从前有一个农夫和他的老婆，村里的牧师迷恋着他的老婆，早就希望和她痛痛快快地过一天，农夫的老婆也有此意。 一天，牧师对农妇说："听着，我的朋友，我想出一招，我们可以痛痛快快地在一起过一天。我来告诉你，礼拜三那天，你必须躺在床上别起来，告诉你丈夫你病了，使劲呻吟，就跟真的病了一样，你一直得装病装到礼拜天，那天我要布道，在布道中我会说无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何的病人，谁就要去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何的病人马上就能药到病除，恢复健康。"
"我会想法子的。"农妇立即答应。 礼拜三一到，农妇就按商定的办法躺在床上大声地呻吟，不停地折腾，她的丈夫为她想尽了办法，可丝毫不见效，礼拜天到了，农妇嘱咐："我已经病入膏肓，来日不多了，我想在临死前作一件事，就是聆听牧师今天的布道。"农夫闻言道："啊哈，我的宝贝，你可不能动，如果你起来，你的身体会更糟糕的。这样吧，我去参加布道，我会仔细听的，然后把牧师的话一字不漏地告诉你。"
"那好啊，"农妇说："去吧，用心听，回来后给我重复一遍。"农夫去听布道，牧师讲无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何的病人，谁就该去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人马上就能药到病除，恢复健康。 谁要去朝圣，弥撒完后找他，他会提供装桂树叶的口袋和铜板。 听完牧师的一番话，最高兴的就数农夫了，他随即找到牧师，拿到装桂树叶的口袋和铜板。 事情办妥后，他就往家走，还没进家门就喊道："哈哈！亲爱的老婆，现在你简直就跟病好了一样！牧师在布道中说无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人，谁就要去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人马上就会药到病除，恢复健康，我现在已经从牧师那儿拿到口袋和铜板，为了你早日康复，我这就起程。"说完他就走了。 他刚刚离去，牧师就到了，牧师进来的时候，农妇还没起来。
放下这一对暂且不提，先去看看农夫，他步履如飞，分秒不停，为了早到高克利山心急如焚 ，半路上遇到了他的侃山老友。 他的侃友是个作鸡蛋生意的，他刚在市场卖完鸡蛋出来。 "上帝保佑，"侃友问道："你这么着急是上哪儿去呀？""感谢上帝，我的朋友，"农夫答："我的老婆生病了，我今天去听了牧师的布道，他讲无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人，谁就要去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人马上就会药到病除，恢复健康，我已经从牧师那儿拿到口袋和铜板，现在去朝圣。""听着，侃友，"鸡蛋贩子对农夫说，"你是真的傻到连这种鬼话都相信吗？你知道那意味什么吗？牧师想和你老婆单独风流一天，不愿意被别人看见，所以他编造了个借口把你支开。"
"天地良心！"农夫叫道："我不能相信这是真的！""过来，"侃友说："我告诉你怎么做。坐进我的鸡蛋筐里，我把你背回家，到时你自己看吧。"事情就这么定了，侃友把农夫放到筐里，背着他往家走。
当他们到家时，啊哈！ 这里可真是热闹非凡呀！ 农家院里的家禽几乎都被农妇杀光了，她还烙了薄饼，牧师也在场，他随身带着提琴。 侃友敲敲门，农妇问道是谁。 "是我，侃友，"鸡蛋贩子答道，"我想借住一宿。鸡蛋在市场上没卖掉，我只好把鸡蛋背回家，天已经黑了，而且鸡蛋太沉，我实在背不动啦。"
"可真是的，我的朋友，"农妇说："你来得太不凑巧了，可是你已经到了这儿，没办法。进来吧 ，坐在火炉边上的板凳上歇歇脚吧。 "然后她把侃友和他背上的筐子安置到火炉旁边的板凳上。牧师和农妇享尽风流，无比快乐，最后，牧师提议："听着，我亲爱的朋友，你的歌唱得很好听，给我唱首歌吧。 ""噢，"农妇说，"我现在唱不了。 年轻的时候，我的确唱得不错，可那个时代已经是一去不复返啦。 "
"来吧，"牧师再次请求，"唱首情歌。"
农妇不再坚持，她开始唱道：
"意大利有座山叫高克利，
我把我的丈夫支到那里。 "
接着是牧师唱：
"我希望他离去一年不回，
桂树叶口袋归他我永远不想。
哈里路亚。 "
这时在后房的侃友开始唱（我得告诉你那农夫叫希尔德布朗），侃友唱到道：
"你在干什么，我亲爱的希尔德布朗，
你准备在火炉边的凳子上呆上多长？
哈里路亚。 "
然后农夫在筐子里也跟着唱：
"今天我唱歌是气不打一处来，
在这筐里我是一刻也不想呆。
哈里路亚。 "
一边唱，他一边从筐子里爬了出来，用鞭子将牧师抽出门外。
"我会想法子的。"农妇立即答应。 礼拜三一到，农妇就按商定的办法躺在床上大声地呻吟，不停地折腾，她的丈夫为她想尽了办法，可丝毫不见效，礼拜天到了，农妇嘱咐："我已经病入膏肓，来日不多了，我想在临死前作一件事，就是聆听牧师今天的布道。"农夫闻言道："啊哈，我的宝贝，你可不能动，如果你起来，你的身体会更糟糕的。这样吧，我去参加布道，我会仔细听的，然后把牧师的话一字不漏地告诉你。"
