Der var engang en pige, som var smuk, men meget doven. Når hun skulle spinde var hun så utålmodig, at hun rev en hel klump hør ned på gulvet, hvis der var en lille knude. Hun havde en tjenestepige, som var flink og flittig, og hun samlede alt det hør, der lå på gulvet, rensede det og spandt det og fik vævet en nydelig kjole af det. Den dovne pige var imidlertid blevet forlovet med en ung mand. Aftenen før brylluppet dansede den flittige pige lystigt omkring i sin smukke kjole, og bruden sagde da:
从前有位姑娘长得很漂亮，但很懒惰又马虎。 如果叫她纺织，她总是心浮意躁，麻里有个小结，她就会扯掉一大堆麻，扔在身边的地上。 有一个勤快的丫头，把摔掉的麻收拢来，洗干净，又精心地纺了一遍，用它织成了一件漂亮的衣服。 一个年轻人向那懒姑娘求婚，他们很快就要举行婚礼了。 在结婚的前一晚，那勤快的丫头穿着她那美丽的衣服，高兴地来他家跳舞，新娘说：
"Nej, se, hun springer nok så væver
"啊呀，那丫头穿着我不要的东西，
omkring i mine gamle skæver."
竟来堂而皇之地跳舞！ "
Brudgommen spurgte da, hvad det skulle betyde, og hun fortalte da, at pigen havde en kjole på, som var lavet af det hør, hun havde kastet bort. Da brudgommen hørte det, gik det op for ham, hvor doven hans brud var, og han lod da hende stå og gik hen og spurgte den flittige pige, om hun ville være hans kone.
新郎听见了，很是迷惑，问新娘说这话是什么意思。 于是她跟他说，那女孩穿的衣服，是她扔掉的麻织成的。 新郎听到这话 ，晓得她懒，而那穷女孩勤快，就毫不犹豫地撇下了她，走到了那勤快的姑娘跟前，选了她做了自己的妻子。