Der var engang en fattig kone, som havde en eneste søn. Han ville så gerne ud og se sig lidt om i verden, men moderen sagde: "Hvordan vil du bære dig ad med at rejse. Du kan jo ikke få en øre med." - "Jeg skal nok klare mig, lille mor," svarede han, "jeg siger blot hele tiden: ikke meget, ikke meget.
Han gik så af sted, mens han uophørlig sagde: "Ikke meget, ikke meget." En gang kom han forbi nogle fiskere og sagde også: "Goddag, ikke meget, ikke meget." - "Hvad siger du knægt," sagde de, men da de trak deres garn op, var der ikke ret mange fisk i. En af dem tog da en stok og pryglede løs på drengen. "Hvad skal jeg da sige," spurgte han. "Du skal sige: mange flere, mange flere," svarede fiskeren.
Han gik nu videre, og nogen tid efter kom han til en galge, hvor de var i færd med at hænge en stakkels fyr. "God morgen," sagde drengen, "mange flere, mange flere." - "Hvad er det, du siger, din slemme knægt," råbte folk, "tror du verden er fuld af onde mennsker, er det ikke nok med den ene," og så fik han igen på puklen. "Hvad vil I da have, jeg skal sige?" spurgte drengen. "Du skal sige: Gud trøste den arme sjæl."
Han gik nu videre og sagde hele tiden: "Gud trøste den arme sjæl." Lidt efter kom han til en grøft, hvor der stod en rakker og flåede skindet af en hest. "God morgen," sagde drengen, "Gud trøste den arme sjæl." - "Hvad er det du siger, din tossede knægt," skreg manden og slog ham om ørerne med sin slagterkniv, så han hverken kunne høre eller se. "Hvad skal jeg da sige?" spurgte drengen. "Du skal sige: I grøften med de ådsler."
Så gik han henad vejen og mumlede hele tiden: "I grøften med de ådsler." Lidt efter kom der en vogn fuld af folk forbi, og han sagde da: "Goddag, i grøften med de ådsler." I det samme rullede vognen ned i grøften, og kusken greb sin pisk og pryglede løs på drengen af alle kræfter. Så hinkede han hjem til sin mor igen, og drog aldrig mere på rejser.
从前，有位穷女人，她有一个儿子。 这儿子总想出去旅行，母亲说："你怎样去旅行呢？我们没有一点钱能让你路上用。"儿子说："我会自己想办法的。我会说：不多，不多，不多。"
他就是这样走了好些日子，嘴里总是"不多，不多，不多"地说个不停。 一次他打一群渔夫那儿经过，说："愿上帝保佑你们！不多，不多，不多。""你说什么来着，乡巴佬，'不多'？"说着他们拖起网来，打着的鱼果然不多。 因此一个人就操起根棍子朝这年轻人打来，口中说道，"你没瞧见我正打鱼吗？""那我该怎么说？"年轻人问。 "你得说：'打一满网，打一满网'。"于是，他又走了很长时间，口里不断念道："打一满网，打一满网。"最后他来到一个绞架旁，那儿正要处决一个可怜的罪犯。 于是他说："早上好，打一满网，打一满网。""你这家伙说什么？'打一满网'，难道世上坏蛋还多的是？绞死一个还不够吗？"这样他背上又挨了几下打。 "那么，我该怎么说呢？"他问。 "你得说'愿上帝保佑这个可怜的灵魂吧！'"
年轻人又走了很长时间，口里念道："愿上帝保佑这个可怜的灵魂吧！"他又来到了一条水沟边。 那儿站着个人，正在给一匹马剥皮，只听这年轻人说："早上好，愿上帝保佑这个可怜的灵魂吧！""你这浑小子，说什么来着？"这剥皮者给了他的耳朵重重一拳，痛得他眼冒金星，一时分不出哪是东南西北。 "那么，我该说什么？""你得说'你这僵尸，快躺进沟里吧！'"
于是，他又继续往前走，口中念道："你这僵尸，快躺进沟里吧！你这僵尸，快躺进沟里吧！"这时 ，他来到一辆乘满人的马车旁，说："早上好，你这僵尸，快躺进沟里吧！"话刚出口，马车果然翻进了水沟里，车夫操起马鞭，给了他一顿猛抽，痛得他只好回到他母亲那儿去了。 从此，他一辈子再也不出去旅行了。
他就是这样走了好些日子，嘴里总是"不多，不多，不多"地说个不停。 一次他打一群渔夫那儿经过，说："愿上帝保佑你们！不多，不多，不多。""你说什么来着，乡巴佬，'不多'？"说着他们拖起网来，打着的鱼果然不多。 因此一个人就操起根棍子朝这年轻人打来，口中说道，"你没瞧见我正打鱼吗？""那我该怎么说？"年轻人问。 "你得说：'打一满网，打一满网'。"于是，他又走了很长时间，口里不断念道："打一满网，打一满网。"最后他来到一个绞架旁，那儿正要处决一个可怜的罪犯。 于是他说："早上好，打一满网，打一满网。""你这家伙说什么？'打一满网'，难道世上坏蛋还多的是？绞死一个还不够吗？"这样他背上又挨了几下打。 "那么，我该怎么说呢？"他问。 "你得说'愿上帝保佑这个可怜的灵魂吧！'"
年轻人又走了很长时间，口里念道："愿上帝保佑这个可怜的灵魂吧！"他又来到了一条水沟边。 那儿站着个人，正在给一匹马剥皮，只听这年轻人说："早上好，愿上帝保佑这个可怜的灵魂吧！""你这浑小子，说什么来着？"这剥皮者给了他的耳朵重重一拳，痛得他眼冒金星，一时分不出哪是东南西北。 "那么，我该说什么？""你得说'你这僵尸，快躺进沟里吧！'"
于是，他又继续往前走，口中念道："你这僵尸，快躺进沟里吧！你这僵尸，快躺进沟里吧！"这时 ，他来到一辆乘满人的马车旁，说："早上好，你这僵尸，快躺进沟里吧！"话刚出口，马车果然翻进了水沟里，车夫操起马鞭，给了他一顿猛抽，痛得他只好回到他母亲那儿去了。 从此，他一辈子再也不出去旅行了。