Brødrene Grimms bedste eventyr
Brødrene Grimm (Side 2)
26Nisserne
FØRSTE HISTORIE Der var engang en skomager, som uden at han selv kunne gøre for det, var blevet meget fattig, og til sidst havde han ikke andet tilbage end læder til et eneste par sko. Om aftenen skar han skoene til, for at de kunne stå parat til næste morgen, gik i seng og bad sin aftenbøn og faldt i søvn med en god samvittighed. Om morgenen stod han op og bad sin morgenbøn, men da han ville tage fat på sit arbejde, stod skoene der fix og færdige. Han tog dem i hånden og så på dem, og de var syet så nydeligt, at han ikke kunne have gjort det bedre. Lidt efter kom der en kunde ind, og han syntLæs historien → 27Brorlil og søsterlil
Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde: Siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen til hende. Hunden har det bedre end vi, den får dog engang imellem noget godt at spise, men vi får ikke andet end tørre brødskorper. Du gode Gud, hvis mor vidste det! Kom, vi går sammen ud i den vide verden. De gik hele dagen over marker og enge, og når det regnede, sagde søsterlil: Se, den gode Gud græder med os. Om aftenen kom de til en stor skov og var så trætte af sorg og sult og den lange vej, at de krøb ind i et hult træ og lagdLæs historien → 28De hullede sko
Engang var der en konge, som havde tolv døtre, og den ene var smukkere end den anden. Om natten sov de i en stor sal, hvor sengene stod ved siden af hinanden, og hver aften låsede kongen døren efter dem. Men når han om morgenen lukkede op, var der store huller i deres sko, som om de havde danset hele natten, og ingen kunne få at vide, hvordan det var gået til. Han lod da bekendtgøre, at den, der kunne skaffe klarhed på sagen, skulle få lov til at vælge sig en af dem til kone og efter hans død arve riget. Men hvis den, der meldte sig, ikke havde fundet ud af det inden tre dage, havde han forbruLæs historien → 29Den søde grød
Der var engang en from men fattig lille pige, som boede ganske alene med sin mor. De havde slet ikke mere at spise, og barnet gik så ud i skoven, og der mødte hun en gammel kone. Hun vidste allerede, hvad der var i vejen, og gav pigen en lille gryde. Når hun sagde til den: Kog, lille gryde, lavede den dejlig sød byggrød, og når hun sagde: Stands, lille gryde, holdt den op med at koge. Pigen bragte gryden hjem til sin mor, og deres nød og sorg var nu forbi. Så tit de ville, spiste de dejlig grød. En dag, da pigen var gået ud, sagde moderen: Kog, lille gryde. Den begyndte så at koge, og hun spisLæs historien → 30De seks svaner
Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov, og forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at han var faret vild, og hvor meget han end søgte, kunne han ikke finde udgangen. Pludselig så han en gammel kone med rokkende hovede komme humpende henimod ham. Kan I ikke vise mig vej, min gode kone, spurgte han. Det kunne jeg vel nok, herre konge, svarede hun, men hvis I ikke går ind på mine betingelser, finder I aldrig ud og dør af sult. - Hvad er det for betingelser? spurgte kongen. Jeg har en datter, svarede den gamle, der er så smuk soLæs historien →
31De tre brødre
Der var engang en mand, som havde tre sønner, men for resten ikke ejede andet end det hus, hvori han boede. De ville alle tre gerne arve huset, når faderen døde, men han holdt lige meget af dem, og vidste ikke, hvordan han skulle bære sig ad, så han ikke gjorde nogen af dem uret. Han kunne jo nok have solgt huset og delt pengene imellem dem, men det ville han ikke, fordi hans forfædre havde ejet det. Men til sidst fandt han på råd. Drag ud i verden og lær et håndværk, sagde han, og kom så igen. Den der kan gøre det bedste mesterstykke, skal have huset. Sønnerne var meget fornøjet med det. DenLæs historien → 33Guldfuglen
For mange, mange år siden, levede der engang en konge, som havde en dejlig have, hvori der voksede et træ, som bar guldæbler. Da de var modne, blev der talt, hvor mange der var, men næste morgen manglede der et. Det blev meldt til kongen, og han besluttede, at der hver nat skulle holdes vagt ved træet. Den første nat sendte han den ældste af sine tre sønner derned. Han vågede tappert til at begynde med, men henimod midnat kunne han ikke holde sine øjne åbne længere og faldt i søvn, og næste morgen manglede der igen et æble. Den følgende nat måtte den anden søn holde vagt, men det gik ham ikkeLæs historien → 34Lykkehans
Da Hans i syv år havde tjent sin herre, sagde han til ham: Nu har jeg været her længe nok, nu ville jeg gerne hjem til min mor. Må jeg få min løn. - Du har været en trofast og ærlig tjener, sagde herren, og din løn skal også blive derefter. Derpå gav han ham en klump guld, der var lige så stor som hans hovede. Hans svøbte den ind i sit lommetørklæde, tog den på skulderen og begav sig på vej hjem. Mens han nu travede af sted og stadig satte det ene ben foran det andet, fik han øje på en rytter, der nok så fornøjet red af sted på en rask hest. En hest er dog en dejlig ting, sagde han, der sidderLæs historien → 35Kat og mus i bofælleskab
En kat havde en gang gjort bekendtskab med en mus og fortalt den så meget om den store kærlighed, den følte for den, at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten og føre fælles husholdning. Nu må vi samle sammen til vinteren, så vi ikke kommer til at sulte, sagde katten, og du må være meget forsigtig, så du ikke falder i en fælde. De købte nu en krukke fedt, men kunne ikke blive enige om, hvor de skulle gemme den. Katten tænkte sig længe om og endelig sagde den: Vi kan ikke stille den noget sikrere sted end i kirken, der er der ingen, som tør tage noget. Vi sætter den under altereLæs historien → 37Den tro Johannes
