Der var engang en fattig mand og en fattig kone. De levede af at fange fisk og havde ikke andet end fra hånden og i munden. En dag da manden sad nede ved vandet og havde kastet sit net ud, fangede han en fisk, der var helt forgyldt. Da han forundret sad og så på den, gav den sig til at tale: "Hør fisker," sagde den, "kast mig ud igen, så skal jeg forvandle din hytte til et slot." - "Hvad skal jeg med et slot, når jeg ikke har noget at spise," sagde fiskeren. "Det skal jeg også nok sørge for," svarede fisken, "der er et skab inde i slottet, og når du lukker det op, er der fuldt op af den dejligste mad." - "Ja, så kan jeg jo gerne gøre dig den tjeneste," sagde fiskeren. "Der er bare en betingelse," sagde fisken, "du må ikke fortælle et menneske, hvorfra din lykke stammer. Hvis du siger et eneste ord, er det altsammen forbi."
Manden kastede nu den mærkelige fisk ned i vandet igen og gik hjem, og der hvor hans hytte før havde stået, stod der et prægtigt slot. Han gjorde store øjne, og da han gik derind, så han sin kone sidde i en smuk stue i kostbare klæder. Hun var meget glad og sagde: "Hvordan er dog det sket. Det kan jeg rigtignok godt lide." - "Ja, det kan jeg også," sagde manden, "men lad mig nu få noget at spise, jeg er vældig sulten." - "Jeg har ikke noget," svarede konen, "og jeg kan ikke finde noget i dette nye hus." - "Det har ingen nød," sagde manden, "luk engang det store skab derhenne op." Da hun gjorde det, så hun, at der stod kager, kød, frugt og vin som bare ventede på at blive taget. "Hvad kan man ønske mere," råbte konen glad, og de satte sig ned og spiste og drak. "Men hvor kommer dog al den rigdom fra?" spurgte konen, da de var mætte. "Du må ikke spørge mig derom," sagde han, "jeg tør ikke sige det til et menneske, så er hele herligheden forbi." - "Ja, ja," sagde hun, "når jeg ikke skal vide det, kan jeg også godt undvære det." Men det mente hun slet ikke. Hendes nysgerrighed lod hende hverken ro dag eller nat, og hun pinte og plagede sin mand så længe, til han fortalte hende, at det kom altsammen fra en mærkelig gylden fisk, som han havde fanget og givet fri igen. Men ligesom han havde sagt det, forsvandt hele det smukke slot med skabet, og de sad igen i den gamle fiskerhytte.
Manden måtte nu atter tage fat på at fiske, men han var så heldig igen at fange guldfisken. "Hvis du vil kaste mig ud," sagde fisken, "så vil jeg igen give dig slottet og skabet med den gode mad, men vær nu standhaftig og forråd under ingen omstændigheder, hvor du har det fra, ellers er det forbi igen." - "Det skal jeg nok vogte mig for," sagde fiskeren og kastede den ud. Alt stod nu i sin forrige herlighed, og konen var meget lykkelig. Men hendes nysgerrighed lod hende ikke have fred, og efter et par dages forløb begyndte hun at fritte ham ud om, hvordan det var gået til. Manden tav stille en tid lang, men til sidst blev han så ked af hendes plagerier, at han plumpede ud med hemmeligheden. I samme øjeblik forsvandt slottet og de sad i den gamle hytte. "Nu kan du have det så godt," sagde manden, "nu kan vi begynde at suge på labben." - "Jeg vil såmænd hellere være fri for den rigdom," sagde konen, "jeg har alligevel ikke fred, når jeg ikke ved, hvorfra den kommer."
Manden måtte nu ud at fiske, og nogen tid efter fik han igen fat på guldfisken. "Jeg skal nok hele tiden falde i dine hænder," sagde den, "tag mig nu med hjem og skær mig i seks stykker. Giv din kone to, din hest to og grav to ned i jorden, det vil bringe dig lykke." Manden tog fisken med hjem og gjorde, som den havde sagt. Af de to stykker, som var lagt i jorden, voksede to guldliljer, hesten fik to guldføl og fiskerens kone fødte to børn, der var helt gyldne.
