Üç Tembel Oğlan


Den dovneste


Bir kralın üç oğlu vardı, üçünü de çok seviyordu. Ölümünden sonra kimin kral olacağına karar vermesi gerekiyordu. Nitekim ölüm döşeğindeyken onları yanına çağırarak şöyle dedi: "Sevgili çocuklar! Bu işi düşündüm taşındım, size de açayım, içinizden en tembeli kimse, o kral olsun!"
Bunun üzerine en büyük oğlan, "Baba, krallık benim olmalı. Çünkü ben yatıp uyumaya başladığımda gözümden bir damla yaş aksa bile ona hiç dokunmuyorum ki, uykum kaçmasın!"
Ortanca oğlan, "Baba, krallık benim! Çünkü ben o kadar tembelim ki, ayaklarımı ısıtmak için ocak başına geçtiğimde yansa bile geri çekmeye üşenirim."
Küçük oğlan da şöyle dedi: "Baba, kral ben olmalıyım; çünkü o kadar tembelim ki, beni asmak üzere boynuma ip geçirseler ve de elime keskin bir bıçak verip ipi kesmeme izin verseler, asılırım da yine o bıçakla ipi kesmeye üşenirim!" Bunu duyan babası, "En tembel şenmişsin, krallık senin olsun" dedi.
Der var engang en konge, som havde tre sønner. Han holdt lige meget af dem alle tre og vidste derfor ikke, hvem der skulle arve riget efter ham. Da han lå på sit dødsleje kaldte han på dem og sagde: "Nu skal jeg fortælle jer, hvad jeg har bestemt. Den af jer, der er den dovneste skal være konge efter min død." - "Så bliver det mig," sagde den ældste, "for jeg er så doven, at når jeg vil gå i seng, og der falder en dråbe ned i mit øje, gider jeg ikke engang lukke det for at falde i søvn." - "Nej, det bliver mig," sagde den anden, "for jeger så doven, at når jeg sidder ved ilden for at varme mig, gider jeg ikke trække benene tilbage, selv om mine hæle skulle brænde." - "Det bliver nu alligevel mig," sagde den tredie, "for jeg er så doven, at jeg ikke engang gider skære strikken over, når jeg var klynget op i galgen, selv om en rakte mig en kniv." - "Du er den dovneste," sagde kongen, "riget er dit."