Der var engang en konge og en dronning, som havde alt, hvad de kunne ønske sig, men ingen børn. Dronningen sørgede derover dag og nat og sagde: "Jeg er som en ufrugtbar mark." Endelig opfyldte Gud hendes ønske, men det barn hun fødte, så ikke ud som et menneske, men som et lille æsel. Da hun så det, gav hun sig til at græde og sagde, at de straks skulle kaste det i vandet, så fiskene kunne spise det. Et sådant barn var værre end intet. "Nej," sagde kongen, "Gud har givet os det og han skal være min søn og arving og sidde på min trone." Æslet voksede op og blev større, og dets ører blev lange og spidse og strittede lige i vejret. Det var næsten altid glad og sprang omkring og legede, og holdt især meget af musik. En gang gik det til en berømt spillemand og sagde: "Lær mig at spille lige så godt på lut som du." - "Det vil holde hårdt, herre," svarede spillemanden, "jeres hænder er alt for store. Jeg er bange for, at strengene ikke holder." Men der hjalp ingen udflugter. Æslet ville lære at spille på lut og var så flittig og ihærdig, at det snart spillede ligeså godt som læreren.
从前，有个国王和王后，他们很富有，简直享有一切他们所希望的东西，只是没有孩子。 王后为此日夜伤感，说："我就像块不长庄稼的地。"上帝最后成全了他，给他了个孩子，但这孩子根本不像人，而是头小毛驴。 母亲不见则已见了叫苦连天，她说自己宁可不要孩子也不愿有头驴，并且还想把他扔进河里让鱼吃掉。 但国王却说："别这样，既然上帝把他赐给我们，他就该是我的儿子和继承人，在我死后戴上王冠坐上皇帝的宝座。"就这样，这驴子被养了下来，慢慢长大了，它的耳朵又细又长，向上直伸着。 这驴儿天性活泼，到处跳跃、游戏，且特别爱好音乐。 于是他走到一位有名的乐师那里，说"把你的本领教给我吧，我要把琴弹得和你一样好。""啊，小少爷，"乐师说，"这对你来说就难了，你的手指实在太粗，不是块弹琴的料。我怕琴弦经不起。"但他的推脱没用，驴儿要弹琴，非学弹琴不可。 他学起来又勤快、又刻苦，最后练得竟和师傅一样好了。
En dag, da den unge herre var ude at gå sig en tur, kom han forbi en kilde, og da han spejlede sig deri, så han sit æselhovede. Han blev så bedrøvet, at han gik ud i den vide verden og ikke tog andre med sig end en gammel, tro tjener. Engang kom de til et land, hvor der herskede en konge, som havde en vidunderlig smuk datter. "Her vil vi blive," sagde æslet, bankede på og råbte: "Her kommer en gæst, luk op." Men da ingen svarede, satte han sig ned og spillede så dejligt på sin lut, at skildvagterne gjorde store øjne og løb hen og sagde til kongen: "Der sidder et æsel udenfor døren og spiller på lut så godt som noget menneske." - "Lad spillemanden komme herind," sagde kongen. Men da æslet kom ind, gav de sig allesammen til at le af ham. Han skulle nu følge ud med tjenerne for at få noget at spise, men sagde fornærmet: "Jeg er ikke noget almindeligt æsel, jeg er meget fornem." - "Vil du hellere ud til soldaterne?" spurgte kongen. "Nej," svarede æslet, "jeg vil sidde ved siden af kongen." Han lo og sagde godmodigt: "Ja, ja, så kom da og sæt dig her." Lidt efter spurgte han: " Hvordan synes du om min datter, lille æsel?" Æslet vendte sig om og så på hende, nikkede og sagde: "Hun er det skønneste, jeg nogensinde har set." - "Så skal du også få lov til at sidde ved siden af hende," sagde kongen. Det var æslet godt fornøjet med og spiste og drak og opførte sig så pænt og dannet, som man bare kunne ønske sig.
