人说："我希望我们两口子一辈子幸福健康、每天都有面包吃，这第三个愿望么，我不知道还需要什么。"上帝对他说："难道你不想用一座新房子替换你这旧房子吗？""噢，对，"穷人道，"我非常高兴，如果我也能有座新房子的话。"上帝实现了他的愿望，将他们的破旧房子变成一座新房，然后再次向他们表示了祝福，便上了路。
太阳高高升起了，财主起了床，从窗户探出身子向外望，看见路对面原来破旧小棚子的地方，出现了一栋崭新的红砖房，窗户很明亮。 他不禁大吃一惊，忙把他的老婆叫来问道："跟我说，出了什么事？昨晚上还是那个可怜巴巴的小棚子，今天怎么就成了一栋崭新漂亮的大屋子，赶紧过去看看那是怎么了。"
于是他的老婆过去问穷人，他告诉她："昨晚上，有个过路的来要求住一宿，今天早上走的时候让我们实现了三个愿--一辈子幸福健康和天天有面包，另外还用一栋崭新漂亮的大房子代替了我们的旧棚子。"
富人的老婆听后，赶紧跑回来告诉她丈夫事情的经过。 富人叹道："我真恨不得撕了我自己！我怎么早不知道！那过路的先来的我们家，想在这儿借宿，是我把他轰走的。""那你还不快点儿！"他老婆督促道："骑马去追。你还能赶上他，你必须让他也让你实现三个愿。"富人觉得这主意不错，骑上马飞奔而去，一会儿就追上了上帝。 他对上帝轻声细语地道歉，请上帝别因为没让他直接进屋而生气，说他当时是在找前门的钥匙，没想过路人已经走了；如果他还回来的话，他必然会让他住在一起。 "好吧，"上帝说："如果我还回来，我就这么做。"然后富人问他是否也能许三个愿，就像他的邻居一样。 "行啊，"上帝回答，但是显然这对他可能没什么好处，他最好还是别许愿。 可富人却暗想，只要你让我实现愿望，我就许愿让我的日子过得更舒心。 上帝没有办法，只得告诉他：
"回家去吧，过会儿你许的三个愿会实现的。"
富人的要求得到了满足，在回家的路上，他一边骑着马，一边想他该许什么愿，想着想着，缰绳掉了，这时马便开始不老实走路了，边走边跳，搅乱了他的思维，使他根本无法集中思想。 他拍拍马的脖子说："轻点儿，丽萨。"可是那马又开始玩新花样。 最后他实在忍不住了，大声吼道："我希望摔断你的脖子！"话音刚落，那马立刻倒地，一动不动地死了。 就这样，他的第一个愿望实现了。 由于他生性吝啬，舍不得把马鞍子给扔了，所以他把马鞍子卸了下来，扛在肩头。 现在他不得不走着回家了。 "我还剩下两个愿望。"他自己安慰自己。
他在沙漠上缓慢地走着，中午的太阳跟火炉一样热，他的火气越来越大。 马鞍硌着肩膀疼，他还没想出要许个什么愿。 "如果我想得到世界上所有的财富，"他自言自语："我肯定不会一次想全了，得事先都意料到，想方设法一次成功，不漏掉任何东西。"然后他叹了口气："唉，我要是个巴伐利亚的农民的话，许三个愿是件很容易的事啦，第一个愿是要大量的啤酒，第二个愿是自己能喝多少就要多少啤酒，第三个愿是再多要一桶啤酒。"
有好几次他觉得他已经想好了，可是过会儿，他又觉得太少啦。 这时他脑子里想的是他老婆过得多舒服，呆在屋子里凉凉快快地，说不定正在吃什么好吃的。 这么一想不要紧，自己就别提多恼火啦，糊里糊涂地说出："我真希望她坐在这马鞍子上下不来，省得我一路上老扛着它了。"他话还未说完，肩上的马鞍子就没了，他这才明白第二个愿望也实现了。 他立刻感到热得受不了啦。 他开始跑了起来，想快点儿回到家中，一个人呆在屋子里好好地想些真正的大事可以许愿。 谁知道等到了家，打开房门，他看见他老婆正骑在房子中间的马鞍上，又哭又闹，怎么也下不来。 他安慰道："忍受一会儿，等会儿我许愿把世间所有的财富都给你，你就呆在那儿别动。"然而，她却骂他是个傻瓜："如果我老是骑在这马鞍子上下不来，那么世间的所有财富对我又有什么用？是你许愿把我给许上去的，你得给我弄下来。"这样一来，富人没有办法了，无论他愿意还是不愿意，他都不得不许第三个愿让他的老婆从马鞍子上下来。 这个愿望也马上灵验了。 最终，富人除了烦恼、劳累和羞辱，并且还损失了他的马外，一无所获；而那一对穷人却快乐，宁静，守本份地生活了一辈子。
财主上上下下将来人打量了一番，见上帝衣着平凡，不像兜里有什么钱的人，他摇摇脑袋说道："不行，我不能让你住，我的屋子里堆满了草药和种子，如果凡是敲门的人我全接待的话，用不了多久，我就得出门要饭了。到别处找地方住吧。"说完，他关上窗户把上帝搁在了外边。
