Da Adam og Eva var blevet jaget ud af Paradiset, måtte de bygge sig et hus på ufrugtbar jord og æde deres brød i deres ansigts sved. Adam arbejdede i marken og Eva spandt uld. Hvert år fødte Eva et barn, men de lignede ikke hinanden, nogle var smukke og andre grimme børn. Efter at der var gået lang tid, sendte Gud en engel ned på jorden for at melde Adam og Eva, at han ville komme ned og se, hvordan de levede. Eva var glad over Herrens nåde, gjorde pænt og rent i huset, smykkede det med blomster og strøede siv på gulvet. Derpå hentede hun sine børn, men kun de smukke. Hun vaskede og badede dem, redte deres hår, gav dem rene skjorter på og formanede dem til at opføre sig rigtig pænt, mens Vorherre var der. De skulle neje for ham, give ham hånden og svare beskedent og klogt på hans spørgsmål. Men de grimme børn måtte ikke vise sig. Det ene skjulte hun under noget hø, det andet under taget, det tredie i noget halm, det fjerde i kakkelovnen, det femte i kælderen, det sjette under et kar, det syvende under et vinfad, det ottende under sin gamle pels, det niende og tiende under det stykke tøj, som hun lavede klæder af, det ellevte og tolvte under det læder, hvoraf hun lavede sko. Hun var netop blevet færdig, da det bankede på døren. Adam kiggede ud af sprækken og så, at det var Vorherre. Ærbødig åbnede han døren, og Gud trådte ind. De smukke børn stod på rad, nejede, gav hånden og knælede ned. Herren velsignede dem, lagde sin hånd på den førstes hovede og sagde: "Du skal blive en mægtig konge." - "Du skal blive fyrste," sagde han til den anden, og til den tredie: "Du skal blive greve," til den fjerde: "Du skal blive ridder," til den femte: "Du skal blive adelsmand," til den sjette: "Du skal blive borger," til den syvende: "Du skal blive en lærd mand." Således gav han dem alle sin rige velsignelse. Da Eva så, at han var så mild og god, tænkte hun: "Jeg vil hente mine grimme børn, måske velsigner han også dem." Hun fik dem nu frem fra høet, halmen og ovnen og hvor hun nu havde skjult dem allesammen. Så kom de da ind, store, snavsede og pjaltede. Herren betragtede dem smilende og sagde: "Dem vil jeg også velsigne." Han lagde hånden på den første og sagde: "Du skal blive bonde." - "Du skal blive fisker," sagde han til den anden, og til den tredie: "Du skal blive smed," til den fjerde: "Du skal blive garver," til den femte: "Du skal blive væver," til den sjette: "Du skal blive skomager," til den syvende: "Du skal blive skrædder," til den ottende: "Du skal blive pottemager," til den niende: "Du skal blive kusk," til den tiende: "Du skal blive skipper," til den ellevte: "Du skal blive bud," og til den tolvte: "Du skal blive gårdskarl så længe du lever."
Da Eva hørte det, sagde hun: "Hvor du uddeler dine gaver ulige. Det er dog allesammen mine børn, jeg har født dem, så skulle du være lige nådig mod dem allesammen." - "Det forstår du dig ikke på, Eva," svarede Gud, "mig tilkommer det at dele verden mellem dine børn. Hvis de nu allesammen blev fyrster og fornemme herrer, hvem skulle så dyrke korn, tærske, male og bage det. Hvem skulle smede, væve, tømre, bygge, grave, sy klæder og sko. Enhver skal blive i sin stand, så den ene hjælper den anden, og de alle bliver ernærede som lemmer af det samme legeme." Og Eva svarede: "Tilgiv mig, Herre, jeg var for hurtig til at dømme. Din guddommelige vilje ske, også med mine børn."
亚当和夏娃被赶出乐园后，被迫在贫瘠的土地上建造自己的家园，躬耕劳作，养家糊口，亚当种地，夏娃纺织。 他们每年都会有一个孩子降临人世，但这些孩子都各不相同，有的漂亮，有的难看。 过了相当长的一段时间，上帝派了一名天使到人间，告诉他们自己将去看亚当全家。 而夏娃呢，看到上帝如此宽厚仁慈，心情格外高兴，赶紧把房间打扫干净，饰以花朵，铺以花毯。 然后她把孩子们引进来，他们全是那些漂亮的娃娃。 她给他们洗澡、梳头、穿衣，还教他们在上帝面前讲礼貌、懂规矩；学会在上帝面前彬彬有礼地鞠躬行礼，伸出双手谦虚谨慎地回答他提出的问题。 然而那些难看的孩子们却不让出来见人，一个被藏在干草下，一个躲在屋檐下，一个藏在草垛里，一个躲在壁炉中，一个藏在地窖里，一个躲在浴盆下，一个在酒桶下，一个在旧毛衣柜里，两个蒙在作衣服用的布料下，还有两个藏在夏娃做鞋用的皮革底下。 她刚准备就绪，就听到了一阵敲门声。 亚当从门缝里往外望去，一看来者正是上帝，便赶紧恭恭敬敬地开门，把上帝请了进来。 上帝一进门就看见一排漂亮的娃娃在他面前又是鞠躬，又是伸手，又是下跪。 于是上帝便开始赐福他们，他把手放在一个孩子的头上说："你会成为一个统治四方的国王。"接着又对另一个说："你会成为一个王子。""你会成为一个伯爵。""你会成为一个骑士。""你将成为一个贵族。""你将成为一个镇民。""你是个商人。""你是一名学者。"……如此这般地把最好的祝福都给了那些漂亮的孩子们。 夏娃看到上帝是如此地仁慈宽厚，便想："如果我把那些丑娃娃也带出来，上帝可能也会赐福他们呢！"于是她赶紧把那些孩子找出来，只见他们从草堆里、茅草丛中、壁炉里还有其它地方纷纷钻了出来，一个个又脏、又破、又丑。 上帝见了他们笑着说："我会赐福这些孩子的。"他又把手放在第一个孩子的头上说："你会成为一名农夫。""你会成为一名打鱼的。""你会成为一名铁匠。""你将是制革的。""你是一名织工。""你是一个鞋匠。""你是一个裁缝。""你是一名陶工。""你是一个赶车的。""你是一名海员。""你是一名信差。""你将有干不完的家务活。"……。 夏娃听到这些赶紧说："主啊！你的这些赏赐多么不公平！他们毕竟都是我的孩子，都是我把他们带到这个世界，你给予他们的恩赐应该相等才对呀！"但上帝回答说："夏娃你可不懂。这些孩子们将世世代代生息繁衍下去，应该是这样，必须是这样。如果他们都是皇亲国舅，那谁来种谷、打麦、磨面、做面包呢？谁又是铁匠、织工、木匠、苦力和裁缝呢？每个人都有他自己的位置，这样才能互帮互助，就像大家都是一个身体里的胁骨互相支持着彼此一样。"夏娃忙说："主啊，原谅我出口不逊吧，神佑我儿。"