"那好啊，"农妇说："去吧，用心听，回来后给我重复一遍。"农夫去听布道，牧师讲无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何的病人，谁就该去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人马上就能药到病除，恢复健康。 谁要去朝圣，弥撒完后找他，他会提供装桂树叶的口袋和铜板。 听完牧师的一番话，最高兴的就数农夫了，他随即找到牧师，拿到装桂树叶的口袋和铜板。 事情办妥后，他就往家走，还没进家门就喊道："哈哈！亲爱的老婆，现在你简直就跟病好了一样！牧师在布道中说无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人，谁就要去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人马上就会药到病除，恢复健康，我现在已经从牧师那儿拿到口袋和铜板，为了你早日康复，我这就起程。"说完他就走了。 他刚刚离去，牧师就到了，牧师进来的时候，农妇还没起来。
放下这一对暂且不提，先去看看农夫，他步履如飞，分秒不停，为了早到高克利山心急如焚 ，半路上遇到了他的侃山老友。 他的侃友是个作鸡蛋生意的，他刚在市场卖完鸡蛋出来。 "上帝保佑，"侃友问道："你这么着急是上哪儿去呀？""感谢上帝，我的朋友，"农夫答："我的老婆生病了，我今天去听了牧师的布道，他讲无论谁家里有生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人，谁就要去意大利的高克利山朝圣，在那里用一个铜板买一配克的桂树叶，生病的孩子、生病的丈夫、生病的老婆、生病的父亲、生病的母亲、生病的兄弟姐妹或其他任何病人马上就会药到病除，恢复健康，我已经从牧师那儿拿到口袋和铜板，现在去朝圣。""听着，侃友，"鸡蛋贩子对农夫说，"你是真的傻到连这种鬼话都相信吗？你知道那意味什么吗？牧师想和你老婆单独风流一天，不愿意被别人看见，所以他编造了个借口把你支开。"
"天地良心！"农夫叫道："我不能相信这是真的！""过来，"侃友说："我告诉你怎么做。坐进我的鸡蛋筐里，我把你背回家，到时你自己看吧。"事情就这么定了，侃友把农夫放到筐里，背着他往家走。
当他们到家时，啊哈！ 这里可真是热闹非凡呀！ 农家院里的家禽几乎都被农妇杀光了，她还烙了薄饼，牧师也在场，他随身带着提琴。 侃友敲敲门，农妇问道是谁。 "是我，侃友，"鸡蛋贩子答道，"我想借住一宿。鸡蛋在市场上没卖掉，我只好把鸡蛋背回家，天已经黑了，而且鸡蛋太沉，我实在背不动啦。"
"可真是的，我的朋友，"农妇说："你来得太不凑巧了，可是你已经到了这儿，没办法。进来吧 ，坐在火炉边上的板凳上歇歇脚吧。 "然后她把侃友和他背上的筐子安置到火炉旁边的板凳上。牧师和农妇享尽风流，无比快乐，最后，牧师提议："听着，我亲爱的朋友，你的歌唱得很好听，给我唱首歌吧。 ""噢，"农妇说，"我现在唱不了。 年轻的时候，我的确唱得不错，可那个时代已经是一去不复返啦。 "
"来吧，"牧师再次请求，"唱首情歌。"
农妇不再坚持，她开始唱道：
"意大利有座山叫高克利，
我把我的丈夫支到那里。 "
接着是牧师唱：
"我希望他离去一年不回，
桂树叶口袋归他我永远不想。
哈里路亚。 "
这时在后房的侃友开始唱（我得告诉你那农夫叫希尔德布朗），侃友唱到道：
"你在干什么，我亲爱的希尔德布朗，
你准备在火炉边的凳子上呆上多长？
哈里路亚。 "
然后农夫在筐子里也跟着唱：
"今天我唱歌是气不打一处来，
在这筐里我是一刻也不想呆。
哈里路亚。 "
一边唱，他一边从筐子里爬了出来，用鞭子将牧师抽出门外。
Der var engang en bondemand og en bondekone. Præsten der i landsbyen syntes godt om hende og ville forfærdelig gerne tilbringe en hel dag rigtig fornøjeligt sammen med hende, og det ville hun også. En dag sagde han til hende: "Nu skal I bare høre. Jeg har fundet en måde, hvorpå vi kan komme til at tilbringe en glad dag sammen. Ser I, på onsdag lægger I jer til sengs og siger til jeres mand, at I er syg, og så skal I klage og stønne og blive ved med det lige til søndag. Så siger jeg i min prædiken, at den, der hjemme har et sygt barn, en syg mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu er, skal gøre en valfart til Hanebjerget i Vælskland, hvor man for to øre får et fjerdingkar laurbær, så bliver det syge barn, den syge mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu er, rask lige på stedet."
