De bremer stadsmusikanter

De bremer stadsmusikanter

Der var engang en mand, som havde et æsel. Det havde i mange år båret sække til møllen, men nu begyndte dets kræfter at tage af, så det blev mere og mere udueligt til sit arbejde. Manden tænkte da på at skaffe sig af med det, men æslet mærkede nok, fra hvad kant vinden blæste, og begav sig på vej til byen, fordi den tænkte, at kunne den ikke blive andet, kunne den nok blive spillemand der. Da den havde gået en lille tid, traf den en jagthund, som lå og gispede. Hvad er der i vejen, spurgte æslet. Jeg bliver svagere for hver dag, der går, svarede hunden, det kommer jo med alderen. Og nu vil min herre slå mig ihjel, fordi han ikke kan bruge mig på jagt. Så løb jeg min vej. - Ved du hvad, sagde æslet, du skulle gå med mig til Bremen og blive spillemand. Jeg spiller på lut og du slår på tromme. Hunden syntes godt om forslaget, og de gik videre sammen. Kort efter kom de forbi en kat, som lå på vejen og skar de ynkeligste ansigter. Hvad er der gået dig imod, dit gamle flødeskæg, sagde æslet. Hvem kan være i godt humør, når alting går skævt for en, svarede katten, fordi jeg nu er blevet gammel og hellere vil ligge bag ovnen og spinde end fange mus, ha
8.6/10 - 332 stemmer