Fındık Ağacı


Hasselgrenen


Bir öğleüstü Çocuk İsa beşiğinde yatarken uyuyakaldı. Derken Meryem Ana odaya girdi ve ona sevgiyle bakarak, "Uyudun mu çocuğum? Uyu bakalım; ben ormana gidip sana biraz çilek toplayayım. Uyanınca buna sevineceğini biliyorum" dedi.
Dışarı çıktı; ormanda en güzel çileklerin yetiştiği yeri buldu. Bir ufak dal koparmak üzere eğilince bir karayılan otlar arasından dikiliverdi.
Meryem Ana irkildi ve çileği bırakarak hızlı adımlarla eve döndü. Yılan onun peşinden gitti, amatahmin edeceğiniz gibi Meryem Ana buna karşı bir çare buldu. Bir fındık ağaççığının arkasına gizlenerek yılan gidene kadar orada kaldı.
Sonra çilek topladı ve eve giderken, "Bu fındık ağaççığı beni koruduğu gibi ilerde tüm insanları da korusun" dedi.
İşte ta o zamandan beri yeşermiş bir fındık ağaççığı karayılanlara ve diğer sürüngenlere karşı en iyi korunak olmuştur.
En eftermiddag havde det lille jesusbarn lagt sig i vuggen og var faldet i søvn. Da kom jomfru Marie ind, så glad på det og sagde: "Sover du, mit lille barn. Sov sødt, så går jeg imidlertid ud i skoven og plukker lidt jordbær til dig. Det ved jeg, du bliver glad for, når du vågner." Ude i skoven fandt hun en plet med dejlige jordbær, men da hun bukkede sig ned for at plukke af dem, sprang en snog op af græsset. Hun blev bange, lod bærrene stå og løb sin vej. Snogen snoede sig efter hende, men I kan nok forstå, at Guds mor vidste råd. Hun skjulte sig bag en hasselbusk og blev stående der, til snogen var borte. Hun plukkede så jordbærrene, og da hun skulle til at gå hjem, sagde hun: "Således som hasselbusken i dag har beskyttet mig, skal den for fremtiden beskytte alle mennesker." Derfor har lige fra de ældste tider en grøn hasselgren været det sikreste værn mod snoge og slanger og andet kryb.