于是上帝转身离开了财主，走到对面的小房子前敲门。 刚刚敲了门，那穷人就打开了那扇小门并把来人请了进去。 "留下同我一起过夜吧，天已经黑了，"他说："今晚你不能再赶路了。"上帝被感动了，他走进屋来。 穷人的老婆握着他的手表示欢迎，并让他别客气，就像到家一样，有什么就用什么，说虽然他们拿不出很多，可是他们会真心实意地用所有的东西招待他。 女主人把土豆放在火上煮，同时又去挤羊奶，这样他们就有些奶喝了。 铺上桌布后，上帝和主人两口子坐了下来，虽然饭菜不精美，可上帝很欣赏，因为大家都喜气洋洋地坐在餐桌旁用餐。 晚饭后该上床睡觉了，女主人把她的丈夫叫到一旁说："听着，亲爱的夫君，今天晚上咱们自己铺张稻草床吧，让那可怜的客人在咱们的床上好好睡一觉，他走了一整天，一定累了。""我完全同意。"他答道，"我这就去告诉他。"他过去邀请这陌生的客人说，如果不嫌弃的话，就请睡在他们的床上好好地休息。 可是上帝定然不肯睡在两位老人的床上。 无论上帝如何拒绝，他们就是不同意，直到最后，上帝接受了，睡在了床上，他们自己在地上铺了些草躺在了上面。
第二天，天刚亮，他们就起床为客人作了一顿他们所能作的最好的早餐。 当阳光穿过了小小的窗户时，上帝起了床，又和他们一起吃了饭 ，然后准备起程赶路。
他站在门前，回过身去说道："你们是善良的人，请为自己许三个愿吧，我会恩准的。"于是穷人说："我希望我们两口子一辈子幸福健康、每天都有面包吃，这第三个愿望么，我不知道还需要什么。"上帝对他说："难道你不想用一座新房子替换你这旧房子吗？""噢，对，"穷人道，"我非常高兴，如果我也能有座新房子的话。"上帝实现了他的愿望，将他们的破旧房子变成一座新房，然后再次向他们表示了祝福，便上了路。
太阳高高升起了，财主起了床，从窗户探出身子向外望，看见路对面原来破旧小棚子的地方，出现了一栋崭新的红砖房，窗户很明亮。 他不禁大吃一惊，忙把他的老婆叫来问道："跟我说，出了什么事？昨晚上还是那个可怜巴巴的小棚子，今天怎么就成了一栋崭新漂亮的大屋子，赶紧过去看看那是怎么了。"
于是他的老婆过去问穷人，他告诉她："昨晚上，有个过路的来要求住一宿，今天早上走的时候让我们实现了三个愿--一辈子幸福健康和天天有面包，另外还用一栋崭新漂亮的大房子代替了我们的旧棚子。"
富人的老婆听后，赶紧跑回来告诉她丈夫事情的经过。 富人叹道："我真恨不得撕了我自己！我怎么早不知道！那过路的先来的我们家，想在这儿借宿，是我把他轰走的。""那你还不快点儿！"他老婆督促道："骑马去追。你还能赶上他，你必须让他也让你实现三个愿。"富人觉得这主意不错，骑上马飞奔而去，一会儿就追上了上帝。 他对上帝轻声细语地道歉，请上帝别因为没让他直接进屋而生气，说他当时是在找前门的钥匙，没想过路人已经走了；如果他还回来的话，他必然会让他住在一起。 "好吧，"上帝说："如果我还回来，我就这么做。"然后富人问他是否也能许三个愿，就像他的邻居一样。 "行啊，"上帝回答，但是显然这对他可能没什么好处，他最好还是别许愿。 可富人却暗想，只要你让我实现愿望，我就许愿让我的日子过得更舒心。 上帝没有办法，只得告诉他：
"回家去吧，过会儿你许的三个愿会实现的。"
富人的要求得到了满足，在回家的路上，他一边骑着马，一边想他该许什么愿，想着想着，缰绳掉了，这时马便开始不老实走路了，边走边跳，搅乱了他的思维，使他根本无法集中思想。 他拍拍马的脖子说："轻点儿，丽萨。"可是那马又开始玩新花样。 最后他实在忍不住了，大声吼道："我希望摔断你的脖子！"话音刚落，那马立刻倒地，一动不动地死了。 就这样，他的第一个愿望实现了。 由于他生性吝啬，舍不得把马鞍子给扔了，所以他把马鞍子卸了下来，扛在肩头。 现在他不得不走着回家了。 "我还剩下两个愿望。"他自己安慰自己。
他在沙漠上缓慢地走着，中午的太阳跟火炉一样热，他的火气越来越大。 马鞍硌着肩膀疼，他还没想出要许个什么愿。 "如果我想得到世界上所有的财富，"他自言自语："我肯定不会一次想全了，得事先都意料到，想方设法一次成功，不漏掉任何东西。"然后他叹了口气："唉，我要是个巴伐利亚的农民的话，许三个愿是件很容易的事啦，第一个愿是要大量的啤酒，第二个愿是自己能喝多少就要多少啤酒，第三个愿是再多要一桶啤酒。"
有好几次他觉得他已经想好了，可是过会儿，他又觉得太少啦。 这时他脑子里想的是他老婆过得多舒服，呆在屋子里凉凉快快地，说不定正在吃什么好吃的。 这么一想不要紧，自己就别提多恼火啦，糊里糊涂地说出："我真希望她坐在这马鞍子上下不来，省得我一路上老扛着它了。"他话还未说完，肩上的马鞍子就没了，他这才明白第二个愿望也实现了。 他立刻感到热得受不了啦。 他开始跑了起来，想快点儿回到家中，一个人呆在屋子里好好地想些真正的大事可以许愿。 谁知道等到了家，打开房门，他看见他老婆正骑在房子中间的马鞍上，又哭又闹，怎么也下不来。 他安慰道："忍受一会儿，等会儿我许愿把世间所有的财富都给你，你就呆在那儿别动。"然而，她却骂他是个傻瓜："如果我老是骑在这马鞍子上下不来，那么世间的所有财富对我又有什么用？是你许愿把我给许上去的，你得给我弄下来。"这样一来，富人没有办法了，无论他愿意还是不愿意，他都不得不许第三个愿让他的老婆从马鞍子上下来。 这个愿望也马上灵验了。 最终，富人除了烦恼、劳累和羞辱，并且还损失了他的马外，一无所获；而那一对穷人却快乐，宁静，守本份地生活了一辈子。