有一次，这小主人出去散步，脑子正在思考着什么，不觉来到了一口井边。 他往水中一瞧，见水面清澈如镜，那儿有自己的驴子模样。 他懊丧极了，便带了忠实的仆人离家出走，到了很远的地方。 他们四处漂泊，最后来到了一个王国，统治这个国家的是位年迈的国王，不过他有一位美丽绝伦的独身女。 驴儿说："我们就在这儿呆下吧！"说着就去敲城门，"外边有客，快开门让他进来！"有人说但是大门没有打开。 他于是坐了下来，取出他的琴，伸出两只前腿弹起琴来，音乐非常优美动听。 守城门的人听得睁大了眼，赶忙跑去报告国王："门外坐着头驴子，琴儿弹得有大师那么棒。""让那位音乐家到我这儿来吧！"国王说。 当那驴儿一进来，所有的人都称赞起这位弹琴的来，他们让他坐下来和仆人一块儿吃饭，他却很不乐意，说："我可不是头普通的驴子，我可是位贵族。"他们说："如果你真是位贵族，就和武士们坐一起吧。""不，我要坐在国王身旁。"国王微微一笑，很幽默地说："好吧，就照你的意思办。小毛驴，到我这儿来吧。"然后他又问："小毛驴，你觉得我女儿怎么样？"驴儿转过头看着她，点了点头，说"实在太美了！我还没见过像她这样漂亮的女孩。""那么，好吧，你也该挨着她坐吧！"国王说。 "那我是求之不得的呢！"驴儿一边说，一边紧挨着公主坐下。 他又吃又喝，既举止优雅，又注意清洁卫生。
Da han havde været der i nogen tid, tænkte han: "Hvad kan det nytte altsammen. Det er nok bedst, jeg drager hjem igen." Han hang med næbbet og gik til kongen og bad om sin afsked. Kongen, som var kommet til at holde meget af ham, spurgte: "Hvad er der dog i vejen med dig? Du ser jo så sur ud som en eddikebrygger. Bliv hos mig, så skal du få, hvad du forlanger. Vil du have guld?" - "Nej tak," sagde æslet og rystede bedrøvet på hovedet. "Vil du da have smykker og ædelstene?" - "Nej tak." - "Bare jeg dog vidste, hvad du brød dig om," sagde kongen, "vil du have min smukke datter til ægte?" - "Ja, det vil jeg gerne," sagde æslet og blev straks i godt humør, for det var netop, hvad han havde ønsket sig. Brylluppet blev fejret med stor pragt. Da bruden og brudgommen om aftenen var kommet ind i deres sovekammer, befalede kongen en af sine tjenere at liste sig derind for at se, om han bar sig ordentlig ad. Brudgommen troede, at de var ganske alene, låsede døren og kastede derpå sin æselhud af og stod der som den smukkeste kongesøn, man kunne tænke sig. "Nu ser du, hvem jeg er," sagde han, "og at jeg ikke er ringere end du." Bruden blev meget glad og kyssede og omfavnede ham. Om morgenen kastede han igen dyrehuden over sig, og intet menneske kunne ane, hvad der gemte sig bag den. Lidt efter kom den gamle konge ind til dem. "Er du allerede på benene, lille æsel," sagde han. Derpå vendte han sig til sin datter. "Du er vel ikke så glad over, at din mand ikke er noget rigtigt menneske," sagde han. "Jeg holder så uendelig meget af ham," svarede hun, "jeg vil aldrig i mit liv gifte mig med nogen anden." Kongen blev meget forundret, men tjeneren, der havde stået skjult derinde, kom og fortalte ham det hele. "Det er ikke sandt," sagde han. "Våg selv næste nat derinde," sagde tjeneren, "og jeg vil give jer et råd. Tag dyreskindet og kast det på ilden, så må han vel vise sig i sin rette skikkelse." - "Det er et godt råd," sagde kongen, og om aftenen, da de sov, listede han sig derind og så i måneskinnet den smukke, unge mand. Huden lå ved siden af på jorden. Han tog den med sig, tændte et bål ude i gården, kastede den derpå og blev derude, lige til den var brændt til aske. Men da han ville se, hvordan det ville gå, når det blev opdaget om morgenen, listede han sig derind igen. Ved daggry vågnede kongesønnen og ville tage æselskindet på, men kunne ikke finde det. Han blev meget forfærdet og sagde bedrøvet: "Nu må jeg drage bort herfra." Men lige uden for døren stod kongen. "Hvor vil du hen, min søn," sagde han, "bliv her hos mig. Jeg giver dig mit halve rige nu og efter min død får du det hele." - "Gid det altid må se så lyst ud for mig," sagde kongesønnen, "jeg bliver hos jer." Den gamle gav ham nu det halve af sit rige, og da han døde efter et års forløb, fik han det hele, og da hans egen far døde, fik han endnu et, og levede lykkeligt til sin død.
