```一```
从前有一个小孩，她的妈妈每天下午给她一小碗牛奶和一些面包，让她端着食物坐在院子里。 每当她开始吃的时候，就有一只蛤蟆从一个墙洞里爬出来，把它的小脑袋伸进盘子里同她一起吃。 孩子很高兴这样，只要她端着小盘子坐在那儿的时候，蛤蟆没同时出来，她就会高声唱：
"蛤蟆，蛤蟆，快出来，
到这里来，你这个小东西，
吃点面包，喝点奶，
吃好，喝好，身体好。 "
这时蛤蟆会急忙出来，津津有味地吃起来。 为了表示它的谢意，蛤蟆从洞里搬出了它珍藏的各式各样的宝物，宝石呀，珍珠呀，和金子的玩具呀。 可是蛤蟆只喝牛奶却不吃面包渣。 一天，小孩子用她的小勺子轻轻地敲了敲蛤蟆的脑袋说："小家伙，你也得吃面包渣呀。"在厨房里的妈妈听见了小孩子在和谁说话便往外看，当她看见小孩子正用勺子敲一只蛤蟆时，她抄起一根长木头冲了出去，把那只善良的小生灵打死了。
从那时开始小孩就变了，那蛤蟆与她一同进餐的时候，她长得又高又壮，可是现在她失去了红红的脸蛋，而且越来越瘦。 不久送葬鸟在夜里开始哭丧，红胸鸲衔来树枝和树叶编成了一个花圈，不久小孩子就躺在了灵床上。
```二```
有一个孤儿坐在城墙边纺线，她看见从城墙下面的一个洞里爬出一只蛤蟆。 她迅速地将一块蓝色丝手帕在它旁边铺开，据说蛤蟆十分喜欢蓝色手帕，经常要爬到上面。 所以蛤蟆一看见手帕，就回到洞中取出一个小小的金皇冠放到手帕上，然后又离开了。 小姑娘拿起皇冠，只见皇冠闪着金光，是用细细的金线织成的宝物。 不一会蛤蟆回来了，见到皇冠不在了，它冲着墙爬去，绝望地用小小的脑袋撞墙，它用全身的力量不停地撞呀，撞呀，直至最后倒地死去。 如果小姑娘将皇冠留在那里，蛤蟆一定会从洞里取出更多的宝贝来给她的。
从前有一个小孩，她的妈妈每天下午给她一小碗牛奶和一些面包，让她端着食物坐在院子里。 每当她开始吃的时候，就有一只蛤蟆从一个墙洞里爬出来，把它的小脑袋伸进盘子里同她一起吃。 孩子很高兴这样，只要她端着小盘子坐在那儿的时候，蛤蟆没同时出来，她就会高声唱：
"蛤蟆，蛤蟆，快出来，
到这里来，你这个小东西，
吃点面包，喝点奶，
吃好，喝好，身体好。 "
这时蛤蟆会急忙出来，津津有味地吃起来。 为了表示它的谢意，蛤蟆从洞里搬出了它珍藏的各式各样的宝物，宝石呀，珍珠呀，和金子的玩具呀。 可是蛤蟆只喝牛奶却不吃面包渣。 一天，小孩子用她的小勺子轻轻地敲了敲蛤蟆的脑袋说："小家伙，你也得吃面包渣呀。"在厨房里的妈妈听见了小孩子在和谁说话便往外看，当她看见小孩子正用勺子敲一只蛤蟆时，她抄起一根长木头冲了出去，把那只善良的小生灵打死了。
从那时开始小孩就变了，那蛤蟆与她一同进餐的时候，她长得又高又壮，可是现在她失去了红红的脸蛋，而且越来越瘦。 不久送葬鸟在夜里开始哭丧，红胸鸲衔来树枝和树叶编成了一个花圈，不久小孩子就躺在了灵床上。
```二```
有一个孤儿坐在城墙边纺线，她看见从城墙下面的一个洞里爬出一只蛤蟆。 她迅速地将一块蓝色丝手帕在它旁边铺开，据说蛤蟆十分喜欢蓝色手帕，经常要爬到上面。 所以蛤蟆一看见手帕，就回到洞中取出一个小小的金皇冠放到手帕上，然后又离开了。 小姑娘拿起皇冠，只见皇冠闪着金光，是用细细的金线织成的宝物。 不一会蛤蟆回来了，见到皇冠不在了，它冲着墙爬去，绝望地用小小的脑袋撞墙，它用全身的力量不停地撞呀，撞呀，直至最后倒地死去。 如果小姑娘将皇冠留在那里，蛤蟆一定会从洞里取出更多的宝贝来给她的。
I
Der var engang en lille pige. Hver eftermiddag gav hendes mor hende en lille skål med mælk og tvebakker og så satte hun sig ud i gården. Når hun begyndte at spise, kom en skrubtudse kravlende ud af en revne i muren, stak hovedet ned i mælken og spiste med. Barnet morede sig derover, og når skrubtudsen ikke kom straks, når hun havde sat sig derude med sin lille skål, råbte hun:
"Skynd dig, lille tudse, kom du lidt
mælk og brød skal have, du er
sulten vist, og tom er din lille
mave."
mælk og brød skal have, du er
sulten vist, og tom er din lille
mave."
Så kom tudsen løbende og tog for sig af retterne. Til tak bragte den barnet mange smukke ting fra sit skatkammer, skinnende stene, perler og legetøj af guld. Den drak imidlertid kun mælken og lod tvebakkerne ligge. En dag tog pigen sin ske, gav den lille et tjat på hovedet og sagde: "Du skal også spise tvebakker." Moderen, som stod ude i køkkenet hørte, at barnet snakkede med nogen, og da hun så, at det slog en skrubtudse med sin ske, løb hun derud og slog det skikkelige dyr ihjel med et stykke brænde.
Fra nu af blev barnet helt anderledes. Så længe tudsen spiste sammen med det, voksede det sig stor og stærk, men nu mistede det sine røde kinder og blev mager. Kort efter begyndte uglen at skrige om natten, rødkælken samlede grene og blade til en krans, og det varede ikke længe, før barnet døde.
II
En lille pige, som hverken havde far eller mor, sad en dag ved byens mur og spandt. Da kom en skrubtudse kravlende ud af en revne i muren, og i en fart bredte hun sit blå silketørklæde ud ved siden af sig. Sådan et holder tudserne så meget af at gå på. Da skrubtudsen så det, vendte den om og kom tilbage med en lille guldkrone, som den lagde på tørklædet, og så kravlede den bort igen. Pigen tog kronen, den lyste og skinnede og var af det fineste, spundne guld. Kort tid efter kom tudsen igen, men da den ikke så kronen, kravlede den hen til væggen og slog i sin sorg hovedet imod den, så længe den havde kræfter til det, og til sidst faldt den død om. Hvis den lille pige havde ladet kronen ligge, havde skrubtudsen nok bragt hende flere smukke ting fra sin hule.
III
"Huhu," råber tudsen. "Kom herud," siger barnet, og når tudsen kommer spørger det efter sin lille søster: "Har du ikke set lille rødstrømpe?" - "Nej," svarer tudsen, "har du ikke, huhu, huhu, huhu."