For mange, mange år siden, da den gode Gud vandrede på jorden blandt menneskene, skete det, at han en aften ikke kunne nå til noget herberge, og natten faldt på, og han var træt. Han stod på en vej, hvor der lå to huse lige overfor hinanden, det ene var stort og smukt og det andet lille og tarveligt. Det store tilhørte en rig og det andet en fattig mand. "Jeg vil gå ind hos den rige," tænkte Vorherre, "ham vil jeg ikke falde til besvær." Da han bankede på, stak manden hovedet ud af vinduet og spurgte hvad han ville. "Jeg vil gerne blive her i nat," sagde Vorherre. Den rige mand betragtede Vorherre fra top til tå, og da han kun havde ganske tarvelige klæder på og ikke så ud til at have ret mange penge på lommen, rystede han på hovedet og sagde: "Jeg har ikke plads, mine værelser er fulde af korn, og hvis jeg skulle tage imod alle dem, der banker på min dør, kom jeg nok selv til at gå ud og tigge. I må finde jer et andet sted at være." Derpå smækkede han vinduet i og lod den gode Gud stå. Vorherre gik så over til det lille hus og bankede på. Straks tog den fattige mand klinken af døren og bad vandringsmanden træde ind. "Bliv hos mig i nat," sagde han, "det er snart mørkt, og I kan dog ikke komme videre nu." Den gode Gud var glad over den venlige modtagelse og trådte ind. Konen sagde, at han måtte tage det som det faldt, de havde ikke ret meget, men det var ham af hjertet vel undt. Så satte hun kartoflerne over ilden og malkede imidlertid sin ged for at de kunne få lidt mælk til. Da bordet var dækket satte Vorherre sig ned og spiste med dem, og den tarvelige mad smagte ham godt, fordi han så på de glade ansigter omkring bordet. Da de havde spist og det var sengetid, kaldte konen i al hemmelighed på sin mand og sagde: "Lad os lave os et leje af strå i nat, så den stakkels mand kan hvile sig rigtig godt i sengen. Han har gået hele dagen, så han må være træt." - "Det har du ret i," sagde manden, "nu går jeg hen og siger det til ham." Derpå gik han hen og bad Vorherre lægge sig i sengen