Der var en gang en gammel konge, som var meget syg. Da han troede, han skulle dø, sagde han: Lad den tro Johannes komme ind til mig. Den tro Johannes var hans kæreste tjener og blev kaldt sådan, fordi han havde været ham tro, så længe han levede. Han kom nu ind til kongen, der sagde til ham: Min tro Johannes, jeg føler, at jeg snart skal dø. Jeg er kun bekymret for min søn, han er endnu så ung, at han ikke kan råde sig selv. Vil du love mig, at tage dig af ham og være en fader for ham, så kan jeg lukke mine øjne i fred. Den tro Johannes svarede: Jeg vil aldrig forlade ham, og jeg skal være hamLæs historien → 38De tre små mænd i skoven
Der var engang en mand, hvis kone døde, og en kone, hvis mand døde. Manden havde en datter, og konen havde også en datter. Pigebørnene kendte hinanden, og en dag da de havde været ude at spadsere sammen, gik de hjem til konen. Hun sagde så til mandens datter: Sig til din far, at hvis han gifter sig med mig, så skal du hver morgen vaske dig i mælk og drikke vin, men min datter skal vaske sig i vand og drikke vand. Pigen gik hjem og fortalte sin far, hvad konen havde sagt. Ja, hvad skal jeg gøre, sagde han, ægteskaber bringer både glæde og sorg. Da han ikke kunne blive enig med sig selv, tog hanLæs historien → 40Den hvide slange
For mange, mange år siden levede der en konge, som var berømt over hele verden for sin visdom. Han vidste alt, hvad der skete, og man skulle næsten tro, at han fik bud på luftens vinger om de hemmeligste ting. Men han havde en underlig vane. Hver middag, når der var taget af bordet, og alle var gået ud, måtte en tro tjener bringe ham endnu et fad. Det var lukket, og tjeneren vidste lige så lidt som noget andet menneske, hvad der var deri, for kongen spiste ikke af det, før han var helt alene. Sådan var det gået i nogen tid, men en dag blev tjeneren grebet af en så uimodståelig nysgerrighed, atLæs historien → 46Enebærtræet
For mange mange hundrede år siden levede der engang en rig mand, som havde en smuk og from kone. De levede lykkeligt sammen og havde blot den sorg, at de ingen børn fik. Konen bad dag og nat til Gud, men de fik dog ingen. Bagved huset var der en gård, hvori der stod et enebærtræ, og en vinterdag, da konen stod derude og skrællede et æble, kom hun til at skære sig i fingeren, så der faldt et par bloddråber på den hvide sne. Hun sukkede og tænkte: Havde jeg dog blot et barn, der var så hvidt som sne og så rødt som blod. I det samme blev hun så underlig let til mode, og det var, som følte hun, atLæs historien → 47Kæmpen og skrædderen
En skrædder, som var en stor pralhals, men en dårlig regnemester, besluttede engang at gå ud og se sig lidt om i skoven. Så snart, han kunne, forlod han sit værksted og Vandred af sted over mark og vang, mens solen skinned og fuglene sang. Da han havde gået i nogen tid, så han i det fjerne et stejlt bjerg, og bagved det et tårn, der ragede op af en stor, mørk skov, og syntes at nå til himlen. Død og pine, råbte skrædderen, hvad er det. Han kunne ikke modstå sin nysgerrighed og gik lige løs på det. Men han gabede højt af forundring, da han så at tårnet havde ben og var en vældig kæmpe, som medLæs historien → 48Ulven og ræven
En ræv var engang flyttet sammen med en ulv, men da den var den svageste, måtte den gøre alt, hvad ulven ville have, så den ville gerne være af med den herre. En dag, da de gik igennem skoven, sagde ulven: Skaf mig noget at æde, ellers æder jeg dig. - Jeg ved, hvor der er en bondegård med et par små lam, svarede ræven, hvis du har lyst til det, kan vi jo hente et af dem. Ulven var meget fornøjet med forslaget, og ræven stjal lammet, bragte det til ulven og løb så sin vej. Ulven åd det, men havde ikke fået nok, og gik ind for at hente det andet. Men den bar sig så kejtet ad, at fåret opdagede dLæs historien → 49Den fattige og den rige mand
For mange, mange år siden, da den gode Gud vandrede på jorden blandt menneskene, skete det, at han en aften ikke kunne nå til noget herberge, og natten faldt på, og han var træt. Han stod på en vej, hvor der lå to huse lige overfor hinanden, det ene var stort og smukt og det andet lille og tarveligt. Det store tilhørte en rig og det andet en fattig mand. Jeg vil gå ind hos den rige, tænkte Vorherre, ham vil jeg ikke falde til besvær. Da han bankede på, stak manden hovedet ud af vinduet og spurgte hvad han ville. Jeg vil gerne blive her i nat, sagde Vorherre. Den rige mand betragtede Vorherre fLæs historien → 50Den kloge bondepige
Der var engang en fattig bonde, som slet ikke ejede noget jord, og kun havde et ganske lille hus. Vi vil bede kongen om et stykke hedejord, sagde han til sin eneste datter. Da kongen hørte, hvor fattige de var, gav han dem et lille stykke græsgang. Det gravede de om og ville så lidt korn og lignende i det. Da de næsten var færdige fandt de i jorden en morter af det pure guld. Det er bedst, vi giver kongen den, fordi han har været så nådig at give os denne jord, sagde manden, men datteren syntes ikke om det. Ti hellere stille, sagde hun, vi har jo ingen støder, og så må vi bare også skaffe den.Læs historien →
