grimmstories.com | hovedside

Translations in other languages are welcome

Please send them to info@grimmstories.com

Lille Claus og store Claus
H.C. Andersen →

Hyrdinden og skorstensfejeren
H.C. Andersen →

Den standhaftige tinsoldat
H.C. Andersen →

Samlede eventyr udgivet af brødrene Grimm

Liste over eventyr (Side 9)

foregående side

4 5 6 7 8 9 10

Ingen skal sige, at det er umuligt for en sølle skrædder at komme til ære og værdighed her i livet. Det gælder bare om, at han kommer på sin rette hylde og har lykken med sig. En skikkelig og flink skræddersvend kom engang på sin vandring ind i en stor skov, og da han ikke kendte vejen, for han vild. Natten faldt på og han var nødt til at blive derude i den skrækkelige ensomhed.Læs historien →

164 Den dovne Henrik

Henrik var en rigtig doven fyr, og skønt han ikke havde andet at gøre end hver dag drive sin ged ud på engen, gav han sig dog af træthed, når han kom hjem om aftenen. Det er et drøjt arbejde, sukkede han, sådan år ud og år ind lige til sent på efteråret at vogte en ged.Læs historien →

165 Den fugl Grif

Der var engang en konge, men hvor han regerede eller hvad han hed, ved jeg ikke. Han havde ikke andre børn end en eneste datter, som altid var syg, og ingen læge kunne helbrede hende, men der var engang blevet spået, at hun kunne blive rask, når hun spiste et æble.Læs historien →

166 Den stærke Hans

Der var engang en mand og en kone, som havde en eneste søn. De boede ganske alene ude i en dal, og en dag da konen gik ud for at samle grankviste, tog hun lille Hans med. Han var dengang to år gammel. Det var forår, og skoven var fuld af smukke blomster, som Hans var meget glad over. De gik derfor længere og længere ind i skoven.Læs historien →

167 Bonden i himlen

Der var engang en fattig bonde, som var meget from, og han blev syg og døde. Da han kom op til himmelens port kom der netop på samme tid en meget rig mand og ville også ind i himlen. Peter kom med sin nøgle og lukkede op og lod den rige mand komme ind, men så aldeles ikke bonden.Læs historien →

168 Den magre Lise

Den magre Lise var lavet af en hel anden slags dej end den dovne Henrik og den tykke Trine, som ikke bestilte det allermindste. Hun sled i det fra morgen til aften og læssede så meget arbejde på sin mand, lange Jens, at han havde det drøjere end et æsel, der må slæbe tre sække. Men lige meget hjalp det. De havde ingenting, og de fik ingenting.Læs historien →

169 Huset i skoven

Der var engang en fattig brændehugger, som boede med sin kone og sine tre døtre i en lille hytte i udkanten af en stor skov. En morgen, da han skulle på arbejde, sagde han til sin kone: Lad vores ældste datter bringe min mad ind i skoven til mig, ellers kan jeg ikke blive færdig. For at hun ikke skal fare vild vil jeg tage en pose korn med og strø det på vejen.Læs historien →

170 At dele ondt og godt

Der var engang en skrædder, som var lunefuld og gnaven, og hans kone, som var god og flittig og from, kunne aldrig gøre ham tilpas. Hvordan hun end bar sig ad, var han gnaven og utilfreds, brummede og skældte, og pryglede hende også. Da øvrigheden fik det at vide, lod de ham stævne og satte ham i fængsel, for at han skulle forbedre sig. Han sad der i nogen tid på vand og brød.Læs historien →

171 Gærdesmutten

I gamle dage havde hvert ord sin særegne betydning. Når smedens hammer klang, råbte den: Slå til, slå til. Når snedkerens høvl skrattede, sagde den: Hæng i, hæng i. Når hjulene i møllen klaprede, sagde de: Gud hjælpe os, Gud hjælpe os.Læs historien →

Fiskene havde længe været misfornøjede med, at der ikke var nogen orden i deres rige. Den ene brød sig ikke om den anden, de svømmede til højre og venstre, som de havde lyst, adskilte dem, der gerne ville være sammen, eller spærrede vejen for dem. Den stærkere gav den svage et slag med halen, så han for langt bort, eller slugte den uden videre.Læs historien →