og hvile sine trætte lemmer. Den gode Gud ville ikke berøve de to gamle folk deres gode seng, men de blev ved at trænge ind på ham, til han gav efter. Så redte de sig selv et leje af strå på gulvet. Næste morgen stod de ganske tidligt op og lavede så god en frokost, det var dem muligt, til den fremmede. Da solen skinnede ind gennem vinduet, og den gode Gud var stået op, spiste de igen sammen, og han ville så drage videre. I døren vendte han sig om og sagde: "Fordi I har været så gode og fromme, vil jeg opfylde tre af eders ønsker." - "Hvad skulle jeg ønske mig andet end den evige salighed, og at vi må være raske og have det daglige brød, så længe vi lever," sagde manden, "jeg ved virkelig ikke, hvad det tredie skulle være." - "Vil du ikke gerne have et nyt hus i stedet for det gamle," spurgte Vorherre. "Jo, hvis jeg kan få det, ville jeg naturligvis være glad," sagde manden. Gud opfyldte nu hans ønsker og forvandlede det gamle hus til et smukt nyt, gav dem endnu en gang sin velsignelse og drog videre.
Det var allerede højlys dag, da den rige mand stod op. Da han kiggede ud af vinduet så han, at der ligeoverfor i stedet for den gamle hytte lå et nyt, pænt hus med røde tagsten. Han gjorde store øjne, kaldte på sin kone og sagde: "Hvordan i al verden er det gået til. I går lå der en ussel hytte og nu ligger der et smukt, nyt hus. Løb over og få at vide, hvordan det er gået til." Konen gik derover og spurgte folkene ud, og manden sagde: "I går aftes kom en vandringsmand og bad om natteleje, og da han sagde farvel gav han os løfte om tre ting, den evige salighed, sundhed og det daglige brød, så længe vi lever, og til sidst gav han os også dette pæne hus i stedet for det gamle." Konen skyndte sig hjem og fortalte det til sin mand. "Jeg kunne piske mig selv," råbte han, "havde jeg dog bare vidst det. Den fremmede var først her og bad om husly, men jeg jog ham bort." - "Skynd dig at ride efter ham," sagde konen, "så kan du måske indhente ham, men så må du også få ham til at opfylde tre af dine ønsker."
