Der var engang en konge, som havde tre sønner. De to var kloge og flinke fyre, men den tredie sagde ikke ret meget og var temmelig enfoldig. Han hed Tosseper. Da kongen blev gammel og svag og mærkede, at hans død nærmede sig, vidste han ikke, hvem af hans sønner der skulle arve riget, og han sagde da til dem: "Drag ud i verden. Den der bringer mig det smukkeste tæppe, skal være konge efter min død." For at de ikke skulle blive uenige, gik han med dem udenfor slottet blæste tre fjer op i luften og sagde: "I skal drage i den retning, de flyver." Den ene fløj mod øst, den anden mod vest, den tredie fløj lige op i vejret og faldt ned et øjeblik efter. Den ene gik nu til højre og den anden til venstre, og de lo rigtigt ad Tosseper, som måtte blive hjemme, hvor den tredie fjer var faldet.
Tosseper satte sig ned og var meget bedrøvet. Pludselig så han, at der var en lem lige ved siden af fjeren, og da han løftede den op, var der en trappe, som han gik ned ad. Han kom da til en dør, og da han bankede på, hørte han nogen råbe:
"Jomfru grøn, jomfru skær,
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel, vær ej sen,
se efter, hvem der banker, brug dine ben."
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel, vær ej sen,
se efter, hvem der banker, brug dine ben."
Døren gik op og indenfor sad der en stor skrubtudse og en hel masse små. Den tykke spurgte, hvad han ville, og han sagde da: "Jeg ville gerne have det smukkeste tæppe i verden." Den store skrubtudse kaldte da på en af de små og sagde:
"Jomfru grøn, jomfru skær,
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel vær ej sen,
den store æske hid, brug dine ben."
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel vær ej sen,
den store æske hid, brug dine ben."
Den lille hentede æsken og den tykke lukkede den op og gav Tosseper et tæppe, som var meget smukkere og finere end nogetsomhelst tæppe oppe på jorden. Tosseper takkede mange gange og gik op igen.
De to andre brødre havde imidlertid tænkt, at den yngste bror var sådan et fæ, at han slet ikke ville prøve på at finde noget. "Hvorfor skulle vi gøre os nogen videre ulejlighed," sagde de, og af den første den bedste bondekone købte de et af de grove tørklæder, hun havde på, og bragte det til kongen. På samme tid kom Tosseper med sit smukke tæppe. Kongen blev meget forbavset, da han så det, og sagde: "Ja, hvis jeg skal være retfærdig må riget jo tilfalde dig." Men de to andre blev ved at forestille ham, at Tosseper, der ikke havde forstand på nogen verdens ting, umulig kunne blive konge, og bad ham stille en ny betingelse. "Så skal den arve riget, som bringer mig den smukkeste ring," sagde kongen, gik ud med sine tre sønner og blæste igen tre fjer op i luften. De to ældste drog atter mod øst og vest, men Tossepers fjer faldt igen lige ned ved siden af lemmen. Han lukkede den op og gik ned til den tykke skrubtudse og bad om ringen. Hun lod straks sin store æske hente og gav ham en ring, som strålede af ædelstene og var så smuk, at ingen guldsmed på jorden kunne lave mage til den. De to ældste lo ved tanken om, at Tosseper skulle finde en guldring, og gjorde sig ingen ulejlighed, men bankede sømmene ud af en vognring og bragte den til kongen. Da Tosseper kom med sin guldring sagde kongen igen: "Riget tilhører ham," men de to ældste blev ved at plage kongen, til han satte endnu en tredie betingelse. Den, der fandt den smukkeste brud, skulle arve riget. Han blæste igen de tre fjer op i luften og de faldt som før.
Tosseper gik lige ned til den tykke skrubtudse og sagde: "Jeg skal vinde den dejligste kvinde i verden." - "Ja," sagde skrubtudsen, "hun er jo ikke sådan at få fat på, men du skal have hende alligevel." Hun gav ham en udhulet gulerod, forspændt med seks mus, og Tosseper sagde ganske bedrøvet: "Hvad skal jeg dog med den?" - "Sæt en af mine små skrubtudser op i den," sagde den tykke. Han greb en af dem på må og få, men næppe havde han sat den i den gule karet, før den blev til den dejligste pige, guleroden blev til en vogn og de seks små mus til heste. Han kyssede hende da og bragte hende til kongen. Lidt efter kom hans brødre, som aldeles ikke havde gjort sig nogen ulejlighed, men taget den første den bedste bondepige. Kongen sagde øjeblikkelig, at riget skulle tilfalde Tosseper. Men de to ældste tudede ham igen ørerne fulde og sagde, de umuligt kunne finde sig i, at Tosseper blev konge. Til sidst fik de ham til at bestemme, at den skulle være konge, hvis kone kunne springe igennem en ring, som hang i salen. "Bondepigerne er så stærke, så de kan nok tåle det," tænkte de, "men den fine, lille pige slår sig ihjel." Men da bønderpigerne skulle springe bar de sig så klodset ad, at de faldt og brækkede arme og ben. Men Tossepers dejlige brud sprang så let som en hind, og nu måtte brødrene bøje sig. Tosseper blev konge og regerede længe og klogt.