173 Rørdrummen og hærfuglen

Hvor holder eders hjord mest af at græsse? spurgte en mand en gammel hyrde. Her, hvor engen ikke er for fed og ikke for mager, svarede han, ellers har dyrene ikke godt af det. - Hvorfor ikke det? spurgte han. Kan I høre den dumpe lyd derhenne fra engen, svarede hyrden, det er rørdrummen! Den var tidligere hyrde, og det var hærfuglen også. Nu skal I høre deres historie.Læs historien →

Vel et par hundrede år siden, da folk ikke var nær så kloge og durkdrevne som nu, hændte der en ganske mærkelig begivenhed i en lille by. Tilfældigvis var en af de store ugler fra skoven, som hedder hornugler, kommet ind i en lade, og da dagen brød frem, turde den ikke vove sig ud, af frygt for de andre fugle, som skriger så ganske forfærdeligt, når de ser den.Læs historien →

I gamle dage var der et land, hvor der altid var helt mørkt om natten. Himlen lå over jorden som et sort tæppe, månen stod aldrig op, og der var ikke en eneste stjerne, som blinkede. Nattens lys var nemlig sluppet op dengang verden blev skabt. Engang gik fire, unge mænd, som boede her, på vandring.Læs historien →

Da Gud havde skabt verden og ville bestemme, hvor længe alle skabninger skulle leve, kom æslet og spurgte: Hvor længe skal jeg leve? - Tredive år, svarede Gud, synes du, det er tilpas? - Det er rigtignok en lang tid, Herre, svarede æslet, tænk på, hvor besværligt jeg har det.Læs historien →

177 Dødens sendebud

For mange, mange år siden vandrede en kæmpe hen ad landevejen. Pludselig sprang en fremmed mand henimod ham og råbte: Holdt, ikke et skridt videre. - Hvad for noget, sagde kæmpen, du lille fyr, som jeg kan knuse mellem fingrene, vover at træde i vejen for mig. Hvem er du, siden du tør tale så dristigt. - Jeg er døden, svarede manden, ingen kan modstå mig. Også du må adlyde mine befalinger.Læs historien →

Gamle mester Syl var en lille, mager, livlig mand, som ikke havde ro på sig et øjeblik. Han havde braknæse, var koparret og meget bleg, hans hår var gråt og stridt, og han havde ganske små øjne, som hele tiden lynede til højre og venstre. Han lagde mærke til alting, havde noget at sige på alting, vidste altid bedre besked og havde altid ret.Læs historien →

179 Gåsevogtersken ved brønden

Der var engang en ældgammel kone, som boede ude i en øde egn mellem bjergene i et lille hus og vogtede gæs. Rundt om var der en stor skov, og hver morgen rokkede den gamle kone derind på sine krykker. Så havde hun frygtelig travlt og var så flittig, som man ikke skulle have troet sådan en gammel en kunne udholde.Læs historien →

Da Adam og Eva var blevet jaget ud af Paradiset, måtte de bygge sig et hus på ufrugtbar jord og æde deres brød i deres ansigts sved. Adam arbejdede i marken og Eva spandt uld. Hvert år fødte Eva et barn, men de lignede ikke hinanden, nogle var smukke og andre grimme børn.Læs historien →

181 Havfruen i dammen

Der var engang en møller, som levede lykkelig og glad med sin kone. Penge havde de nok af, og for hvert år, der gik, blev de rigere. Men ulykken kommer som en tyv om natten, og ligesom deres rigdom var taget til svandt den nu ind fra år til år, og til sidst kunne mølleren knap kalde møllen for sin egen.Læs historien →

182 Alfernes gave

En skrædder og en guldsmed var engang på vandring sammen, og en aften, da solen var sunket bag bjergene, klang der fra det fjerne musik, som stadig blev tydeligere. Den lød så besynderlig, men var dog så smuk, at de glemte al deres træthed og gik raskt af sted.Læs historien →

Brødrene Grimms bedste eventyr
Den bedste eventyr →

foregående side

4 5 6 7 8 9 10