这高贵的驴儿在宫里住了一些时，他想："这一切对我有何用呢？我得回家去。"于是他便难过地垂下了头，来到国王跟前，请求能让他走。 但国王已经喜欢上他了，便说："小毛驴，你什么事儿不开心？你看起来就像一缸醋一样酸溜溜的。你要什么我就给你什么，你要金子吗？""不，"驴儿摇头说。 "你要珠宝和华贵的服装吗？""不。""我分给你半个王国，好吗？""啊呀，不。"于是，国王说："什么能教你开心，你是不是想娶我的宝贝女儿做妻子？""啊，是的是的。"他一下子变得高兴起来，那确实是他所希望的。 于是他们举行了隆重而豪华的婚礼。 新婚之夜，新郎和新娘被带进了洞房，国王想知道驴儿是不是举止温文尔雅，便命一个仆人躲在那里。 他们双双走进了新房，新郎闩上了门，他以为只有他们俩在那里，只见他摔脱了身上的皮，站在那儿，竟是个英俊潇洒的青年。 "现在你瞧我是谁，看我配不配得上你。"这时新娘非常高兴，过来吻他，打心眼里爱着他。 到了早上，他跳了起来，又重新披上驴皮，没有人会想得到里面藏着个多么英俊的帅小伙子。 不久老国王来了，"啊，"他叫道，"驴儿已经起床了！女儿呀，你一定很伤心，没能嫁一个能真正作你丈夫的人。""哦，不，亲爱的父亲，我很爱他，他就像是世上最英俊潇洒的小伙子，我会终生和他厮守在一起的。"国王感到很惊讶。 但是先前藏在新房的仆人来了，向国王透露了一切。 国王说："这绝不可能是真的！""那么今晚就请您亲自去看看，你会亲眼看见的。国王，你听我说，你去把他的皮拿走，把它扔进火里烧掉，到时他就会显露真形的。"国王说："你这主意很不错。"到了晚上他们睡觉时，他偷偷地走了进去，来到床前，借助月光他看见了一个相貌堂堂的年轻人躺在床上，那件驴皮就放在地上。 于是他把驴皮拿走了，让人在外面生起火，然后把驴皮扔了进去，等着看到它化为了灰烬。 国王急于想看看这位丢了东西的新郎会怎样，便彻夜没睡，一直关注着。 年轻人睡醒后，就着晨光一翻而起，想穿上那张驴皮，但没找着。 这下他变得很惊恐焦虑，又非常伤心，说："现在我非逃走不可了。"，但他刚走出来，但便发现国王正站在那儿。 国王说："我的儿，你这么匆匆忙忙上哪去？你心里有啥事？留在这里吧，你是个这样潇洒的小伙子，你是不会离开我的。我现在就把我的一半王国给你，等我死后，整个王国都归你。""我也希望善始善终，那我就留在这儿吧！"随后老国王给了他一半的国土，一年后国王死了，整个王国都属于了他。 他自己的父亲死后，他又得到了另一个王国，从此便过着荣华富贵的生活。