Børnene voksede til og blev store og smukke, og liljerne og føllene voksede også. En dag sagde børnene: "Vi vil sætte os på guldhestene, far, og ride ud i den vide verden." - "Hvordan skal jeg holde det ud, når I er borte, og jeg ikke ved, hvordan det går Jer," sagde faderen bedrøvet. "Se på de to guldliljer," svarede de, "hvis de er friske, er vi raske, visner de, er vi syge, og falder de om, er vi døde." De red af sted og kom til en kro, der var helt fuld af mennesker. Da de så guldbørnene gav de sig til at le og gøre nar af dem, og da den ene hørte det, skammede han sig og ville ikke længere, men red hjem til sin far. Den anden drog videre og kom til en stor skov. Folk advarede ham mod at ride derind. "Den er fuld af røvere," sagde de, "de vil gøre jer fortræd, og når de ser, at I og eders hest er gyldne, vil de vel måske slå eder ihjel." Men han lod sig ikke afskrække."Jeg må og skal igennem," sagde han, kastede bjørneskind over sig og hesten, så man ikke kunne se noget af guldet, og red trøstig ind i skoven. Lidt efter hørte han, at det raslede i krattet, og at der var nogen, som talte sammen. "Der kommer en," var der en, som råbte, men så blev der svaret: "Lad ham kun løbe, det er en landstryger. Han er så fattig som en kirkerotte, hvad skal vi stille op med ham." Guldbarnet slap da lykkelig og vel gennem skoven, uden at der skete ham noget ondt.
En dag kom han til en landsby, hvor han så en pige, som var så smuk, at han tænkte, hun måtte være det skønneste i verden. Han blev så forelsket i hende, at han gik hen til hende og sagde: "Jeg elsker dig af hele mit hjerte, vil du være min kone?" Hun holdt også af ham og svarede: "Ja, jeg vil være din kone, og jeg skal blive dig tro, så længe jeg lever." De holdt nu bryllup, og netop som de var allergladest, kom brudens far hjem og blev meget forundret over, at hans datter havde holdt bryllup. "Hvor er brudgommen?" spurgte han, og hun viste ham nu guldbarnet, som havde sit bjørneskind på "Aldrig skal sådan en landstryger få min datter," råbte han rasende og ville myrde ham. Bruden tiggede og bad om skånsel og sagde: "Han er nu en gang min mand og jeg holder af ham." Faderen lod sig da til sidst formilde, men han tænkte stadig over sagen, og næste morgen stod han tidligt op og ville se, om hans datters mand virkelig var sådan en almindelig pjaltet tigger. Men da han kom hen til sengen så han, at der lå en smuk, gylden mand i sengen, og bjørneskindet lå på jorden. "Hvor det er godt, at vreden ikke løb af med mig," tænkte han, "det havde jo været en stor misgerning."
Guldbarnet lå imidlertid og drømte, at han drog på jagt efter en prægtig hjort, og da han vågnede næste morgen, sagde han til sin brud: "Jeg drager på jagt." Hun blev bange og bad ham blive hjemme. "Der kan så let ske en ulykke," sagde hun, men han svarede: "Jeg må og skal af sted." Han drog så ud i skoven, og lidt efter kom der en smuk hjort, ganske som i hans drøm. Han sigtede og ville skyde, men hjorten sprang af sted. Han jagede efter den, over grøfter og gennem krattet hele dagen, uden at blive træt, og om aftenen forsvandt hjorten. Og da han så sig om, opdagede han, at han stod udenfor et lille hus, og der boede en heks. Han bankede på, og en gammel kone kom ud og spurgte: "Hvad vil I så sent herude i den store skov." - "Har I ikke set en hjort?" spurgte han. "Den hjort kender jeg nok," svarede hun, og en lille hund, der var kommet med hende ud, gav sig til at gø heftigt af ham. "Vil du tie stille, dit ondskabsfulde kryb," sagde han, "ellers skyder jeg dig." - "Vil du skyde min hund," råbte heksen rasende og forvandlede ham til en sten. Bruden sad hjemme og ventede og ventede, og da han ikke kom, tænkte hun: "Der er sikkert sket en ulykke. Derfor var jeg så bange og tung om hjertet."
