Da Gud havde skabt verden og ville bestemme, hvor længe alle skabninger skulle leve, kom æslet og spurgte: "Hvor længe skal jeg leve?" - "Tredive år," svarede Gud, "synes du, det er tilpas?" - "Det er rigtignok en lang tid, Herre," svarede æslet, "tænk på, hvor besværligt jeg har det. Fra morgen til aften må jeg bære de tungeste byrder, slæbe korn til møllen, for at de andre kan få brød at spise, og jeg kender ingen anden opmuntring end slag og spak. Lad mig slippe for noget af den lange tid." Gud forbarmede sig da også over den og eftergav den atten år. Æslet gik glad bort, og lidt efter kom hunden. "Hvor længe vil du leve?" spurgte Gud, "æslet synes, at tredive år er for meget, vil du være tilfreds med det?" - "Vil du virkelig have det," sagde hunden, "tænk på, hvor meget jeg må løbe, det kan mine fødder ikke holde ud til. Og når jeg først har mistet min stemme, så jeg ikke kan gø, og har tabt mine tænder, så er der jo ikke andet for mig at gøre end at løbe fra den ene krog til den anden og knurre." Gud kunne indse, at den havde ret, og eftergav den tolv år. Da den var gået, kom aben. "Du vil vel nok leve i tredive år?" spurgte Herren, "du behøver jo ikke at arbejde som æslet og hunden, og er altid i godt humør." - "Ja, sådan ser det ud, Herre," svarede aben, "men det er helt anderledes. Selv om det regner ned med boghvedegrød, har jeg ingen ske til at spise med. Jeg skal altid være lystig og skære ansigter for at få folk til at le, og når de så rækker mig et æble, og jeg bider i det, er det så surt, at jeg må spytte det ud igen. Der er såmænd ofte sorg gemt bag en lystig maske. Nej, jeg kan ikke holde det ud så længe." Da eftergav Gud den ti år.
上帝创造了这个世界，准备给万物的生命，这时驴子走了过来问道："主啊，我将活多少年？""三十年，"上帝回答道，"你满意吗？""啊！主呀，"驴子答道，"那够长了。想想我活得多苦呀！每天从早到晚背着沉重的负担，把一袋的谷子拖进作坊，而其他人可以吃面包，他们只知用打我、踢我来的方式鼓舞我、振作我。请把我从这漫长的痛苦岁月中解放出来吧。"上帝很同情它，就减了它十八年的寿命。 驴子心中宽慰地走了。 接着狗又来了。 "你想活多久？"上帝问，"三十年对驴来说太长了，但你会满意吧！""主呀，"狗回答说，"这是你的意志吗？想想我将怎样狂奔，我的脚决不可能坚持那么久，当我一旦不能叫了，除了从一个角落跑到另一个角落，我还能干什么呢？"上帝见它说得对，减了它十二年寿命。 接着猴子来了。 "你一定愿意活三十年吧？"上帝对它说，"你不必像驴和狗那样干活，却可以享受生活。""啊！主呀，"它回答，"过去也许是这样，但现在已大不同了。如果天降小米粥，我可没有勺儿。我总是干些发笑的勾当，比如做做鬼脸逗人发笑。如果他们给我一个苹果吃，我就大咬一口，不过它是酸的。悲哀常常藏在欢笑之后！三十年我可耐不住。"上帝仁慈，减了它十年。
Til sidst kom mennesket, glad og sund, og bad Gud bestemme, hvor længe det skulle leve. "Tredive år," svarede Herren, "er det nok?" - "Hvor det dog er kort," råbte mennesket, "når jeg har bygget mit eget hus og ilden brænder på min egen arne, og de træer, jeg har plantet, bærer blomster og frugt, og jeg først rigtigt skal til at fryde mig ved livet, så skal jeg dø. Å, Herre giv mig dog et længere liv." - "Så vil jeg lægge de atten år til, jeg tog fra æslet," sagde Herren. "Jamen det er ikke nok," sagde mennesket. "Så skal du også få de tolv år, jeg tog fra hunden." - "Det er alligevel ikke nok." - "Ja, ja, så skal du få de ti år, jeg tog fra aben, men mere får du ikke." Så måtte mennesket misfornøjet gå sin vej.
最后人类出现了，他是那样地开心、健康而又充满生命力，他请上帝指定他的寿命。 "你将活三十年，"上帝说，"够长了吗？""太短了，"人说，"当我刚建起我的房子、在自己的灶上烧火时，当我辛勤栽培的树木刚开花结果时，当我正准备享受生活时，我却要死了！哦，主呀，请延长我的生命吧！""加上驴子的十八年。"上帝说。 "那还不够。"人回答。 "那再加上狗的十二年。""还是太少了。""那么，"上帝说，"我再给你猴子的十年，但不能再多了。"人走了，但还是不满意。
Mennesket lever altså halvfjerdsindstyve år. De første tredive er hans egne, de går hurtigt, og han er glad og munter, går lystigt til sit arbejde og fryder sig ved livet. Så kommer æslets atten år. Han må bære den ene byrde tungere end den anden, slæbe på det korn, som nærer andre, og slag og spark er hans eneste løn. Så kommer hundens tolv år. Da ligger han i en krog og knurrer, og har ingen tænder at bide med. Og når den tid er gået, kommer til syvende og sidst abens ti år. Da er hans forstand svag, og han bærer sig tåbeligt ad, så børnene ler ad ham.
这样人活七十岁，起先三十年是他的本份，但瞬息即逝，这阶段他健康、快乐，高兴地工作，生活也充满了欢乐。 接下来是驴子的十八年，这时候，生活的负担压在肩上，他得辛勤地劳作养活他人，他这种忠实的服务换来的却是拳打和脚踢。 然后是狗的十二年，那时他失去了利齿，咬不动东西，只能躺在墙脚忿忿不平地低吼。 这痛苦日子过后，猴子般的生活结束了他最后的一生。 这时，他傻头傻脑，糊里糊涂，成了孩子们捉弄、嘲笑的对象。