I gamle dage var der et land, hvor der altid var helt mørkt om natten. Himlen lå over jorden som et sort tæppe, månen stod aldrig op, og der var ikke en eneste stjerne, som blinkede. Nattens lys var nemlig sluppet op dengang verden blev skabt. Engang gik fire, unge mænd, som boede her, på vandring. De kom til et andet rige, og om aftenen, da solen var sunket bag bjergene, så de, at der hang en strålende kugle i et egetræ. Den udbredte et mildt, dæmpet lys, og man kunne skelne alting, om end ikke så godt som ved solens lys. Vandringsmændene standsede og spurgte en bonde, som kom kørende forbi, hvad det var for et lys. "Det er jo månen," svarede han, "sognefogeden har købt den for tre daler og hængt den op i egetræet. Han må hver dag hælde olie på den og holde den ren, så den kan brænde klart. Til løn derfor får han en daler om ugen."
Da bonden var kørt bort, sagde en af mændene: "Den lampe kunne vi i grunden godt bruge. Vi har jo hjemme et egetræ, som er lige så stort, der kan vi jo hænge den. Hvor det vil blive dejligt, når vi ikke længere behøver at rode omkring i mørke om natten." - "Det er bedst, vi henter hest og vogn, og kører månen bort," sagde den anden, "de kan jo købe sig en anden." - "Jeg klatrer så godt," sagde den tredie, "jeg skal nok få den ned." Den fjerde hentede nu hest og vogn, og den tredie klatrede op i træet, borede hul i månen, trak et reb igennem og hejsede den ned. Da de havde lagt den strålende kugle på vognen, bredte de et klæde over, for at ingen skulle mærke tyveriet. De slap også lykkelig og vel hjem til deres land igen og hængte den op i en eg. Gamle og unge glædede sig, da den nye lampe sendte sine blide stråler ud over markerne og ind i husene. Dværgene kom ud af klippehulerne, og de små nisser med de røde huer dansede en runddans på engen.
De fire mænd hældte olie på månen, pudsede vægen og fik en daler om ugen for det. Men efterhånden blev de jo gamle, og da en af dem blev syg og mærkede, at døden nærmede sig, befalede han at den fjerdedel af månen, som var hans ejendom, skulle lægges i graven med ham. Da han var død, klatrede sognefogeden op i træet, klippede med en havesaks en fjerdedel af og lagde den ned i kisten. Månen lyste nu ikke mere så godt, men man mærkede det dog ikke ret meget. Da den anden døde, fik han også en fjerdedel med sig, og så lyste den jo mindre endnu. Og da den tredie ligeledes fik sin del med, blev lyset ganske svagt, og da den fjerde døde, blev det lige så mørkt, som det havde været før. Når folk om aftenen gik ud uden lygter, løb de på hinanden.
Men da månen nede i underverdenen igen blev sat sammen, blev de døde urolige og vågnede, for der havde jo ellers været helt mørkt. De blev meget forbavsede, da de igen kunne se. Månens stråler var stærke nok, for deres øjne var jo blevet svækket, så de havde ikke engang kunnet tåle sollyset. De stod nok så glade op og begyndte at leve på deres gamle maner. Nogle gik til spil og dans, andre strømmede til værtshusene og drak vin, så de blev fulde, larmede og skændtes, og tog deres knipler frem og gav sig til at slås. Larmen blev værre og værre, og til sidst kunne den høres helt op i himlen.
Peter, som sidder på vagt ved himmelens port, troede, at der var oprør i underverdenen, og kaldte de himmelske hærskarer sammen, for at de skulle jage den onde tilbage, hvis han ville prøve på at storme de saliges himmel. Da der ikke kom nogen, satte han sig op på en hest og red ned til underverdenen. Han bragte så igen ro til veje blandt de døde og befalede dem at lægge sig i deres grave. Månen tog han med sig og hængte den op på himlen.