"Det skal jeg nok," sagde bondekonen. Om onsdagen blev hun liggende i sengen og gav sig og klagede ganske forfærdeligt. Hendes mand bragte hende alt, hvad han kunne tænke sig, men det hjalp ikke en smule. Om søndagen sagde hun: "Jeg er så syg, som om jeg skulle opgive ånden med det samme, men før jeg dør, vil jeg dog høre præstens prædiken i dag." - "Nej, nej, min pige," sagde bonden, "det må du ikke. Det bliver bare værre, når du står op. Nu skal jeg gå i kirke og høre rigtig godt efter og fortælle dig alt, hvad præsten siger." - "Ja, så gør det," sagde hun, "men pas nu rigtig på, så du kan fortælle mig det alt sammen." Bonden gik så i kirke, og præsten begyndte så at prædike og sagde, at den, der hjemme havde et sygt barn, en syg mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu var, skulle gøre en valfart til Hanebjerget i Vælskland, hvor man kunne få et fjerdingkar laurbær for to øre, så blev det syge barn, den syge mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu var, rask på stedet, og hvis nogen ville gøre rejsen, skulle han blot efter gudstjenesten komme hen til ham, så skulle han give ham en sæk til laurbærrene og en toøre. Ingen var gladere end bonden og efter gudstjenesten gik han lige hen til præsten og fik sækken og toøren. Derpå gik han hjem og udenfor døren råbte han allerede: "Halløj, lille kone, nu er du så godt som rask. Præsten sagde i dag, at den der havde et sygt barn, en syg mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu var, skulle blot gøre en valfart til Hanebjerget i Tyskland, hvor man får et fjerdingkar laurbærblade for to øre, så blev det syge barn, den syge mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu var, rask lige på stedet. Nu har jeg fået en sæk og en toøre af præsten, og nu går jeg straks af sted, for at du kan blive rask så snart som muligt." Han gik nu, og ligesom han var ude af døren, stod konen op, og et øjeblik efter kom præsten. Nu vil vi imidlertid lade de to være alene med hinanden, og i stedet forgå med bondemanden. Han gik så hurtigt han kunne for i en fart at nå Hanebjerget, og så mødte han sin svoger, der var æggehandler, og havde været inde på torvet og sælge æg. "Hvor skal du hen i sådan en fart?" spurgte svogeren. "Jeg har travlt," svarede bonden, "min kone er syg, og i dag sagde præsten i sin prædiken, at hvis man hjemme havde et sygt barn, en syg mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu var, så skulle man gøre en valfart til Hanebjerget i Vælskland, hvor man for to øre får et fjerndingkar laurbærblade, så bliver det syge barn, den syge mand eller kone, far eller mor, søster eller bror, eller hvem det nu var, rask lige på stedet. Han gav mig så en sæk og en toøre og så begav jeg mig på vej." - "Å, snak, svoger," sagde æggehandleren, "du er da ikke så dum at tro det. Nej, jeg skal sige dig noget. Præsten vil gerne være en hel dag alene med din kone, og så har han bundet dig det på ærmet for at få dig af vejen." - "Jeg gad dog nok vide, om det er sandt," sagde bonden. "Kryb ned i min æggekurv," sagde svogeren," så bærer jeg dig hjem, så kan du selv se." Bonden krøb så ned i kurven, og svogeren bar ham hjem. Der var et ordentligt halløj. Bondekonen havde slagtet alt sit fjerkræ og bagt kager, og præsten havde taget sin violin med. Svogeren bankede på, og konen spurgte hvem det var. "Det er mig, svigerinde," svarede manden, "I kommer til at give mig husly i nat. Jeg har ikke fået solgt mine æg på torvet, så jeg må bære dem hjem igen, men de er så tunge, så jeg kan ikke mere, og det er også så mørkt." - "I kommer rigtignok svært ubelejligt," sagde konen, "men når det ikke kan være anderledes, så kom ind og sæt jer hen på bænken ved ovnen." Svogeren kom ind og satte sig med sin store kurv ved siden af sig, og præsten og bondekonen var nok så lystige. Til sidst sagde præsten: "Hør lille kone, I synger jo så kønt, syng engang lidt for os." - "Jeg kan ikke mere," sagde konen, "i mine unge dage kunne jeg nok, men det er forbi nu." - "Gør det nu kun, "sagde præsten, og så begyndte hun: "Gudskelov, min mand er langt herfra, i Vælskland ved Hanebjerget, hurra." Præsten sang så:
"Å gid han ville blive væk,
rigtig længe, med samt sin laurbærsæk,
halleluja!"
rigtig længe, med samt sin laurbærsæk,
halleluja!"
Nu begyndte svogeren at synge (jeg har glemt at fortælle, at bonden hed Hildebrand):
"Hvad nu, du kære Hildebrandt,
kan du nu se, at jeg talte sandt."
kan du nu se, at jeg talte sandt."
Og bonden i kurven begyndte at synge:
"Nu siger jeg til legen stop,
skynd dig, hjælp mig af kurven op."
skynd dig, hjælp mig af kurven op."
Så kravlede han op af kurven og bankede præsten ud af huset.