Der var engang en gammel kone - du har vel nok set en gammel kone gå og tigge? Denne kone tiggede også, og når hun fik noget, sagde hun: "Gud velsigne jer." Engang kom hun til et sted, hvor der stod en ung fyr, en rigtig skælmsmester, ved ilden og varmede sig. Den gamle kone stod henne ved døren og rystede af kulde, og han sagde da venligt til hende: "Kom hen og få lidt varme i kroppen, morlil." Men hun kom for nær til ilden, så flammerne greb fat i hendes pjalter, men hun mærkede det ikke. Drengen så det, og han skulle dog have slukket den, ikke sandt, det skulle han da? Og selv om han ikke havde haft noget vand, så kunne han have samlet alle sine tårer og grædt dem ud for at slukke ilden. Det havde dog kunnet blive to små bække.
Es war einmal eine alte Frau, du hast wohl ehe eine alte Frau sehn betteln gehn? diese Frau bettelte auch, und wann sie etwas bekam, dann sagte sie 'Gott lohn Euch.' Die Bettelfrau kam an die Tür, da stand ein freundlicher Schelm von Jungen am Feuer und wärmte sich. Der Junge sagte freundlich zu der armen alten Frau, wie sie so an der Tür stand und zitterte 'kommt, Altmutter, und erwärmt Euch.' Sie kam herzu, ging aber zu nahe ans Feuer stehn, daß ihre alten Lumpen anfingen zu brennen, und sie wards nicht gewahr. Der Junge stand und sah das, er hätts doch löschen sollen? Nicht wahr, er hätte löschen sollen? Und wenn er kein Wasser gehabt hätte, dann hätte er alles Wasser in seinem Leibe zu den Augen herausweinen sollen, das hätte so zwei hübsche Bächlein gegeben zu löschen.