The three snake-leaves


De tre slangeblade


There was once on a time a poor man, who could no longer support his only son. Then said the son, "Dear father, things go so badly with us that I am a burden to you. I would rather go away and see how I can earn my bread." So the father gave him his blessing, and with great sorrow took leave of him. At this time the King of a mighty empire was at war, and the youth took service with him, and with him went out to fight. And when he came before the enemy, there was a battle, and great danger, and it rained shot until his comrades fell on all sides, and when the leader also was killed, those left were about to take flight, but the youth stepped forth, spoke boldly to them, and cried, "We will not let our fatherland be ruined!" Then the others followed him, and he pressed on and conquered the enemy. When the King heard that he owed the victory to him alone, he raised him above all the others, gave him great treasures, and made him the first in the kingdom.
Der var engang en fattig mand, som ikke mere kunne skaffe føden til sin eneste søn. Sønnen sagde derfor til ham: "Jeg er kun til byrde for dig, kære far. Jeg vil hellere drage ud og se at fortjene mit brød." Faderen gav ham sin velsignelse, og de tog dybt bedrøvede afsked med hinanden. På denne tid var der netop en mægtig konge, der førte krig, og ynglingen tog tjeneste hos ham. Han kom straks med i et stort slag. Det regnede med kugler, og rundt om ham faldt hans kammerater døde til jorden. Da også anføreren var faldet, ville resten af hæren flygte, men ynglingen opmuntrede dem og sagde: "Vi vil ikke lade vort fædreland gå til grunde." De fulgte ham da allesammen imod fjenden og vandt sejr. Da kongen fik at vide, at det alene var ham, han kunne takke derfor, blev han ophøjet til den første mand i landet og fik store rigdomme.

The King had a daughter who was very beautiful, but she was also very strange. She had made a vow to take no one as her lord and husband who did not promise to let himself be buried alive with her if she died first. "If he loves me with all his heart," said she, "of what use will life be to him afterwards?" On her side she would do the same, and if he died first, would go down to the grave with him. This strange oath had up to this time frightened away all wooers, but the youth became so charmed with her beauty that he cared for nothing, but asked her father for her. "But dost thou know what thou must promise?" said the King. "I must be buried with her," he replied, "if I outlive her, but my love is so great that I do not mind the danger." Then the King consented, and the wedding was solemnized with great splendour.
Kongen havde en datter, som var meget smuk, men en sær en. Hun havde aflagt det løfte kun at gifte sig med den, der ville lade sig levende begrave med hende, når hun døde. "Hvis han virkelig holder af mig af hele sin sjæl," sagde hun, "kan livet ikke have noget værd for ham, når jeg er død." Hvis han døde først, ville hun også lade sig levende begrave med ham. Dette løfte havde hidtil afskrækket alle friere, men ynglingen blev så betaget af hendes skønhed, at han anholdt om hendes hånd hos hendes far. "Ved du nu også, hvad du må love," spurgte kongen. "Ja," svarede han, "men min kærlighed er så stor, at det ikke afskrækker mig." Så gav kongen sit samtykke, og brylluppet blev fejret med stor pragt.

They lived now for a while happy and contented with each other, and then it befell that the young Queen was attacked by a severe illness, and no physician could save her. And as she lay there dead, the young King remembered what he had been obliged to promise, and was horrified at having to lie down alive in the grave, but there was no escape. The King had placed sentries at all the gates, and it was not possible to avoid his fate. When the day came when the corpse was to be buried, he was taken down into the royal vault with it and then the door was shut and bolted.
De levede nu i lang tid lykkeligt med hinanden, men pludselig blev den unge dronning meget syg, og ingen af lægerne kunne frelse hende. Da hun var død, huskede den unge konge, hvad han havde lovet, og gøs når han tænkte på, at han skulle ned i den mørke grav, men han kunne ikke slippe fri, for kongen havde sat vagt ved alle døre, for at han ikke skulle forsøge at unddrage sig sin skæbne. Da den dag kom, hvor liget skulle bisættes i den hvælving, hvor kongerne blev begravet, blev han også ført derned, og døren blev låset efter ham.