Den anden bror stod imidlertid hjemme og så på guldliljerne, og pludselig faldt den ene om. "Der må være sket en stor ulykke," sagde han, "jeg må af sted og se, om jeg kan frelse ham." - "Bliv her," bad faderen, "hvad skal jeg gøre, hvis jeg også mister dig." Men han ville af sted, satte sig op på guldhesten og kom også til den skov, hvor hans bror lå forvandlet til en sten. Den gamle heks kom ud af huset, kaldte på ham og ville også have fat på ham, men han blev hvor han var. "Hvis du ikke gør min bror levende igen, skyder jeg dig," råbte han. Hvor nødig hun end ville, måtte hun lystre, og i samme øjeblik, hun berørte stenen, blev den til menneske igen. De to brødre omfavnede og kyssede glade hinanden og red sammen ud af skoven, den ene til sin brud, den anden til sin far. "Jeg vidste nok, at du havde frelst din bror," sagde faderen, "den gyldne lilje rejste sig og blomstrer nu igen." De levede nu lykkeligt og godt til deres død.
从前有一对贫穷的夫妻，他们除了有一座小棚子外，其它一无所有，他们靠打鱼来维持生计，生活常常捉襟见肘。 有一天傍晚，丈夫坐在水边下网捕鱼，起网的时候，发现网里有一条全身都是纯金的鱼。 就在他满心惊诧地打量着这条鱼的时候，鱼开始说话了："听着，渔夫，如果你把我扔回水里，我将把你的小棚子变成豪华的城堡。"可是渔夫却回答："如果我连肚子都喂不饱，城堡又有什么用呢？"金鱼接着说："那没关系，到时城堡里会有一个橱柜，你打开柜门，里面就有最精美的饭菜，而且你想要多少就会有多少。""如果这是真的，"渔夫说，"那我就帮你这个大忙了。""是真的，"鱼说，"但得有个条件，当你的好运降临的时候，千万别跟世界上任何人透露此事，无论是谁，一旦你说漏了一个字，那可就全完了。"渔夫于是将鱼扔回水里，然后扭头回家了。
在他原来破棚子的地方，现在果真矗立着一座大城堡。 他睁大眼睛走了进去，看见他老婆身着漂亮的衣服，坐在一间豪华的房间里，显得十分高兴，她问："夫君，这些都是怎么来的？对我是再合适不过了。""是的，"丈夫说："对我也一样，我可饿坏了，给拿点吃的来。"老婆回答："我可没吃的，在这新房子里我什么东西都找不着。""你不用管啦，"丈夫说："我看见那边有个大橱柜，去打开。"她把柜子打开，里面有蛋糕、肉、水果、酒，简直是一桌丰盛的宴席。