古时候，有个地方夜晚总是漆黑一片，天空就像笼罩着一块黑布。 因为在这里，月亮从来没有升起过，星星也不闪烁。 其实在上帝创造世界时，晚上还是很明亮的。 有一次，有四个年轻人离开了这片国土，来到了另一个国度。 在那儿，当傍晚太阳消失在山后时，树梢上总会挂着一个光球，洒下一片柔和的光华，它虽然不如太阳那样光彩明亮，但一切还是清晰可见。 那些旅客停下来问一个赶车经过的村夫那是什么光。 "这是月亮，"他回答说，"我们市长花了三块钱卖下它，并把它拴在橡树梢头。他每天都得去上油，保持它的清洁，使它能保持明亮。这样他就每周从我们身上收取一块钱。"村夫推着车走了。 他们当中的一个人说："我们也可以用这盏灯，我们家乡也有棵和这一样大的橡树，我们可以把他挂在上面。夜晚不用在黑暗中摸索将有多痛快呀！"第二个说："我来告诉你该怎么办。我们去弄架马车来，把月亮运走。这里的人会再买一个的。"第三个人说："我很会爬树，我来取下它。"第四个买了辆马车。 第三个人爬上树，在月亮上钻了个洞，穿上一根绳子，然后把月亮放了下来。 这个闪闪发光的圆球于是被放在了马车上，他们用一块布盖在上面，以免别人发现是他们偷的。 他们顺利地把月亮运到了自己的国家，把它挂在了一棵高高的橡树上。 这盏新灯立刻光芒四射，照耀着整个大地，所有的房间都充满了光亮，老老少少都喜笑颜开。 矮子走出了石洞，小孩们也穿着小红褂在草地上围着圈子跳起舞来。
那四个人负责给月亮添油、净身，并每周收取一块钱。 但他们慢慢地老了，其中的一个生了病，眼看着不久于人世了，他要求把四分之一的月亮作为他的财产，埋进他的坟墓里。 等他死后，市长爬上了大树，用篱笆剪子剪下了四分之一的灯，放进了他的棺材。 月亮的光芒减弱了，但仍然发光。 第二个人死时，又有四分之一陪了葬，月光又减弱了。 第三个人死后，他也带走了他那一份，月亮更暗了。 当第四个走进坟墓时，原来的黑暗又回来了。 但是月亮的各部分，在阴间又重新拼合在一起，使得那些黑暗中的死人不得安宁，一个个又醒来了。 他们又能睁眼看世界了，觉得非常惊异。 淡淡的月光对他们已是绰绰有余，因为他们的眼睛已变得那样衰弱，经不起太阳的强光。 他们兴奋地爬起来，又开始了从前的生活方式：一些人去看戏跳舞，一些人去客栈要酒喝，醉了就争吵，最后拳脚相加。 吵闹声越来越大，最后传到了天堂。
守卫天堂大门的圣彼得以为下界在造反，就招集了天兵天将，叫他们去击败恶魔，如果他们来侵犯天庭的话。 但是没有恶魔来，于是他便骑上马穿过天门，下到凡间。 在凡间，他叫死者安静下来，让他们重新回到坟墓，从他们手中拿走了月亮，把它挂在了天上。
那四个人负责给月亮添油、净身，并每周收取一块钱。 但他们慢慢地老了，其中的一个生了病，眼看着不久于人世了，他要求把四分之一的月亮作为他的财产，埋进他的坟墓里。 等他死后，市长爬上了大树，用篱笆剪子剪下了四分之一的灯，放进了他的棺材。 月亮的光芒减弱了，但仍然发光。 第二个人死时，又有四分之一陪了葬，月光又减弱了。 第三个人死后，他也带走了他那一份，月亮更暗了。 当第四个走进坟墓时，原来的黑暗又回来了。 但是月亮的各部分，在阴间又重新拼合在一起，使得那些黑暗中的死人不得安宁，一个个又醒来了。 他们又能睁眼看世界了，觉得非常惊异。 淡淡的月光对他们已是绰绰有余，因为他们的眼睛已变得那样衰弱，经不起太阳的强光。 他们兴奋地爬起来，又开始了从前的生活方式：一些人去看戏跳舞，一些人去客栈要酒喝，醉了就争吵，最后拳脚相加。 吵闹声越来越大，最后传到了天堂。
守卫天堂大门的圣彼得以为下界在造反，就招集了天兵天将，叫他们去击败恶魔，如果他们来侵犯天庭的话。 但是没有恶魔来，于是他便骑上马穿过天门，下到凡间。 在凡间，他叫死者安静下来，让他们重新回到坟墓，从他们手中拿走了月亮，把它挂在了天上。