Hvor skal du hen, Hans? siger Hans mor. Til Grete, mor, svarer Hans. Bær dig nu fornuftig ad, Hans. - Det skal jeg nok. Farvel mor. - Farvel, Hans. Hans går hen til Grete. Goddag, Grete, siger Hans. Goddag, Hans. Har du noget godt med? - Ikke en smule, giver du ikke noget? Grete giver Hans en nål. Farvel, Grete, siger Hans. Farvel, Hans. Hans stikker nålen i et hølæs og går hjem bagefter vognen. God aften, mor. - God aften, Hans, hvor har du været henne? - Hos Grete. - Hvad gav du hende? - Ingenting. Hun gav mig noget. - Hvad gav hun dig? - En nål. - Hvor har du den? - Den har jeg stukket i et hølæs. - Det var dumt af dig, Hans, du skulle have stukket den i ærmet. - Jeg skal gøre den bedre næste gang. Hvor skal du hen, Hans? - Til Grete, mor. - Bær dig nu fornuftig ad. - Det skal jeg nok. Farvel, mor. - Farvel Hans. Hans går hen til Grete. Goddag, Grete. - Goddag, Hans. Har du noget godt med? - Ikke en smule. Giver du noget? Grete giver Hans en kniv. Farve], Grete. - Farvel, Hans.
Brødrene Grimms bedste eventyr
Den lille Rødhætte Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt hun skulle gøre det for hende. En gang gav hun hende en lille rød fløjlshue, der klædte hende så godt, at hun altid gik med den, og derfor blev hun kaldt Rødhætte. En dag sagde hendes mor til hende: Se her, lille Rødhætte, her har du et stykke kage og en flaske vin, kan du bringe det hen til bedstemor. Hun er syg og svag, så det vil nok styrke hende.
Læs historien →
Ulven og de syv gedekid En gang var der en gammel ged, som havde syv små kid, og dem holdt den så meget af, som en moder kan holde af sine børn. En dag, da den ville gå ind i skoven og hente føde, kaldte den på dem alle syv og sagde: Nu skal jeg ud i skoven, lille børn. Kan I nu passe godt på, at ulven ikke kommer herind, mens jeg er borte, for ellers æder den jer med hud og hår. Den slemme fyr forstiller sig tit, men man kan altid kende den på dens grove stemme og sorte fødder.
Læs historien →
Frøkongen eller Jernhenrik I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en konge, som havde en datter, der var så dejlig, at selv solen, der dog har set så meget kønt, undredes, hver gang den skinnede på hende. I nærheden af slottet lå der en stor, mørk skov, og der inde var der en brønd under en gammel lind. Når det var meget varmt, gik kongedatteren ud i skoven og satte sig ved vandet, og når hun kedede sig, spillede hun bold med en guldkugle, som var hendes kæreste legetøj.
Læs historien →
Eventyret om en, der drog ud, for at lære frygt at kende En far havde to sønner. Den ældste var klog og flink, men den yngste var så dum, at der slet ikke var noget at stille op med ham. Han vil rigtignok falde sin far ordentlig til byrde, sagde folk om ham. Når der var et eller andet, der skulle gøres, var det altid den ældste, der måtte gøre det, men når hans fader sent om aftenen eller om natten bad ham hente noget, og vejen gik forbi kirkegården, sagde han: Åh, far, må jeg ikke være fri, for han var ikke så lidt af en kujon.
Læs historien →
Bord dæk dig, guldæslet og knippelen i sækken For mange, mange år siden levede der engang en skrædder, som havde tre sønner, men kun en eneste ged. Da geden skulle ernære dem allesammen med sin mælk, måtte den have godt, solidt foder, og sønnerne skiftedes derfor til at drive den ud på engen. En dag gik den ældste søn med den ud på kirkegården, hvor der stod dejlige, saftige urter. Da den havde sprunget omkring og ædt hele dagen, spurgte han: Er du nu mæt? Geden svarede: Mæt og glad, kan ikke mere æde et eneste blad.
Læs historien →
Guldfuglen For mange, mange år siden, levede der engang en konge, som havde en dejlig have, hvori der voksede et træ, som bar guldæbler. Da de var modne, blev der talt, hvor mange der var, men næste morgen manglede der et. Det blev meldt til kongen, og han besluttede, at der hver nat skulle holdes vagt ved træet. Den første nat sendte han den ældste af sine tre sønner derned.
Læs historien →
De tre sorte prinsesser Ostindien blev engang belejret af fjenden, og han ville ikke gå sin vej, før han fik seks hundrede daler. Borgerne lod da trommen gå og bekendtgjorde, at den, der kunne skaffe pengene, skulle blive borgmester. Nede ved søen sad en fisker med sin søn og fiskede, og så kom fjenden, tog hans søn til fange og gav ham seks hundrede daler for ham. Fiskeren gav straks rådherrerne pengene, fjenden drog bort, manden blev udnævnt til borgmester, og det blev besluttet, at den der ikke sagde: Hr.
Læs historien →
De tolv brødre Der var engang en konge og en dronning, som levede lykkeligt med hinanden. De havde tolv børn, men det var drenge allesammen. En dag sagde kongen til sin kone: Hvis det trettende barn, du føder, bliver en pige, skal de tolv drenge dræbes, for at hun kan få hele kongeriget. Han lod straks lave tolv kister, og der blev lagt høvlspåner i dem og puder, som de døde skulle ligge på. Så lod han dem stille ind i en stue, låsede døren og gav dronningen nøglen, men forbød hende at tale til nogen derom.
Læs historien →