老婆高兴地大叫："亲爱的，真是应有尽有。"他们坐下来一起大吃大喝。 吃饱后，老婆问："夫君，这些好东西是从哪儿来的？""哎呀，"他回答："可别问我这个问题，我可不敢告诉你，因为如果我向别人透露这事，我们所有的财富就会消失。""非常好，"她说，"不应知道的还是不知道为好。"然而，她没说真话，白天黑夜她都不安宁，把她丈夫纠缠得失去了耐心，他只好告诉她那是由于他捕到一条美丽的金鱼，作为回报，他给了它自由。 就在这秘密泄露的一瞬间，豪宅和橱柜消失了，破旧的渔棚又恢复了原样，丈夫重操旧业去捕鱼了。 可是他的运气不错，又一次捕到了那条金鱼。 "听着，"鱼说："如果你再把我投入水中，我还会给你城堡和装满烤肉和煮肉的橱柜。但是可别动摇，千万千万别透露你从哪儿得到了这一切，要不然一切可就又没了！""我会非常注意的。"渔夫答应着，然后把鱼投回水中。 现在家中的一切又重新恢复往日的辉煌了，老婆面对大宗财富大喜过望，可仍是好奇心折磨得她坐卧不安，仅过数日，她又开始问这问那了，这是怎么回事呀，他是用什么法子弄到这些的呀等等。 丈夫保持着沉默，但是时间不长，他又被折腾得肝火上升，脾气大发了，终于违背诺言，又泄露了秘密。 转眼间城堡就没了，他们又重新住在了破旧的棚子里。 "现在你可得到你想得到的了，"他说，"可我们又得过那啃光骨头没肉的日子了。""唉，"老婆说，"我宁愿过穷日子，如果我不知道那财富是从哪儿来的，我一时都不得安宁。"
丈夫只得回去捕鱼，可是没想到那金鱼第三次撞入他的网内。 "听着，"鱼说，"看来我是命里注定逃不出你的手掌，那就带我回家 ，把我切成六片：让你老婆吃两片，你的马吃两片，剩下两片埋在地下，这样他们会赐福于你。 "渔夫带着鱼回了家，并且按鱼所说的做了。时间过得很快，埋鱼肉的地方长出了两朵金荷花，马生了两只金马驹，而渔夫的老婆则生下了两个全身是金的孩子。孩子们长成了魁梧英俊的小伙子，荷花和马驹也长大了。这时他们请求道："父亲，我们想骑上我们的金马出去闯闯世界。 "他忧伤地答道："要是你们都走了，我怎能放心呢，我怎能知道你们的情况呢？ "他们说："那两朵金荷花不是在这儿呐。 看着它们，你就会知道我们的情况了：如果它们鲜艳美丽，那我们就身体健康；如果它们变蔫了，那我们就是生病了；如果它们枯萎了，那我们也死了。 "他们骑着马出发了，他们走进一家酒店，发现里面有很多人，人们一看见两个金孩子就开始拿他们取笑。兄弟中的一个受不了众人的嘲讽，打消了闯世界的念头，取道回府去陪伴老父亲。另一位坚持向前骑，到了一片大森林。他正准备进去，旁边有人劝他："你骑马穿过森林可不安全，林子里全是盗匪，他们可不是善人。 一旦你生病，他们发现你和你的马全身是金，他们肯定会杀了你。 "可是他暗中给自己打气壮胆，说道："我必须、而且能够骑过去。 "然后他取了熊皮穿在自己和马的身上，这样他们的金身就不被别人看见了，他毫无畏惧地进入了林子。走了不远，他听见丛林中有响声，并且有人说话：一边有人喊："这儿来了一个。 "另一边答："别理这个穿熊皮的，一看就是穷得跟教堂里的耗子一样，他身上能有什么值钱的？ "于是金孩子高高兴兴、平平安安地走出了森林。
一天他走进了一个村庄，看到一位非常美丽的姑娘，在他眼里姑娘简直是世界上最最美丽的了。 他顿时被爱情巨大的力量所征服，走上前去向姑娘表白："我爱你，我真心真意地爱你，你肯嫁给我吗？"姑娘也同样深深地爱慕着他，于是她同意说："是的，我愿意嫁给你，并同你白头偕老。"他们结婚了，新婚的日子无比甜蜜，这时新娘的父亲回到家来，知道了女儿已经举行了婚礼，感到非常惊诧，问道："新郎在哪里？"旁人给他指点了仍然穿着熊皮的金孩子。 父亲一看便勃然大怒："一个穿熊皮的决不能娶我的女儿！"说完就准备杀了他。 新娘苦苦央求道："他是我的丈夫，而且我真心实意地爱他！"父亲终于平静下来了，然而，实在放不下这个念头，第二天他早早起了床，想看看女婿是否真的是个衣着褴褛的乞丐。 没想到当他偷偷地往房间里看的时候，却见床上躺着一个浑身放金光的男人，地上是那张破旧的熊皮。 他回来暗中感叹道："我能及时克制住自己真是万幸！否则我可真是罪不可恕啦。"此时金孩子正在梦乡中，他梦见自己骑马出去猎到一只漂亮的牡鹿，早上醒来后，便对妻子说："我必须出去打猎。"她感到不安，求他呆在家里，并且劝他："你会大祸临头的。"可是他回答："我必须去。"