从前有个国王，他有三个儿子。 老大和老二聪明伶俐，小儿子却头脑简单，不爱说话，人们管他叫"缺心眼"。 国王年纪大了，身体虚弱，想到身后之事，觉得难以确定究竟由哪个儿子来继承王位。 他把三个儿子找来对他们说："你们谁带回来的地毯最漂亮，谁就能继承王位。"他认为这样他们就没什么可争辩的了。 他将儿子们领到外面，对着三片羽毛吹了一口气，说："你们分头跟着羽毛所指的方向去找吧。"三片羽毛一片朝东，一片朝西，第三片直着朝上飞了一阵就落在地上了。 两个哥哥对"缺心眼"弟弟嘲笑了一番，因为他只能留在本地，然后他们一东一西去寻找最美丽的地毯去了。 小王子十分难过地坐到地上，猛然发现羽毛边有扇地板门。 他掀开盖板，看到有几级楼梯，就沿着梯级往下走。 不久又是一道门，他伸手敲了敲，听到有人在里面说：
"青青侍女跛着脚，
跛脚小狗到处跳，
瞧瞧有谁会来到。 "
门开处，只见一只巨大的蟾蜍蹲在那儿，四周挤满了小蟾蜍。 它问小王子要什么，小王子说："我想要世界上最漂亮、质地最好的地毯。"大蟾蜍召来一个小蟾蜍对它说：
"青青侍女跛着脚，
跛脚小狗到处跳，
搬来大箱子瞧一瞧。 "
小蟾蜍于是搬来一口大箱子，大蟾蜍打开盖，从里面拿出一块地毯给"缺心眼"。 那地毯质地优良，图案和色彩也十分漂亮，世界上简直没谁能织得出。 小王子谢过大蟾蜍之后，带上地毯出来了。 再说两个哥哥认为弟弟傻，相信他找不到什么好地毯，也就不想费周折用心找了。 他们都是从最先遇到的牧羊人的妻子那里买了些织得很粗糙的羊毛手帕带了回来。 这时，"缺心眼"也回来了，他将那块美丽无比的地毯交给了父亲，国王一看惊讶地说："公正地说，王位该归小王子。"
可是另外两兄弟吵吵嚷嚷说不能让"缺心眼"当国王，因为他干什么都考虑不周全。 他们吵得国王不得安宁，非要再比试比试不可。 国王于是说："谁带给我的戒指最漂亮，谁就继承王位。"说着又将三个儿子带到外面，朝空气中吹了三片羽毛，让他们跟着羽毛所指的方向去寻找。 大王子和二王子又是一东一西，而"缺心眼"的羽毛又是朝上升起之后落到原地。 哥哥们讥笑他，说他找不到金戒指，自己却取出旧的金戒指拿到金店去重新打制。 小王子像上次一样爬了下去，向大蟾蜍要世界上最漂亮的戒指。 大蟾蜍吩咐搬来大箱子，从里面取出一个闪闪发光的宝石戒指，其工艺之精湛，是地上任何工匠都做不出来的。 当小王子将金戒指拿给国王时，做父亲的又说："王位属于小王子。"可两个哥哥仍不甘心，他们不断给父亲施加压力，非让他答应再比试一次。 还说看谁带回家的姑娘最漂亮谁就继位。 国王还是朝天上吹了三片羽毛，它们所指的方向和以前一样。
"缺心眼"立刻下去找大蟾蜍，说："我要把世界上最美丽的姑娘带回家！""哦？最漂亮的姑娘！"大蟾蜍说，"她这会儿不在家。不过你还是可以带她回家的。"说着就将一个套着六只小老鼠的空心萝卜交给他。 "缺心眼"小王子无可奈何地说："我拿这些有什么用呢？"大蟾蜍说："抓只小蟾蜍放进去就行了。"他随手抓了一只放了进去，那小蟾蜍还没坐下，就立刻变成了一位美丽端庄的姑娘，萝卜变成了真正的马车，六只小老鼠变成了六匹骏马。 "缺心眼"吻了吻姑娘，立刻赶着马车回来见父亲。 他的两个哥哥随后也回来了，他们不愿意多费力气寻找美丽的姑娘，而是把最先遇到的农家姑娘带了回来。 国王一看就说："我死后王位由小王子继承。"两个哥哥又吵又闹，说："我们不同意'缺心眼'当国王！"直吵得国王耳朵都要聋了。 他们要求在大厅中央挂一个圆圈，谁的妻子能跳着钻过去，谁就能继承王位。 他们暗想："农家姑娘结实强壮，跳过那圈子不会有问题，而那漂亮姑娘准会摔死。"国王没法，只好同意了。 首先是两个村姑跳，她们跳过去了，但是笨拙得摔折了粗手大脚；轮到小王子的美貌姑娘，只见她轻轻一跃就过去了，轻盈得像只小鹿。 这一下谁都无话可说了。 小王子继承了王位，成了一位英明的国王。