Manden fulgte det gode råd og jog af sted på hesten, til han indhentede Vorherre. Han talte venligt og indsmigrende til ham og bad ham ikke være vred over, at han ikke straks havde lukket op. Han havde ledt efter nøglen til døren, og da han kom med den, var der ingen. Hvis han igen kom samme vej, måtte han endelig tage ind hos ham. "Det skal jeg nok, hvis jeg kommer tilbage," sagde Vorherre. Den rige spurgte nu, om han ikke også måtte få tre ønsker opfyldt ligesom den anden mand. Det måtte han nok, men Vorherre sagde, at han skulle hellere lade være med at ønske noget, for han ville ikke få gavn af det. Men manden sagde, at når han vidste, hans ønsker gik i opfyldelse, skulle han nok sørge for at finde på noget, som kunne bringe ham lykke. "Rid så hjem," sagde den gode Gud, "og de tre første ønsker, du gør, skal gå i opfyldelse."
Den rige mand havde nu opnået, hvad han ville, og red hjem, mens han grundede på, hvad han skulle ønske sig. Mens han sad der i dybe tanker, lod han tømmen synke, og hesten begyndte at springe frem og tilbage, så han hele tiden blev forstyrret og ikke kunne samle sine tanker. "Rolig, Lise," sagde han og klappede den på halsen, men hesten blev ved med sine krumspring. Til sidst blev han gal i hovedet og råbte utålmodigt: "Gid du må brække halsen." Næppe havde han sagt det, før hesten faldt om og lå stendød, uden at røre sig. Således var det første ønske gået i opfyldelse. Da han var gerrig, ville han ikke lade sadlen blive siddende, spændte den af, tog den på ryggen og begav sig videre til fods. "Du har jo endnu to ønsker tilbage," tænkte han, og det trøstede ham jo. Mens han langsomt gik hen ad den sandede vej, og solen henimod middag begyndte at brænde og stikke, blev han gnaven og i dårligt humør. Saddelen trykkede ham, og han kunne stadig ikke finde på, hvad han skulle ønske sig. "Selv om jeg ønskede mig alverdens skatte," tænkte han, "ville jeg dog bagefter komme i tanker både om det ene og det andet, det ved jeg i forvejen. Jeg vil lave det sådan, at jeg slet ikke kan ønske mig mere." Han sukkede. "Ja, hvis jeg bare var den bayerske bonde," tænke han, "han måtte også gøre tre ønsker, og han forstod at klare sig. Han ønskede sig for det første rigtig meget øl, for det andet ligeså meget øl, han kunne drikke, og for det tredie en tønde øl til." Hvert øjeblik syntes han, at han havde fundet det, men når det kom til stykket, var det dog for lidt. Han kom nu til at tænke på, hvor godt hans kone havde det. Hun sad derhjemme i en varm stue og lod sig maden smage. Det ærgrede ham, og inden han fik tid til at tænke sig om, slap det ham ud af munden: "Bare hun sad derhjemme på sadlen uden at kunne komme ned, i stedet for at jeg skal gå her og slæbe på den." I samme øjeblik var sadlen borte, og han mærkede nu, at hans andet ønske også var gået i opfyldelse. Da blev han hed om ørerne og begyndte at løbe for at nå hjem og sidde ganske alene i sin stue og finde på noget rigtig godt som det sidste ønske. Men da han lukkede døren op, sad hans kone midt i stuen på sadlen og jamrede og skreg, fordi hun ikke kunne komme ned. "Vær bare rolig," sagde han, "jeg skal skaffe dig alverdens rigdomme, når du bare bliver siddende roligt." Hun skældte ham ud for et fæ og sagde: "Hvad kan alle skatte nytte mig, når jeg skal blive siddende her. Du har ønsket mig herop, nu må du også hjælpe mig ned igen." Hvad enten han ville eller ej, måtte han bruge sit tredie ønske til at hjælpe hende til at slippe ned, og straks, da han havde sagt det, blev hun fri. Altså havde han ikke andet ud af det end ærgrelse, ulejlighed, skældsord og oven i købet havde han mistet sin hest. Men den fattige mand og hans kone levede glade og fromme til de døde.