他站起身来，骑上马进了森林，走了不远，发现有一只漂亮的牡鹿从他的路前面穿过，那的的确确就是他梦中的那只鹿。 他瞄准了正准备射箭时，那鹿跑开了。 他穿灌木、过壕沟，不知疲倦地追呀，整整追了一天，到了天黑时分，牡鹿从眼前消失了。 金娃娃看了看四周，发现自己正站在一座小房子前，里面坐着一个巫婆。 他敲敲门，那矮小的老太婆从里面出来问道："这么晚了你还在这大林子里干什么？""您看见一只鹿了吗？""是的，"她回答，"我知道这鹿在哪儿。"就在这时，从房子里奔出一条小狗，冲着他恶狠狠地叫着。 "别叫了，你这仗势欺人的家伙，"他说，"再叫我就打死你。"不想这话把巫婆给惹火了，她喊着："什么，你敢杀我的小狗？"随即把他变成了一块石头，孤单单地躺在那里，这时他的新娘正在徒劳地等待他，一边等，一边想："一定是我最害怕、最担心的事情发生了！"在家里，他的兄弟站在金荷花前，看到其中一朵突然凋萎了。 "天呐！"他喊道："我的兄弟一定惨遭不幸了！我必须设法去救他。"可是父亲说："留下别去，再失去你，我可怎么办？"他坚持道："我非得去！"
于是他骑着他的金马上路进入了森林，找到了他那变成石头的兄弟。 老巫婆从房子里出来叫住了他，想让他也中圈套，可是他不让她靠近，并且威胁说："你要是不把我兄弟变活了 ，我就射死你。 "巫婆虽然极其不乐意，但不得不用食指点了一下石头，让他兄弟马上恢复了人的形状。两个金娃娃又见面了，他们非常高兴，相互拥抱亲吻，一块儿骑马离开了森林，然后一个回家去见他的新娘，另一个回去见父亲。一见面老父亲就说道："我已经知道你救活了你的兄弟，因为那朵金荷花忽然间又竖起来了，并且还开了花。 "从此以后，他们的一生都幸福和富裕。
在他原来破棚子的地方，现在果真矗立着一座大城堡。 他睁大眼睛走了进去，看见他老婆身着漂亮的衣服，坐在一间豪华的房间里，显得十分高兴，她问："夫君，这些都是怎么来的？对我是再合适不过了。""是的，"丈夫说："对我也一样，我可饿坏了，给拿点吃的来。"老婆回答："我可没吃的，在这新房子里我什么东西都找不着。""你不用管啦，"丈夫说："我看见那边有个大橱柜，去打开。"她把柜子打开，里面有蛋糕、肉、水果、酒，简直是一桌丰盛的宴席。
老婆高兴地大叫："亲爱的，真是应有尽有。"他们坐下来一起大吃大喝。 吃饱后，老婆问："夫君，这些好东西是从哪儿来的？""哎呀，"他回答："可别问我这个问题，我可不敢告诉你，因为如果我向别人透露这事，我们所有的财富就会消失。""非常好，"她说，"不应知道的还是不知道为好。"然而，她没说真话，白天黑夜她都不安宁，把她丈夫纠缠得失去了耐心，他只好告诉她那是由于他捕到一条美丽的金鱼，作为回报，他给了它自由。 就在这秘密泄露的一瞬间，豪宅和橱柜消失了，破旧的渔棚又恢复了原样，丈夫重操旧业去捕鱼了。 可是他的运气不错，又一次捕到了那条金鱼。 "听着，"鱼说："如果你再把我投入水中，我还会给你城堡和装满烤肉和煮肉的橱柜。但是可别动摇，千万千万别透露你从哪儿得到了这一切，要不然一切可就又没了！""我会非常注意的。"渔夫答应着，然后把鱼投回水中。 现在家中的一切又重新恢复往日的辉煌了，老婆面对大宗财富大喜过望，可仍是好奇心折磨得她坐卧不安，仅过数日，她又开始问这问那了，这是怎么回事呀，他是用什么法子弄到这些的呀等等。 丈夫保持着沉默，但是时间不长，他又被折腾得肝火上升，脾气大发了，终于违背诺言，又泄露了秘密。 转眼间城堡就没了，他们又重新住在了破旧的棚子里。 "现在你可得到你想得到的了，"他说，"可我们又得过那啃光骨头没肉的日子了。""唉，"老婆说，"我宁愿过穷日子，如果我不知道那财富是从哪儿来的，我一时都不得安宁。"