Near the coffin stood a table on which were four candles, four loaves of bread, and four bottles of wine, and when this provision came to an end, he would have to die of hunger. And now he sat there full of pain and grief, ate every day only a little piece of bread, drank only a mouthful of wine, and nevertheless saw death daily drawing nearer. Whilst he thus gazed before him, he saw a snake creep out of a corner of the vault and approach the dead body. And as he thought it came to gnaw at it, he drew his sword and said, "As long as I live, thou shalt not touch her," and hewed the snake in three pieces. After a time a second snake crept out of the hole, and when it saw the other lying dead and cut in pieces, it went back, but soon came again with three green leaves in its mouth. Then it took the three pieces of the snake, laid them together, as they ought to go, and placed one of the leaves on each wound. Immediately the severed parts joined themselves together, the snake moved, and became alive again, and both of them hastened away together. The leaves were left lying on the ground, and a desire came into the mind of the unhappy man who had been watching all this, to know if the wondrous power of the leaves which had brought the snake to life again, could not likewise be of service to a human being. So he picked up the leaves and laid one of them on the mouth of his dead wife, and the two others on her eyes. And hardly had he done this than the blood stirred in her veins, rose into her pale face, and coloured it again. Then she drew breath, opened her eyes, and said, "Ah, God, where am I?" - "Thou art with me, dear wife," he answered, and told her how everything had happened, and how he had brought her back again to life. Then he gave her some wine and bread, and when she had regained her strength, he raised her up and they went to the door and knocked, and called so loudly that the sentries heard it, and told the King. The King came down himself and opened the door, and there he found both strong and well, and rejoiced with them that now all sorrow was over. The young King, however, took the three snake-leaves with him, gave them to a servant and said, "Keep them for me carefully, and carry them constantly about thee; who knows in what trouble they may yet be of service to us!"
Ved siden af kisten stod et bord med fire lys, fire skiver brød og fire flasker vin. Når han havde spist det, måtte han dø af sult. Han spiste kun en bid brød hver dag og drak en lille smule vin, mens døden rykkede nærmere og nærmere. Han sad ganske stille og stirrede hen for sig, men pludselig så han, at der kom en slange krybende henimod liget. Han tænkte, den ville gnave i det og drog sit sværd og sagde: "Så længe jeg lever, skal du ikke røre hende." Derpå huggede han den i tre stykker. Lidt efter kom nok en slange krybende, og da den så, at den anden var død, kravlede den tilbage, men kom lidt efter igen med tre grønne blade i munden. Den lagde så de tre stykker sammen og lagde et blad på hvert af sårene. Slangen blev straks levende igen og de krøb nu begge hurtig bort. Bladene blev liggende på jorden, og den ulykkelige unge mand, der havde set det hele, kom til at tænke på, om bladene ikke også havde kraft til at gøre et menneske levende igen. Han lagde så et på den døde dronnings mund og et på hvert af hendes øjne. Næppe havde han gjort det, før blodet strømmede rask gennem årerne, hendes kinder fik farve, og hun slog øjnene op og sagde: "Hvor er jeg?" - "Du er hos mig, kære kone," svarede han og fortalte, hvordan det hele var gået til. Han gav hende nu noget vin at drikke, og da hun var blevet styrket, gik de hen og bankede så stærkt på døren, at vagten hørte det og meldte det til kongen. Han kom selv ned og lukkede op og blev lige så glad som de, da han så, at de var levende begge to. Den unge mand gav de tre slangeblade til en tjener og sagde: "Pas godt på dem og bær dem altid hos dig. Vi kan måske komme til at trænge til dem."

