DANSK

Hans gifter sig

中文

汉斯成亲


Der var engang en ung bondekarl, som hed Hans. Hans fætter ville gerne have, at han skulle have en rig kone. Så lod han Hans sætte sig ved kakkelovnen og fyrede godt i. Derpå hentede han en skål mælk og en hel mængde hvedebrød, gav ham en ny, blank skilling i hånden og sagde: "Hold godt fast på skillingen og bræk hvedebrødet i mælken og bliv siddende der, uden at røre dig, til jeg kommer igen." - "Det skal jeg nok," sagde Hans. Fætteren tog nu et par gamle, plettede bukser på, gik hen i en anden landsby til en rig bondepige og sagde: "Vil I ikke gifte jer med min fætter Hans? I får en brav, flink mand, som I vil synes godt om." - "Hvordan står det til med hans penge?" spurgte den gerrige bonde, "har han noget at byde og bryde." - "Ja vist, min ven," svarede bejleren, "min unge fætter sidder lunt og godt, har en ny, blank skilling i hånden og har også noget at byde og bryde. Han ejer heller ikke færre pletter (sådan kalder man jordejendomme) end jeg," og dermed slog han sig på sine plettede bukser, "hvis I vil gøre jer den ulejlighed at gå hjem med mig, skal I nok i rette tid få at se, at det altsammen er, som jeg siger." Den gamle gnier ville ikke lade den gode lejlighed slippe sig af hænde og sagde: "Når det står sådan til, har jeg ikke noget imod partiet."

Brylluppet blev nu fejret på den fastsatte dag, og da den unge kone ville ud på marken og se sin mands ejendomme, tog Hans først sit søndagstøj af og sine plettede klæder på: "Ellers kunne jeg let ødelægge mine gode klæder," sagde han. De gik nu sammen ud i marken og når der stod en vinranke ved vejen eller marken og engen var delt, pegede Hans derpå og viste så med fingeren på en stor eller lille plet på sit tøj og sagde: "Den plet er min, og den der også. Se bare på den, min ven." Dermed mente han, at hans kone skulle ikke glo ud over markerne, men se på hans klæder, som var hans egne.

"Var du også med til brylluppet." - "Ja, jeg var der i mine allerbedste klæder. Min hovedpynt var af sne, og så kom solen og smeltede den, min kjole var af spindelvæv, og så gik jeg gennem en tjørnehæk, der flåede den af mig, mine tøfler var af glas, og da stødte jeg mod en sten, og kling klang, sprang de itu."
以前有个叫汉斯的年轻农夫,他的舅舅想给他找个阔媳妇。 所以他让汉斯坐在炉子后面,并把火生得旺旺的,然后拿来一壶牛奶和许多白面包,将一枚亮晶晶的新硬币递到汉斯的手里并嘱咐道:"汉斯,赶紧握住这枚硬币,把白面包掰碎了泡在牛奶里,坐着别动,我回来之前你千万别站起来。""好吧。"汉斯答应道,"我照您说的做。"然后舅舅穿上一条打着补丁的旧裤子,去旁村见一位富家的女儿,并问道:"能嫁给我的外甥汉斯吗?他既老实又通情达理,你一定觉得非常合适。"那位贪婪的父亲问:"他有些什么财产?他拿什么招待客人?""亲爱的朋友,"舅舅回答,"我那年轻的外甥有一个温暖的店铺,手里有亮晶晶的钱,有许多面包等着招待宾客,另外他和我一样有很多农田,"(他一边说着一边拍着他的裤子,在那个地区小块农田被称做补丁)。 "如果您不嫌麻烦就请和我一起回家,您马上就会看到我说的一切都是真的。"那守财奴可不愿意失掉这个好机会,马上说:"真是如此的话,我决不会反对这门婚姻。"
选定吉日,喜结良缘,新娘子步出洞房想看看新郎子的财产,汉斯脱掉他的新衣,换上一件打着补丁的工装并说道:"我怕弄坏了这件好衣服。"然后他们一块走了出去,看到了一块葡萄园,农田旁边是草地,汉斯用手指指点点,然后又拍了拍他工装上的大小补丁,说:"我最亲爱的,你看这块是我的,那块也是我的。"他的意思是让他的媳妇别老盯着宽阔的田野,也看看他的衣服,这才是他自己的。
"婚礼你也参加了?""我当然参加了,还穿了全套礼服。我的帽子是雪做的,太阳一出来就给晒化了;我的外套是蜘蛛网,过荆棘的时候全给撕坏了;鞋是玻璃的,踩在石头上,咔嚓一声,碎成了两半。"




Sammenligne to sprogene:













Donations are welcomed & appreciated.


Thank you for your support.