丈夫只得回去捕鱼，可是没想到那金鱼第三次撞入他的网内。 "听着，"鱼说，"看来我是命里注定逃不出你的手掌，那就带我回家 ，把我切成六片：让你老婆吃两片，你的马吃两片，剩下两片埋在地下，这样他们会赐福于你。 "渔夫带着鱼回了家，并且按鱼所说的做了。时间过得很快，埋鱼肉的地方长出了两朵金荷花，马生了两只金马驹，而渔夫的老婆则生下了两个全身是金的孩子。孩子们长成了魁梧英俊的小伙子，荷花和马驹也长大了。这时他们请求道："父亲，我们想骑上我们的金马出去闯闯世界。 "他忧伤地答道："要是你们都走了，我怎能放心呢，我怎能知道你们的情况呢？ "他们说："那两朵金荷花不是在这儿呐。 看着它们，你就会知道我们的情况了：如果它们鲜艳美丽，那我们就身体健康；如果它们变蔫了，那我们就是生病了；如果它们枯萎了，那我们也死了。 "他们骑着马出发了，他们走进一家酒店，发现里面有很多人，人们一看见两个金孩子就开始拿他们取笑。兄弟中的一个受不了众人的嘲讽，打消了闯世界的念头，取道回府去陪伴老父亲。另一位坚持向前骑，到了一片大森林。他正准备进去，旁边有人劝他："你骑马穿过森林可不安全，林子里全是盗匪，他们可不是善人。 一旦你生病，他们发现你和你的马全身是金，他们肯定会杀了你。 "可是他暗中给自己打气壮胆，说道："我必须、而且能够骑过去。 "然后他取了熊皮穿在自己和马的身上，这样他们的金身就不被别人看见了，他毫无畏惧地进入了林子。走了不远，他听见丛林中有响声，并且有人说话：一边有人喊："这儿来了一个。 "另一边答："别理这个穿熊皮的，一看就是穷得跟教堂里的耗子一样，他身上能有什么值钱的？ "于是金孩子高高兴兴、平平安安地走出了森林。
一天他走进了一个村庄，看到一位非常美丽的姑娘，在他眼里姑娘简直是世界上最最美丽的了。 他顿时被爱情巨大的力量所征服，走上前去向姑娘表白："我爱你，我真心真意地爱你，你肯嫁给我吗？"姑娘也同样深深地爱慕着他，于是她同意说："是的，我愿意嫁给你，并同你白头偕老。"他们结婚了，新婚的日子无比甜蜜，这时新娘的父亲回到家来，知道了女儿已经举行了婚礼，感到非常惊诧，问道："新郎在哪里？"旁人给他指点了仍然穿着熊皮的金孩子。 父亲一看便勃然大怒："一个穿熊皮的决不能娶我的女儿！"说完就准备杀了他。 新娘苦苦央求道："他是我的丈夫，而且我真心实意地爱他！"父亲终于平静下来了，然而，实在放不下这个念头，第二天他早早起了床，想看看女婿是否真的是个衣着褴褛的乞丐。 没想到当他偷偷地往房间里看的时候，却见床上躺着一个浑身放金光的男人，地上是那张破旧的熊皮。 他回来暗中感叹道："我能及时克制住自己真是万幸！否则我可真是罪不可恕啦。"此时金孩子正在梦乡中，他梦见自己骑马出去猎到一只漂亮的牡鹿，早上醒来后，便对妻子说："我必须出去打猎。"她感到不安，求他呆在家里，并且劝他："你会大祸临头的。"可是他回答："我必须去。"
他站起身来，骑上马进了森林，走了不远，发现有一只漂亮的牡鹿从他的路前面穿过，那的的确确就是他梦中的那只鹿。 他瞄准了正准备射箭时，那鹿跑开了。 他穿灌木、过壕沟，不知疲倦地追呀，整整追了一天，到了天黑时分，牡鹿从眼前消失了。 金娃娃看了看四周，发现自己正站在一座小房子前，里面坐着一个巫婆。 他敲敲门，那矮小的老太婆从里面出来问道："这么晚了你还在这大林子里干什么？""您看见一只鹿了吗？""是的，"她回答，"我知道这鹿在哪儿。"就在这时，从房子里奔出一条小狗，冲着他恶狠狠地叫着。 "别叫了，你这仗势欺人的家伙，"他说，"再叫我就打死你。"不想这话把巫婆给惹火了，她喊着："什么，你敢杀我的小狗？"随即把他变成了一块石头，孤单单地躺在那里，这时他的新娘正在徒劳地等待他，一边等，一边想："一定是我最害怕、最担心的事情发生了！"在家里，他的兄弟站在金荷花前，看到其中一朵突然凋萎了。 "天呐！"他喊道："我的兄弟一定惨遭不幸了！我必须设法去救他。"可是父亲说："留下别去，再失去你，我可怎么办？"他坚持道："我非得去！"
于是他骑着他的金马上路进入了森林，找到了他那变成石头的兄弟。 老巫婆从房子里出来叫住了他，想让他也中圈套，可是他不让她靠近，并且威胁说："你要是不把我兄弟变活了 ，我就射死你。 "巫婆虽然极其不乐意，但不得不用食指点了一下石头，让他兄弟马上恢复了人的形状。两个金娃娃又见面了，他们非常高兴，相互拥抱亲吻，一块儿骑马离开了森林，然后一个回家去见他的新娘，另一个回去见父亲。一见面老父亲就说道："我已经知道你救活了你的兄弟，因为那朵金荷花忽然间又竖起来了，并且还开了花。 "从此以后，他们的一生都幸福和富裕。