S-a intamplat intr-o zi ca pisica sa se intalneasca in padure cu vulpoiul;si pentru ca se gandea ca e destept,cu experienta si pretuit de lume,ii vorbi prietenos:
-Buna ziua,draga vulpoiule, ce mai faci, cum iti mai merge, cum razbati prin vremurile astea scumpe?
Vulpoiul,arogant,o masura din cap pana-n picioare, nestind daca sa-i raspunda sau nu. In cele din urma spuse:
-Bietule linge-mustati, neghiob patat, mate-fripte,vanator de soareci! Indraznesti sa ma intrebi pe mine cum imi merge?Tu ce-ai invatat sa faci, la cate lucruri te pricepi?
-Ma pricep doar la unul, a raspuns cu modestie pisica.
-Ce lucru este acela?a intrebat vulpoiul.
-Cand ma fugaresc cainii,pot sa ma catar in copac si astfel ma salvez.
-Asta-i tot? intreba vulpoiul. Eu stiu sa fac mai mult de o suta de lucruri si, pe deasupra,mai am un sac plin cu mestesuguri. Nu te mai plange! Vino cu mine,o sa te invat cum sa-i infrunti pe caini.
Chiar in acel moment,trecu pe acolo un vanator cu patru caini. Pisica sari spintena intr-un copac si nu se opri pana-n varf, unde crengile si frunzisul o ascundeau complet.
-Vulpoiule, dezleaga-ti sacul cu mestesuguri! striga pisica,dar cainii il prinsera deja si-l tineau strans.
-Hei,vulpoiule,striga pisca,te-ai impotmolit in cele o suta de mestesuguri! Daca te-ai fi priceput sa te cateri ca mine, nu s-ar fi sfarsit cu viata ta.
-Buna ziua,draga vulpoiule, ce mai faci, cum iti mai merge, cum razbati prin vremurile astea scumpe?
Vulpoiul,arogant,o masura din cap pana-n picioare, nestind daca sa-i raspunda sau nu. In cele din urma spuse:
-Bietule linge-mustati, neghiob patat, mate-fripte,vanator de soareci! Indraznesti sa ma intrebi pe mine cum imi merge?Tu ce-ai invatat sa faci, la cate lucruri te pricepi?
-Ma pricep doar la unul, a raspuns cu modestie pisica.
-Ce lucru este acela?a intrebat vulpoiul.
-Cand ma fugaresc cainii,pot sa ma catar in copac si astfel ma salvez.
-Asta-i tot? intreba vulpoiul. Eu stiu sa fac mai mult de o suta de lucruri si, pe deasupra,mai am un sac plin cu mestesuguri. Nu te mai plange! Vino cu mine,o sa te invat cum sa-i infrunti pe caini.
Chiar in acel moment,trecu pe acolo un vanator cu patru caini. Pisica sari spintena intr-un copac si nu se opri pana-n varf, unde crengile si frunzisul o ascundeau complet.
-Vulpoiule, dezleaga-ti sacul cu mestesuguri! striga pisica,dar cainii il prinsera deja si-l tineau strans.
-Hei,vulpoiule,striga pisca,te-ai impotmolit in cele o suta de mestesuguri! Daca te-ai fi priceput sa te cateri ca mine, nu s-ar fi sfarsit cu viata ta.
Da katten en gang gik sig en tur i skoven, mødte den ræven. "Den er klog og har stor indflydelse her i verden," tænkte den og hilste venligt på den. "God morgen, hr. Ræv," sagde den, "hvordan går det? Kan I klare jer i disse dyre tider." Den hovmodige ræv betragtede katten fra top til tå og vidste først slet ikke, om den ville svare. "Din sølle, skæggede fyr," sagde den endelig, "din forsultne, brogede nar, din musejæger, hvad bilder du dig ind. Hvor tør du spørge, hvordan det går mig? Hvad har du lært? Hvad for kunster kan du gøre?" - "Jeg kan kun en eneste," svarede katten beskedent. "Hvad er det for en?" spurgte ræven. "Når hundene er efter mig kan jeg frelse mig ved at springe op i et træ." - "Er det det hele," sagde ræven, "jeg kan hundrede kunster og har desforuden en hel pose fuld af list. Men jeg har ondt af dig. Kom med mig, så skal jeg lære dig, hvordan man slipper fra hundene." I samme øjeblik kom en jæger gående med fire hunde. Katten sprang behændigt op i et træ og satte sig helt oppe i toppen, fuldstændig skjult af grene og blade. "Luk posen op, hr. Ræv, luk posen op," råbte katten, men hundene havde allerede fat i ræven og holdt fast i den. "I havde nok ikke meget gavn af jeres hundrede kunststykker," råbte katten, "hvis I havde kunnet klatre som jeg, havde I nok kunnet frelse livet."