「さんかのごい」と「やつがしら」


Rørdrummen og hærfuglen


「群れにえさをやるのにどこが一番好きかい?」と男が年とった牛飼いに言いました。「ここですよ、だんな、草が良すぎでも悪すぎでもないところですよ。でないと駄目です。」「どうして駄目なんだ?」と男が尋ねました。「あそこの草原からあの憂鬱な鳴き声が聞こえますか?あれはサンカノゴイですよ。サンカノゴイは昔牛飼いでした。ヤツガシラもそうでした。こんな話ですよ。サンカノゴイは群れを花がたくさん生えている豊かな緑の草原に放しました。それで牛たちは荒々しくて手に負えなくなりました。ヤツガシラは高いやせ地の山に牛を駆り立てました。そこでは風が砂と遊び、牛たちはやせて力が無くなりました。夕方になって牛飼いたちは牛を帰らせようとしましたが、サンカノゴイは二度と牛を集められませんでした。牛たちはあまりに元気がよすぎて逃げてしまったんですよ。サンカノゴイは『来い、牛よ、来い、』とよびましたが、無駄でした。牛は呼び声に全然注意しませんでした。だけど、ヤツガシラは牛たちの脚を立たすことすらできませんでした。とても弱ってしまったんですよ。『立て、立て、立て』とヤツガシラは叫びましたが、無駄でした。牛たちは砂にねたままでした。人がほどほどにやらないときそうなるんです。それで、今日まで、今は監視する群れもないけれどもサンカノゴイは『来い、牛よ、来い』と鳴くし、ヤツガシラは『立て、立て、立て』と鳴くんです。」
"Hvor holder eders hjord mest af at græsse?" spurgte en mand en gammel hyrde. "Her, hvor engen ikke er for fed og ikke for mager," svarede han, "ellers har dyrene ikke godt af det." - "Hvorfor ikke det?" spurgte han. "Kan I høre den dumpe lyd derhenne fra engen," svarede hyrden, "det er rørdrummen! Den var tidligere hyrde, og det var hærfuglen også. Nu skal I høre deres historie.
Rørdrummen vogtede sin hjord på en fed, grøn eng, hvor der stod mange blomster, og dens køer blev helt vilde og ustyrlige. Hærfuglen drev derimod sit kvæg op på de høje, ufrugtbare bjerge, hvor sandet fyger, og køerne blev magre og kraftesløse. Når de skulle hjem om aftenen, kunne rørdrummen ikke få fat i sine køer, de sprang vildt af sted. "Kom, brogede ko," råbte den, men de brød sig slet ikke om det. Hærfuglens køer kunne ikke stå på benene, så matte var de. "Op med jer, op med jer," råbte den, men det hjalp ikke, de blev liggende i sandet. Sådan går det, når man ikke kan holde sig på den gyldne middelvej. Nu vogter de dog ikke køer mere, men endnu den dag i dag skriger rørdrummen: "Kom, kom," og hærfuglen: "Op, op."