Den stjålne toøre


两枚硬币


Der var engang en mand, som sad til bords med sin kone og sine børn og en god ven, der var kommet på besøg. Da klokken slog tolv, åbnedes døren og et lille blegt barn kom ind i snehvide klæder. Det så hverken til højre eller venstre, sagde ikke et ord og gik lige forbi dem ind i værelset ved siden af. Lidt efter kom det igen og gik ganske stille uå af døren. De to følgende dage gik det ligesådan, og den fremmede spurgte da faderen, hvem det smukke barn var, som hver dag gik igennem stuen. "Jeg har ikke set noget," svarede han, "og jeg kan heller ikke tænke mig, hvem det skulle være." Da det kom igen næste dag, viste manden det til de andre, men ingen af dem kunne se det. Han fulgte nu efter det ind i stuen, og så da, at det sad og gravede med fingrene i dørsprækken, men da det fik øje på den fremmede forsvandt det. Han fortalte nu, hvad han havde set, og beskrev barnet nøje, og moderen udbrød da: "Det må være mit eget barn, som er død for fire uger siden." De brækkede nu gulvet op og fandt en toøre, som barnet engang havde fået af sin mor for at give den til en fattig mand. Hun havde imidlertid tænkt: "Den kan jeg købe mig en tvebak for," og havde gemt den i gulvsprækken. Nu havde hun ikke haft ro i graven, men var kommet igen hver dag for at søge efter pengene. Forældrene gav toøren til en fattig mand, og siden den tid viste barnet sig aldrig mere.
一天,一家人和一个来访的好友坐在桌子旁吃午饭,吃着吃着,钟声敲响了十二点,这时客人看到门打开了,进来了一个孩子,他穿着白夹克,脸色有点苍白。 他不看四周,也不说一句话,就径直走进了隔壁的房间。 不久他又出来了,同样一言不发地走了出去。 第二天和第三天,他照样又来了。 客人问这父亲每天走进隔壁房间的那漂亮的孩子是谁? 父亲说:"没有看见。也不知道这是谁家的孩子。"第二天,那孩子又进来了,客人指着给父亲看,但他看不见,母亲和小孩一样也看不见。 于是客人站了起来,走到房门旁,开了一条缝,往里瞅了瞅。 他看那男孩正坐在地上,用手指头使劲地在地板缝里挖呀挖的,当他看见客人时,就消失了。 随后客人讲述了他所看到的一切,并且仔细描述了那孩子的模样。 于是母亲知道了,说:"啊呀,那是我亲爱的孩子,四个星期前死了。"于是他们打开了地板,找到了两个硬币,那是一次孩子向母亲讨来准备给穷人的。 也许小孩那时想:"我可以用它为自己买块饼干。"于是就私自留下了钱,藏在了地板缝里。 因为他在坟墓中不得安宁,所以每天中午来找那两枚钱。 后来父母把那钱给了个穷人,从此以后就再也看不见那小孩了。