"青青侍女跛着脚，
跛脚小狗到处跳，
瞧瞧有谁会来到。 "
门开处，只见一只巨大的蟾蜍蹲在那儿，四周挤满了小蟾蜍。 它问小王子要什么，小王子说："我想要世界上最漂亮、质地最好的地毯。"大蟾蜍召来一个小蟾蜍对它说：
"青青侍女跛着脚，
跛脚小狗到处跳，
搬来大箱子瞧一瞧。 "
小蟾蜍于是搬来一口大箱子，大蟾蜍打开盖，从里面拿出一块地毯给"缺心眼"。 那地毯质地优良，图案和色彩也十分漂亮，世界上简直没谁能织得出。 小王子谢过大蟾蜍之后，带上地毯出来了。 再说两个哥哥认为弟弟傻，相信他找不到什么好地毯，也就不想费周折用心找了。 他们都是从最先遇到的牧羊人的妻子那里买了些织得很粗糙的羊毛手帕带了回来。 这时，"缺心眼"也回来了，他将那块美丽无比的地毯交给了父亲，国王一看惊讶地说："公正地说，王位该归小王子。"
可是另外两兄弟吵吵嚷嚷说不能让"缺心眼"当国王，因为他干什么都考虑不周全。 他们吵得国王不得安宁，非要再比试比试不可。 国王于是说："谁带给我的戒指最漂亮，谁就继承王位。"说着又将三个儿子带到外面，朝空气中吹了三片羽毛，让他们跟着羽毛所指的方向去寻找。 大王子和二王子又是一东一西，而"缺心眼"的羽毛又是朝上升起之后落到原地。 哥哥们讥笑他，说他找不到金戒指，自己却取出旧的金戒指拿到金店去重新打制。 小王子像上次一样爬了下去，向大蟾蜍要世界上最漂亮的戒指。 大蟾蜍吩咐搬来大箱子，从里面取出一个闪闪发光的宝石戒指，其工艺之精湛，是地上任何工匠都做不出来的。 当小王子将金戒指拿给国王时，做父亲的又说："王位属于小王子。"可两个哥哥仍不甘心，他们不断给父亲施加压力，非让他答应再比试一次。 还说看谁带回家的姑娘最漂亮谁就继位。 国王还是朝天上吹了三片羽毛，它们所指的方向和以前一样。
"缺心眼"立刻下去找大蟾蜍，说："我要把世界上最美丽的姑娘带回家！""哦？最漂亮的姑娘！"大蟾蜍说，"她这会儿不在家。不过你还是可以带她回家的。"说着就将一个套着六只小老鼠的空心萝卜交给他。 "缺心眼"小王子无可奈何地说："我拿这些有什么用呢？"大蟾蜍说："抓只小蟾蜍放进去就行了。"他随手抓了一只放了进去，那小蟾蜍还没坐下，就立刻变成了一位美丽端庄的姑娘，萝卜变成了真正的马车，六只小老鼠变成了六匹骏马。 "缺心眼"吻了吻姑娘，立刻赶着马车回来见父亲。 他的两个哥哥随后也回来了，他们不愿意多费力气寻找美丽的姑娘，而是把最先遇到的农家姑娘带了回来。 国王一看就说："我死后王位由小王子继承。"两个哥哥又吵又闹，说："我们不同意'缺心眼'当国王！"直吵得国王耳朵都要聋了。 他们要求在大厅中央挂一个圆圈，谁的妻子能跳着钻过去，谁就能继承王位。 他们暗想："农家姑娘结实强壮，跳过那圈子不会有问题，而那漂亮姑娘准会摔死。"国王没法，只好同意了。 首先是两个村姑跳，她们跳过去了，但是笨拙得摔折了粗手大脚；轮到小王子的美貌姑娘，只见她轻轻一跃就过去了，轻盈得像只小鹿。 这一下谁都无话可说了。 小王子继承了王位，成了一位英明的国王。