La muchacha de Brakel


Pigen fra Brakel


Una muchacha de Brakel se fue un día a la capilla de Santa Ana, más abajo de Hinnenburgo; y como suspiraba por un novio, y creía que estaba sola en la capilla, se puso a entonar la siguiente canción:
"Santa Ana querida,
dame el hombre de mi vida.
Ya sabes quién es:
vive detrás del molino,
tiene el pelo de oro fino,
haz que venga por sus pies".
Pero el sacristán, que estaba detrás del altar, oyó su plegaria y con voz chillona se puso a gritar:
- ¡No lo tendrás, no lo tendrás!
La muchacha creyó que era la Virgen María, que estaba con su madre Ana, la que así gritaba. Y muy enfadada le dijo:
- No te entremetas, tontuela. Cierra el pico y deja hablar a tu madre.
En pige fra Brakel gik en gang til St. Annas kapel i Hindenborg. Hun ville meget gerne giftes, og da hun tænkte, at St. Anna kunne hjælpe hende sang hun:
"Hellige Anna, kunne du blot skaffe mig, stakkels
pige, en mand, kunne du blot, og jeg ved jo godt,
at når du rigtig vil det, du kan. Du ved jo, for
hvem mit hjerte slår, han bor kun et lille stykke
herfra, han har klare øjne og krøllet hår, hellige
Anna, ham vil jeg ha'."
Degnen stod bag alteret og hørte det og råbte med en ganske tynd stemme: "Du får ham ikke, du får ham ikke." Pigen troede, at det var det lille Jesubarn, der stod ved siden af gamle mor Anna, som havde svaret og råbte vredt: "Hold mund, din dumme unge, og lad din mor tale."