En løgnehistorie fra Ditmarsken


Yalan Hikâye


Nu skal jeg fortælle jer noget. Jeg så to stegte høns flyve med brystet vendt op mod himlen og ryggen ned mod helvede. En ambolt og en møllesten svømmede ganske forsigtigt ned ad Rhinen og ved pinsetid sad en frø og spiste et plovjern, som var frosset fast i isen. Så var der engang tre karle, som ville fange en hare. De gik på krykker og træben, og den ene var døv, den anden blind, den tredie stum, og den fjerde kunne ikke røre en fod. Skal jeg fortælle jer, hvordan de bar sig ad? Den blinde så haren løbe over marken, den stumme sagde det til den lamme, og han greb fat i haren. Der var engang nogle folk, som ville sejle på land. De spændte sejlene ud for vinden og sejlede over grønne marker, men da de sejlede hen over et højt bjerg, druknede de allesammen. Der var engang en krebs, som forfulgte en hare, og højt oppe på et tag lå en ko, og den var selv kravlet derop. Der i landet er fluerne ligeså store som gederne hos os. Luk nu vinduet op så løgnen kan flyve ud.
Size bir şey anlatacağım: Ben iki tane kızarmış ördeğin uçtuğunu gördüm. Öyle hızlı uçtular ki, karınları cennete, sırtları da cehenneme bakıyordu. Derken, bir demirci örsü ile bir değirmen taşı Ren nehrini ağır ağır yüzerek geçti. Bir kurbağa da paskalyada buz üzerine oturmuş bir saban yiyordu. Derken üç herif çıkageldi. Tavşan yakalamak istediler, ama koltuk değnekleriyle yürüyorlardı. Biri sağır, öbürü kör, üçüncüsü ise dilsizdi; dördüncüsü ayağını bile kıpırdatamıyordu. Sonra ne oldu biliyor musunuz? Tarlada hoplayan tavşanı ilk önce kör gördü; sağır, felçliye seslendi, felçli de hayvanı boynundan yakaladı. Hep birlikte sahile doğru yelken açtılar ve büyük bir arazinin üstünden geçtiler. Derken yüksek bir dağın üzerinden uçtular, ama sonunda suda boğuldular. Bir yengeç tavşanın peşine düştü, ineğin biri yüksek bir çatıya çıkmıştı. O yöredeki sinekler keçi kadar büyüktü. Açın şu pencereyi de tüm bu palavralar uçup gitsin!