A change had, however, taken place in his wife; after she had been restored to life, it seemed as if all love for her husband had gone out of her heart. After some time, when he wanted to make a voyage over the sea, to visit his old father, and they had gone on board a ship, she forgot the great love and fidelity which he had shown her, and which had been the means of rescuing her from death, and conceived a wicked inclination for the skipper. And once when the young King lay there asleep, she called in the skipper and seized the sleeper by the head, and the skipper took him by the feet, and thus they threw him down into the sea. When the shameful deed was done, she said, "Now let us return home, and say that he died on the way. I will extol and praise thee so to my father that he will marry me to thee, and make thee the heir to his crown." But the faithful servant who had seen all that they did, unseen by them, unfastened a little boat from the ship, got into it, sailed after his master, and let the traitors go on their way. He fished up the dead body, and by the help of the three snake-leaves which he carried about with him, and laid on the eyes and mouth, he fortunately brought the young King back to life.
Der var imidlertid foregået en stor forandring med dronningen, siden hun var blevet levende igen; hver gnist af kærlighed til hendes mand var slukt. Da de nogen tid efter begav sig på en sejltur over havet for at besøge hans gamle far, glemte hun helt hans store godhed og trofasthed og fattede kærlighed til skipperen. Og engang, da den unge konge sov, tog de ham og kastede ham overbord. Da de havde gjort denne skammelige gerning, sagde hun: "Nu er det bedst, vi vender hjem og siger, at han er død på vejen. Jeg skal nok fortælle min far så meget godt om dig, at han giver sit samtykke til, at vi gifter os, og så kan du arve kronen." Men den tro tjener, der havde været vidne til det altsammen, satte i stilhed en lille båd i vandet og roede af sted for at finde sin herre. Han fandt også hans lig og fik det fisket op, lagde slangebladene på hans mund og øjne og kaldte ham således til live igen.

They both rowed with all their strength day and night, and their little boat flew so swiftly that they reached the old King before the others did. He was astonished when he saw them come alone, and asked what had happened to them. When he learnt the wickedness of his daughter he said, "I cannot believe that she has behaved so ill, but the truth will soon come to light," and bade both go into a secret chamber and keep themselves hidden from every one. Soon afterwards the great ship came sailing in, and the godless woman appeared before her father with a troubled countenance. He said, "Why dost thou come back alone? Where is thy husband?" - "Ah, dear father," she replied, "I come home again in great grief; during the voyage, my husband became suddenly ill and died, and if the good skipper had not given me his help, it would have gone ill with me. He was present at his death, and can tell you all." The King said, "I will make the dead alive again," and opened the chamber, and bade the two come out. When the woman saw her husband, she was thunderstruck, and fell on her knees and begged for mercy. The King said, "There is no mercy. He was ready to die with thee and restored thee to life again, but thou hast murdered him in his sleep, and shalt receive the reward that thou deservest." Then she was placed with her accomplice in a ship which had been pierced with holes, and sent out to sea, where they soon sank amid the waves.
De roede nu af alle kræfter, og båden fløj så hurtigt af sted, at de nåede hjem til kongen før skibet. Han blev meget forundret, da han så den unge konge komme alene hjem og spurgte hvad der var hændt. Da han hørte om sin datters onde handling, sagde han: "Det er mig umuligt at tro det, men sandheden kommer jo nok for en dag." Han lukkede så de to inde i et værelse og sørgede for, at ingen fik dem at se. Kort tid efter kom det store skib hjem, og den onde kvinde gik op til sin far med et bedrøvet ansigt. "Hvorfor kommer du alene hjem?" spurgte han, "hvor er din mand?" - "Jeg er meget ulykkelig, kære far," svarede hun, "min mand blev pludselig syg og døde, og hvis denne brave skipper ikke havde hjulpet mig, havde jeg været ilde faren. Han var til stede ved dødslejet og kan fortælle det hele." - "Nu vil jeg gøre den døde levende igen," sagde kongen, åbnede døren og kaldte på den unge konge og hans tjener. Da hun så sin mand, blev hun som ramt af lynet og kastede sig på knæ og bad om nåde. Men kongen sagde: "Du fortjener ingen skånsel. Han var beredt til at dø med dig og har givet dig livet tilbage. Men du har dræbt ham, mens han sov, og du skal få den straf, du fortjener." Derpå blev hun og hendes medskyldige ført ombord på et skib, der var læk, og det drev ud på havet og forsvandt snart i bølgerne.