Flynderen


The sole


Fiskene havde længe været misfornøjede med, at der ikke var nogen orden i deres rige. Den ene brød sig ikke om den anden, de svømmede til højre og venstre, som de havde lyst, adskilte dem, der gerne ville være sammen, eller spærrede vejen for dem. Den stærkere gav den svage et slag med halen, så han for langt bort, eller slugte den uden videre. "Hvor det var dejligt, hvis vi havde en konge, som kunne øve ret og retfærdighed," sagde de, og blev enige om, at vælge den til konge, som hurtigst kunne svømme gennem floderne og komme de svage til hjælp.
De stillede sig så op ved bredden i række og geled, gedden gav tegn med halen, og så for de allesammen af sted. Gedden, silden, hundestejlen, aborren, karpen og hvad de nu allesammen hedder, røg af sted som en pil. Flynderen svømmede også med og håbede at komme først til målet.
På en gang lød råbet: "Silden kommer først, silden kommer først." - "Hvem kommer først?" råbte den flade, misundelige flynder, "hvem kommer først?" - "Silden, silden." - "Den skaldede sild, den skaldede sild," råbte den arrigt. Til straf er flynderens mund skæv siden den tid.
The fishes had for a long time been discontented because no order prevailed in their kingdom. None of them turned aside for the others, but all swam to the right or the left as they fancied, or darted between those who wanted to stay together, or got into their way; and a strong one gave a weak one a blow with its tail, which drove it away, or else swallowed it up without more ado. "How delightful it would be," said they, "if we had a king who enforced law and justice among us!" and they met together to choose for their ruler, the one who could cleave through the water most quickly, and give help to the weak ones.
They placed themselves in rank and file by the shore, and the pike gave the signal with his tail, on which they all started. Like an arrow, the pike darted away, and with him the herring, the gudgeon, the perch, the carp, and all the rest of them. Even the sole swam with them, and hoped to reach the winning-place. All at once, the cry was heard, "The herring is first!" - "Who is first?" screamed angrily the flat envious sole, who had been left far behind, "who is first?" - "The herring! The herring," was the answer. "The naked herring?" cried the jealous creature, "the naked herring?" Since that time the sole's mouth has been at one side for a punishment.